Forskere om nye tal: Frivillighed er blevet en strategi for kommuner

Stram økonomi får kommuner til at kigge mod frivillighed, vurderer forsker.

I Assens Kommune kan lokalsamfund ansøge om at overtage pasningen af de grønne arealer i deres området fra kommunens entreprenørgården. Entreprenærgårdens budget overføres til lokalsamfundet, der selv kan kan disponere over beløbet. (Foto: Assens Kommune © dr)

Tre ud af fire kommuner beskriver i en ny rundspørge, at de samarbejder mere med de frivillige foreninger.

Lars Skov Henriksen, der er professor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet, er ikke overrasket over tallet.

- Man har tydeligt kunnet registrere en stigende interesse fra kommunernes side – både i forhold til samarbejdet med foreningerne, men også de individuelle frivillige og kommunernes egne institutioner, forklarer professoren, der også er leder af forskningsnetværket CiFri (Netværk for forskning i civilsamfund og frivillighed).

Og når interessen har været stigende, så har det særligt noget at gøre med kommunernes økonomi, vurderer han.

- Så kigger man sig jo rundt i landskabet efter nye typer af ressourcer. Det er ikke fordi, der nødvendigvis er mange penge at spare, men måske kan det være med til at gøre, at nogle ting glider lettere, end det ellers ville i en stram økonomi, siger han.

Frivillige er ikke ved at overtage kommunal sektor

Der er ikke noget nyt i, at kommuner har et tæt samspil med de lokale foreninger. Det har været et kendetegn længe, forklarer Lars Skov Henriksen og peger på idrætsforeningerne og vågekoner som nogle eksempler.

- Det er måske i virkeligheden den strategiske interesse fra kommunerne, som har ændret sig, siger han.

Lars Skov Henriksen forklarer, at frivilligområdet er begrænset af, at fagforeningerne holder et skarpt øje med, at de frivillige ikke bevæger sig ind på deres medlemmers felter, og de frivillige er også selv meget opmærksomme på det.

Men der er også ting som trækker i den anden retning. For eksempel har regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og De Radikale i år lempet reglerne for ulønnet arbejde, så dagpenge- og efterlønsmodtagere får mulighed for at bruge flere timer på frivilligt arbejde.

- Så der er jo pres på, og man prøver at ændre rammerne så det bliver lettere og mere tilgængeligt, men det er stadig noget, som foregår på marginalerne, siger han.

Den vurdering deles af Bjarne Ibsen, der er professor på Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet.

Han har tidligere stået bag undersøgelser, der med udgangspunkt i fem kommuner viste, at andelen af foreninger, der samarbejdede med kommunerne, steg markant fra 2004 til 2010, men i den efterfølgende seks år lange periode skete der ikke nogen mærkbar udvikling.

Samtidig peger flere undersøgelser på, at andelen af danskere, som er frivillige, er faldet fra 43 procent i 2012 til 41 procent i 2017. Det samlede antal timer, som de frivillige i gennemsnit ligger i at være frivillig, er også faldet.

- Så det her afspejler i højere grad, at det er noget man snakker meget om, forklarer han.

- Vi skal ikke gå og tro, at de frivillige er ved at overtage den kommunale sektor, for de fylder stadig relativt lidt i de enkelte institutioner.

Piller ved frivillighedens grundtanke

Bjarne Ibsen er dog enig i, at kommunerne bliver mere og mere interesseret i samarbejderne med de frivillige.

Han peger også på, at der sker et forsøg på at professionalisere samarbejdet mellem de frivillige og kommunen, og det kan godt bekymre ham.

- Professionaliseringen piller jo ved frivillighedens grundtanke om, at man selv gør noget og har nogle særlige fokusområder. Nu skal de bare løse opgaver, forklarer han.

Og modsat folkeoplysningsområdet - hvor eksempelvis idrætsforeninger mere har krav på støtte - er velfærdsområdet allerede et område, hvor kommunerne er med til at styre frivilligheden. Eksempelvis i forhold til fordelingen af de såkaldte §18-midler, hvor de frivillige ansøger om midler og kommunen så kan vælge, hvilke projekter den selv ønsker at støtte.

Det kan både betyde, at nogle projekter ikke får støtte, eller at ansøgerne tilpasser deres projekt mere efter kommunens ønsker end deres egne.

- Det er værd at interessere sig for, om det er den bedste måde at gøre det på – det går jo ud over den frivillige idé.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter