Det er på spil i Egedal

Borgerlig velhaverkommune med landets mest utilfredse borgere.

(Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

Med sine godt 125 kvadratkilometer er Egedal en geografisk stor og natursmuk nordsjællandsk kommune, som består af hele 18 bysamfund af meget forskellig størrelse.

Størrelsen er en konsekvens af kommunalreformen i 2007, som smeltede de tre kommuner Ledøje-Smørum, Stenløse og Ølstykke sammen til en, og Egedal markerer grænsen mellem Storkøbenhavn og det øvrige Sjælland.

Det er en udpendler-kommune, hvor de ressourcestærke borgere primært kører til København for at arbejde, selvom den også lægger grund til afdelinger af store virksomheder som Novo Nordisk og Oticon.

Og netop grunde er et stort emne i Egedal, for med kommunesammenlægningen overtog kommunen et stort areal bygninger og grunde som f.eks. skoler og institutioner. Kommunen skal passe og vedligeholde i alt 12 skolebygninger, som dog er slået sammen til fire skoler.

Skolerne udgør halvdelen af kommunens bygningsmasse og er både dyre og krævende at vedligeholde. Skolerne er derfor et oplagt men samtidig ømtåleligt sted for politikerne at spare penge. For der skal spares – også i 2018, hvor der er planlagt besparelser for godt 50 mio. kr. på den kommunale service, selvom Egedal siden sin fødsel har været gennem så mange sparerunder, at mange borgere har fået nok.

Så sent som i maj sendte de ressourcestærke borgere således kommunen ned på en sidsteplads i en landsdækkende undersøgelse af tilfredsheden med den kommunale service.

Det brede flertal bestemmer

I perioden efter kommunalreformen var der stor politisk uro og et betændt politisk klima, men især siden valget i 2013 er der kommet ro i byrådet. Og hvis uroen en enkelt gang dukkede op til overfladen, skulle Venstres tidligere borgmester Willy Eliassen med fast og myndig hånd fra sin mangeårige politi-karriere nok sørge for at få den kvalt igen, fortæller borgmesterens politiske kolleger.

Landets ældste borgmester overlod depechen til partikollegaen Karsten Søndergaard i januar til fordel for en mindre belastende rolle som menigt byrådsmedlem.

Den 50-årige fhv. bankmand står for en anderledes og mere moderne måde at bestride borgmestertjansen på – f.eks. gør han en dyd ud af at være mere synlig og i dialog med borgerne bl.a. på Facebook. Hvis borgerne tror på, at han kan løse Egedals udfordringer, kan han se roligt frem mod valget i november.

Begge Venstre-borgmestre har siddet på et bredt mandat, for alle partier i byrådet stod bag konstitueringen i 2013, og det har også været kendetegnende for den politiske situation de seneste fire år, at beslutningerne er blevet taget af et bredt, politisk flertal hen over midten.

Men denne gang kan der blæse nye politiske vinde over Egedal, hvor to nye partier – Alternativet og Nye Borgerlige – stiller op, og flere lokalkendte navne ikke gør det.

Peter Hansen (SF), formand for Teknik- og Miljøudvalget og partiets spidskandidat i en årrække, lader nye kræfter komme til, og det samme gør Erhard Filtenborg (C) efter 40 år i politik.

Ydermere mistede de Konservative sidst i august partiets spidskandidat og 1. viceborgmester Jens Jørgen Nygaard efter længere tids sygdom. Den tidligere borgmester var uhyre populær i Ledøje-Smørum, hvor han var borgmester før kommunesammenlægningen, og et godt konservativt valg afhang i høj grad af ham.

Nu er det så op til den hidtidige nummer to på partilisten, Charlotte Haagendrup, at trække det tunge, konservative læs efter forgængeren. Så sent som den 18. september vandt hun ved en ekstraordinær generalforsamling i den konservative vælgerforening knebent over byrådskollegaen Niels Lindhardt Johansen.

De Radikales Rikke Mortensen kan blive valgets store overraskelse, hvis borgernes utilfredshed med de store, etablerede partier føres ind i stemmeboksen. Hun er nu det bedste bud på en oppositionsleder, og med næsten halvdelen af de godt 2500 radikale stemmer ved valget i 2013 har hun meldt sig klar til at gå efter borgmesterposten.

Men der skal flyttes mange borgerlige stemmer og mandater, hvis de politiske vinde skal feje Venstre af banen til fordel for et systemskifte, og Socialdemokratiets spidskandidat Ib Sørensen kan overtage borgmesterstolen.

De tre store partier, V, S og C, har stået samlet bag de seneste års budgetter, så Ib Sørensen har en stor udfordring i at positionere sig som et reelt alternativ til Karsten Søndergaard inden valget.

Serviceydelser, besparelser og politiker-skepsis bliver store diskussionsemner

Besparelser: Sparekniven skal svinges igen i 2018, og den kan komme til at skære dybt i kerneopgaver som bemandingen i daginstitutioner, kulturhuse og ældrepleje. I en kommune med mange børnefamilier og et stadigt stigende antal ældre er det et fokusområde for alle partier i kommunen.

Styring af kommunen: Er borgmester Karsten Søndergaard den rette til at styre økonomien og kommunen? Mange tvivler og ser gerne en anden på posten.

Skoler: En tung post på kommunens budget, fordi man har så mange skolebygninger, der skal vedligeholdes. Men hvordan får man omkostningerne ned uden store borgerprotester?

FacebookTwitter