Det er en stor udfordring at gøre noget ved manglen på praktiserende læger.

Men løsningen på den lange bane er at uddanne flere læger til almen praksis. Det mener næstformand i foreningen Forum for Yngre Almenmedicinere, Maria Bundgaard.

- Der mangler at blive uddannet flere læger. Primærsektoren kommer til at fylde mere i fremtiden. Eftersom at patienterne ligger kortere tid på sygehusene, så skal denne sektor bære noget mere. Der kommer flere opgaver, og derfor skal vi også være flere læger. Men det tager tid, og derfor er det ikke et problem, der er løst i overmorgen, siger hun.

En rundspørge foretaget af DR Nyheder viser, at der mangler 158 praktiserende læger. For to år siden lavede DR Nyheder en lignende rundspørge, som viste, at der dengang manglede 116 praktiserende læger.

Form på lægepraksis skal gennemtænkes

Lægemanglen skyldes ifølge Maria Bundgaard fra foreningen Forum for Yngre Almenmedicinere primært to ting. Dels er det afgørende, at lægens ægtefælle kan få et arbejde tæt på praksissen, og derudover har nyuddannede læger i dag et større ønske om at have kollegaer omkring sig.

- Der kommer til at være flere kvinder i vores lægefag. Og når vi engang er færdiguddannede, så har mange allerede stiftet familie. Så det er ikke bare én person, der skal flytte. Det er en hel familie, der skal rykkes med. Så man vil gerne et sted hen, hvor ens familieliv kan fungere. Derfor er ægtefællens mulighed for at få et job eller kunne pendle vigtigt, forklarer hun og uddyber:

- Derudover er der ikke længere så mange, der er interesserede i at sidde i en solopraksis ude på landet. Det betyder noget for yngre læger at kunne få noget faglig sparring.

Formand for foreningen Yngre Læger, Camilla Rathcke, er enig i, at den praksisform, man har i dag, skal gennemtænkes for at forbedre rekrutteringen.

- Vi skal se på, om praktiserende læger skal kunne have flere klinikker og større enheder. Og at man også bare kan være ansat i stedet for at eje. Mange har et ønske om at slå sig ned, men vi ved også, at de måske ikke gør det lige så hurtigt som i gamle dage, siger hun.

Ægtefæller skal have jobmulighed

Kim Agerholm Brogaard er læge og i gang med sin specialeuddannelse i almen medicin. Han er eksemplet på, at det er afgørende, at hans ægtefælle kan få et job, hvis han skal slå sig ned som praktiserende læge i udkantsområderne i Danmark.

Han er halvvejs i sit speciale i almen medicin - et speciale, han har valgt at tage i Aabenraa,selvom han har boet og studeret i København. Det var et tilfælde, at han endte i Sønderjylland.

- Jeg endte der i min turnus kaldet kbu (den kliniske basisuddannelse, red.). Inden det troede jeg, at jeg skulle arbejde med blodsygdomme og hjertekarsygdomme. Men jeg endte hos en tutorlæge, der var utrolig inspirerende og entusiastisk i sit lægevirke. Og den glæde og motivation, hun viste mig ved det almene medicinske fag, var det, der drev mig videre ind i speciallægeuddannelsen i almen medicin, forklarer han.

Udover inspirationen fra tutorlægen var det afgørende, at han kunne få sin ægtefælle med fra København, hvis han skulle blive i Aabenraa.

- Min partner var heldig at få arbejde i Sønderjylland, og derfor fik vi mulighed for at blive hernede. Havde vi begge to ikke fået et job, så havde vi ikke været her i dag, siger han og uddyber, at det vil være afgørende at hans ægtefælle kan fortsætte sit arbejde, hvis Kim Agerholdt Brogaard skal åbne sin egen praksis på et tidspunkt.

DR vil gerne høre om dine oplevelser med din praktiserende læge: Er det for eksempel svært at få tid til en konsultation, eller er tiden hos lægen for knap? Klik her og svar.

På forhånd tak for hjælpen.