Frivillig arbejdskraft hitter hos byrådspolitikere

Kun seks procent af de nuværende byrødder ønsker, at deres kommune skal bruge mindre frivillig arbejdskraft.

I Lyngby-Taarbæk Kommune har en gruppe pensionister valgt frivilligt at give en ekstra hånd til kommunens skoler. (Foto: Pensionister i Skolen © dr)

De danske byrådsmedlemmer er positivt stemt over brugen af frivillig arbejdskraft.

I en rundspørge foretaget af DR er de nuværende folkevalgte i kommunalbestyrelserne blevet spurgt til, om deres kommuner fremover bør benytte sig mere eller mindre af frivillig arbejdskraft, end den gør i dag.

Hele 39 procent af dem, som har svaret, ønsker mere frivillig arbejdskraft. En af dem er Ole Knudsen (V), der sidder i byrådet i Assens Kommune.

- Jeg er sikker på, at der er behov for nogle til at snakke med beboerne på plejehjemmene, nogen der kan gå en tur med de ældre, og jeg er sikker på, at man i skolen har brug for en pensioneret lærer til at hjælpe med at håndtere de elever, som ikke kan sidde stille, forklarer han.

Ifølge Ole Knudsen skal den frivillige arbejdskraft ikke løse kommunale kerneopgaver som eksempelvis rengøring hos ældre. Men der er grænser for, hvad det offentlige skal løse, og derfor ser han rig mulighed for at inddrage frivillige.

- Jeg tror ikke, at vi får det ud af de frivillige, som vi kunne få. Det er ærgerligt, for det vil kunne give nogle ekstra ydelser til de mennesker, som ellers ikke får det tilbudt, forklarer han.

- Vidste folk, at de kunne tilbyde sig, så tror jeg også, at der ville være flere, som gjorde det.

Frivillige skal være supplement

I en anden del af landet - og en anden del af det politiske spektrum - er Jacob Jensen, byrådsmedlem for Enhedslisten i Rudersdal Kommune, også positivt stemt over for den frivillige arbejdskraft.

- Man siger ikke nej, til nogen som kommer og tilbyder at gøre et frivilligt stykke arbejde. Der siger man tak, siger han.

Han understreger dog samtidig, at brugen af frivillig arbejdskraft ikke må føre til, at kommunalt ansatte mister jobbet eller går ned i tid. Derfor skal de frivilliges opgaver være klart defineret - uden samtidig at være en spændetrøje.

- Vi kan ikke skære tingene ud i pap, men vi skal sikre os, at de frivillige er et supplement, siger han.

En gråzone

Kun seks procent af byrådspolitikerne svarer, at der skal være mindre frivillige arbejdskraft i kommunen. En af dem er Dorthe Pia Hansen, der sidder i byrådet i Holstebro Kommune for Socialdemokratiet.

Hun oplever selv, hvordan eksempelvis ansatte på plejehjem fortæller, at deres dagligdag ikke ville hænge sammen uden de frivillige - at der ikke er tid til også at give de ældre nærvær.

- Hvis der er brug for frivillige for at få det til at hænge sammen, så er det jo fordi, der mangler ansatte, forklarer hun.

- Man skal passe på med, at alle de gode ”hygge”-opgaver er noget, man sætter frivillige til, og de sure pligter kun bliver for ansatte.

Selvom hun ønsker, at brugen af frivillig arbejdskraft skal være mindre, så er det en sandhed med modifikationer. For egentlig har Dorthe Pia Hansen intet imod de frivilliges indsats, men hun er bekymret for, at de kan komme til at fylde for meget.

Står det til hende, skal de frivillige kun gøre de ting, som ellers ikke ville blive gjort, men hvad, dét er, er svært at indsnævre.

- Hvis man nu bliver ved og ved med at skære ned på et område, jamen så vil der jo være flere ting, som ikke bliver gjort, og så kommer de frivillige ind, siger hun.

- Så det er en rigtig svær balancegang. Derfor kunne jeg godt tænke mig nogle spilleregler for, hvad man kan bruge frivillige til.

Facebook
Twitter