Flere vikarer uden uddannelse bag katederet: 'Det er som et forlænget frikvarter'

Det kan betyde, at særligt de svage elever lærer mindre, siger ekspert.

Der er sket en stigning i brugen af vikarer i folkeskolen. Det viser tal fra Kommunerne og Regionernes Løndatakontor. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Det er ikke givet, at dit barn bliver undervist af uddannede lærere i alle timer.

Vikarer uden en videregående uddannelse står i stigende grad for en del af undervisningen i folkeskolen.

I juni 2007 var én ud af 50 bag kateteret i klasselokalet en timelønnet lærer uden videregående uddannelse. I dag er tallet steget til én ud af 33.

Det viser tal fra Kommunerne og

Regionernes
Løndatakontor, som
DR
har analyseret.

Størstedelen af de timelønnede lærere uden videregående uddannelse er vikarer, og det kan gå ud over elevernes læring, når mere og mere undervisning bliver varetaget af uuddannede vikarer.

Det vurderer Per Fibæk Laursen, der er professor på

DPU
- Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse - ved Aarhus Universitet.

- Det har med al sandsynlighed de konsekvenser, at eleverne lærer mindre. Det er ikke noget, vi ved med sikkerhed, men vi ved i hvert fald, at elevernes faglige udbytte generelt afhænger af, at der er lærere, der er fagligt og pædagogisk kompetente, siger han.

Og det kommer primært til at gå ud over de svage elever, vurderer professoren:

- Vi ved generelt, at elever, der ikke har så stor fortrolighed med skole og uddannelse med hjemmefra, er mere afhængige af at have en god lærer, end de elever der er socialt og fagligt stærke.

En af dem, der jævnligt har vikarer, er Sofie Lested Nørregaard fra 8.klasse på Brørupskolen i Vejen.

Der går ikke en uge, hvor Sofie Lested Nørregaard og hendes klassekammerater ikke har en vikar. Skolen har lige nu fire forskellige faste vikarer, som de bruger.

Uuddannede vikarer udgør en større del af lærerstaben

Siden 2007 er andelen af vikarer i folkeskolen steget fra lige under to procent til tæt på 3,5 procent.
Siden 2007 er andelen af vikarer i folkeskolen steget fra lige under to procent til tæt på 3,5 procent.

En vikartime i ny og næ går ikke Sofie Lested Nørregaard på. Hun beskriver det som "et forlænget frikvarter," som hun byder velkommen på en lang skoledag.

Men det er altså ikke det samme, som en rigtig lærer, slår hun fast.

- En rigtig lærer er en lærer, der kender faget og kan hjælpe, hvis man spørger om noget. Det er ikke altid, at vikarerne kan det, oplever hun.

Det er dybt bekymrende, at vikarer fylder så meget i klasseværelserne, mener Mette With Hagensen, der er formand for foreningen Skole og Forældre.

- Vi har en folkeskole, hvor der skal være mere fokus på faglighed, samtidig med at vi har færre personale, der er faguddannet, siger hun.

Hos Danske Skoleelever i Sydjylland er formand Signe Nørgaard bekymret over fremtiden.

- På den lange bane kan det betyde, at eleverne ikke når igennem alt det, de skal lære. At de ikke når at få de

kompetencer
og den faglige viden, de skal bruge for at bestå 9. klasse og komme godt videre i uddannelsessystemet, siger hun.

Per Fibæk Laursen anslår, at stigningen i vikarforbruget kan skyldes flere ting.

- Både Skolereformen, lærermangel og efteruddannelse kan være nogle af årsagerne, siger han.

Sådan er opgørelsen lavet

  • Vikarer uden uddannelse dækker helt præcist timelønnede lærere uden videregående uddannelse, som arbejder i folkeskolen. Langt størstedelen vil være vikarer, som enten bliver løst tilkaldt, men der kan også være årsvikarer.

  • Opgørelsen dækker fuldtidsstillinger, hvor for eksempel to personer på halvtid er én fuldtidsstilling.

  • Kilde: Kommunernes og Regionernes Løndatakontor

Facebook
Twitter