Ekspert: Region tilsidesætter patienters sikkerhed for at skabe politisk ro om 1813

Region H opdagede først to alvorlige meningitistilfælde, da DR søgte aktindsigt.

Det var i sagerne om Janus Haubroe og Oscar Jerris, at Region Hovedstaden først reagerede efter, at DR gik ind i sagerne. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

De har ligget der siden januar og april - to sager, hvor Region Hovedstadens akuttelefon igen overså symptomer, der kunne stamme fra meningitis. Alligevel indgår sagerne ikke i den analyse af regionens håndtering af meningitispatienter, der blev lagt frem i september.

Forklaringen er enkel. Regionen var nemlig slet ikke klar over, at der var sket fejl i de to forløb, hvor den 15 dage gamle Oscar Jerris og den 32-årige Janus Haubroe begge var i livstruende tilstand, da de ankom til hospitalet.

I Oscar Jerris tilfælde sendte en læge hos 1813 ham ikke på hospitalet, selvom han havde høj feber. De sundhedsfaglige retningslinjer siger ellers, at babyer under en måned med feber skal tilses af en læge.

Den 32-årige Janus Haubroe endte med at besvime i bilen på vej på hospitalet, og blev formentlig reddet af en praktiserende læge, der passerede tilfældigt forbi, da han lå på vejen i den nordsjællandske landsby Lyngerup. Forinden havde familien tre gange ringet til 1813 og 112 uden, at der var blevet rejst mistanke om, at han var alvorligt syg.

Det var nemlig først, da DR gik ind i sagerne og søgte aktindsigt i 1813s behandling af patienterne, at regionen opdagede de to forløb, og herefter igangsatte en ekstern undersøgelse af, hvilken rolle 1813s såkaldte bagvagtslæger spillede i forløbene.

Og det vækker undren hos Kent Kristensen, der er lektor i sundhedsjura ved Syddansk Universitet.

- Regionen har tilsynspligt og pligt til at gribe ind, når der er saglig grund til det. Det er betænkeligt, at regionen først handler, når der er politisk bevågenhed om sagerne, så ser det unægtelig ud til, at hensynet til politikken går forud for hensynet til patientsikkerheden, siger Kent Kristensen.

Lektor i forvaltningsret på Aalborg Universitet, Sten Bønsing, er også forundret.

- Det virker mærkeligt, hvis man har så dårligt overblik over sit område og sine sager, at man ikke forholdsvis nemt kan finde frem til de sager, der måtte være for eksempel omkring meningitis, siger Sten Bønsing.

Aktindsigt fra DR ledte regionen på sporet

Men forklaringen skal netop findes i, at regionen ikke selv har fundet sagerne.

Den 22. september skriver Region Hovedstaden nemlig i en mail til den 32-årige Janus Haubroe, at de er blevet opmærksom på hans sag efter, at DR har søgt aktindsigt i sagen. De indkalder til et møde, hvor regionen fortæller Janus Haubroe, at de er kede af det forløb, han har været igennem i forbindelse med, at han i april blev indlagt og behandlet for meningitis.

I en mail fra Region Hovedstaden til Janus Haubroe, skriver regionen, at de er blevet opmærksomme på Janus' sag efter, at DR er gået ind i sagen. (Foto: Dr © dr)

Familie søgte selv aktindsigt

Den anden sag, som regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (A) omtalte, da hun bebudede en ny og ekstern analyse stammer fra januar i år og omhandler den blot få dage gamle Oscar Jerris. Men heller ikke hans forældres problematiske oplevelser med 1813 indgik i det analysearbejde, der har stået på i flere måneder henover sommeren.

Den dengang 15 dage gamle Oscar Jerris blev i januar indlagt med livstruende meningitis. Men da familien første gang henvendte sig til 1813, besluttede en læge stik imod de faglige retningslinjer for behandling af spædbørn, at den lille dreng ikke skulle tilses af en læge.

Familien kontaktede dog få timer senere igen 1813, hvor en anden medarbejder besluttede at sende drengen på hospitalet. Det skete ifølge de læger, der behandlede ham for meningitis ved ankomsten til hospitalet, i sidste øjeblik.

Sagens alvor til trods indgik opkaldet fra Oscar Jerris’ forældre til 1813 ikke i det analysearbejde, som regionen har foretaget de seneste måneder. Lige som med sagen om Janus Haubroe tog Region Hovedstaden først Oscar Jerris’ sag op efter, at DR søgte aktindsigt i den.

- De tilsidesætter patienternes sikkerhed til fordel for at skabe politisk ro omkring sagerne, mener Kent Kristensen, lektor i sundhedsjura ved Syddansk Universitet.

Regionen beklager

Hos Region Hovedstaden beklager man de forløb, som Oscar Jerris og Janus Haubroe har gennemgået, og vicedirektør for den præhospitale enhed, Tine Mottlau, erkender, at det først er, da DR går ind i sagerne, at regionen opdager, at der er sket fejl.

Det vigtigste er dog ifølge hende, at regionen reagerer så snart, de bliver bekendt med sagerne.

- Der er jo et stort fagligt kvalitetsapparat bag, hvordan man som sundhedsafdeling bliver bekendt med utilsigtede hændelser eller andre kritiske hændelser, og så snart vi er blevet bekendt med de her sager, er vi gået i gang med at afdække, hvordan de her ting sker, siger Tine Mottlau.

Facebook
Twitter