Fordobling i absolut flertal: 20 borgmestre kan herske egenrådigt

I hele 20 kommuner kan borgmestre selv bestemme politikken i kommunen. Ved sidste kommunalvalg gjaldt de ti kommuner.

Lars Krarup og Venstre i Herning fik 55,6 procent af stemmerne og har igen sikret sig absolut flertal. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

I 20 kommuner kunne politikerne i aftes gå tidligt i seng, fordi der ikke var så meget at rafle om i magtens korridorer.

Et enkelt parti har opnået absolut flertal og er derfor fri for at skulle igennem lange og snørklede forhandlinger om fordelingen af magten.

Sådan lød vælgernes dom blandt andet i Kolding Kommune, hvor Jørn Pedersen og Venstre fik 46,4 procent af stemmerne, hvilket sikrede Venstre 13 af byrådets 25 medlemmer - og dermed absolut flertal.

- Det er Kolding-historie, der er skrevet. Vi har haft et sindssygt stærkt kandidathold, der har kæmpet for det her. Derfor synes jeg også, at det er fortjent. Men jeg er også meget ydmyg overfor det. For det er trods alt lidt af en overraskelse, sagde Jørn Pedersen.

Kommunalt 'enevælde'

Under konstitueringen af kommunalbestyrelsen behøves et parti med absolut flertal ikke at gå i koalition med andre partier eller lister for at få borgmesterposten.

Så vil partiet selv sidde på det nødvendige flertal og kan selv bære sin politik igennem i kommunalbestyrelsen.

Også små 100 kilometer nordpå, sikrede borgmester Lars Krarup (V) med 55,6 procent af stemmerne igen et absolut flertal.

- Jeg er dybt, dybt taknemmelig over, at borgerne i Herning med uændret styrke giver mig og mit parti tilliden til, at vi kan drive Herning Kommune videre i den retning, som, jeg synes, er den rigtige, siger Lars Krarup.

Absolut flertal omkring hovedstaden

Man ved godt, at hvis man bliver helt egoistisk og bare kører det med eget flertal, kan det være, man får flere partier på nakken ved næstkommende valg

Christian Elmelund-Præstekær, valgforsker ved SDU.

Ved seneste kommunalvalg i 2013 fik et parti i 10 kommuner absolut flertal.

Fire af kommunerne var socialdemokratiske vestegnskommuner, og de har alle gentaget et absolut flertal ved dette valg.

Det drejer sig om borgmestrene i Ballerup, Brøndby, Herlev og Ishøj Kommune. Samtidig har Konservative gentaget sit absolutte flertal i Gentofte og Vallensbæk.

Men ved dette valg er der føjet to øvrige hovedstadskommuner til, som har opnået absolut flertal: Erik Nielsen (S) i Rødovre og Michael Ziegler (K) i Høje Taastrup.

- Det er meget mere, end jeg havde turde håbe på, siger Høje Taastrups borgmester, Michael Ziegler, til TV2 Lorry.

Borgmestre vil stadig dele og herske

En af grundene til, at antallet af absolutte flertal er fordoblet ved dette valg sammenlignet med 2013-valget, er, at den såkaldte 'borgmestereffekt' for første gang rigtigt slog igennem ved dette valg.

Sådan lyder vurderingen fra Christian Elmelund-Præstekær, der er valgforsker ved Syddansk Universitet i Odense.

- Det virker som om, det har været en fordel at være borgmester ved det her valg. Det har vi ikke set tidligere, hvor det har været et problem at være borgmester på grund af kommunalreformen og finanskrisen, siger han.

- Vi ser en række eksempler på, at man virkelig bakker op om en borgmester som byens mand eller kvinde, det har vi været vidne til ved dette valg.

Han forventer ikke, at der opstår nordkoreanske tilstande ude i kommunerne, selv om en borgmester nu kan herske og regere uden at skulle finde et flertal, hver gang der skal træffes en beslutning. For der er kun fire år til næste valg, og derfor bliver det snarere 'del og hersk':

- Det er jo nemmere at regere, hvis man er borgmester og har et flertal alene. Ikke desto mindre vil de alligevel inddrage andre partier, fordi de ser en fordel i at have alle med. Man ved godt, at hvis man bliver helt egoistisk og bare kører det med eget flertal, kan det være, man får flere partier på nakken ved næstkommende valg, siger han.

Absolut flertal i fjerdestørste by

I landets fjerdestørste by Aalborg sikrede Thomas Kastrup-Larsen (S) sig et kanonvalg, som gav Socialdemokratiet absolut flertal.

Socialdemokratiet får 48,7 procent af stemmerne, hvilket omsættes til 17 mandater.

- Det er jo en tillidserklæring ud over alle grænser, og en tillidserklæring, der forpligter, siger Thomas Kastrup-Larsen til TV2 Nord.

Selv om han nu sidder med 17 mandater og sammen med sit parti kan bestemme kommunens politik, så vil det fortsat være en inddragende borgmester, fortæller han.

- Jeg vil fortsætte en stil med samarbejde, og jeg er helt sikker på, at de andre partier vil minde mig om, at jeg har sagt, at jeg vil inddrage dem, siger han.

Forhindrer drama i Nyborg

Efter et stort drama i Nyborg ved kommunalvalget i 2013 har tirsdagens valg givet et mere entydigt billede at, hvem der skal styre den østfynske kommune de næste fire år.

Venstre med borgmester Kenneth Muhs får absolut flertal med 13 mandater i byrådet, der har 25 pladser. Partiet går fire mandater frem.

Ved valget for fire år siden stod Socialdemokratiet som vinder med 11 mandater mod Venstres 9. Men socialdemokraten Jan Reimer Christiansen valgte at skifte til Venstre, da han følte sig sat uden for indflydelse.

Så gik borgmesterposten til Venstre.

Opdateret kl 11:41 med Christian Elmelund-Præstekærs kommentar.