De danske kommuner er for alvor begyndt at vende blikket mod frivillige kræfter, når lokale udfordringer skal løses eller lokale opgaver løftes på velfærdsområdet.

Det viser en ny rundspørge fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde, som er en selvejende institution under Socialministeriet.

Heri svarer 74 procent af kommunerne, at de siden 2014 har arbejdet mere sammen med de lokale foreninger. Ingen af kommunerne vurderer, at de har arbejdet mindre sammen med foreningerne i samme periode.

Dermed fortsætter tendensen fra den forrige undersøgelse, forklarer centerchef Laura Auken Larsen.

- Samarbejdet er vokset eksplosivt de sidste fire år. For os at se, er det et tegn på, at samarbejdet med frivillige og civilsamfund er blevet en naturlig del af kommunens opgave, særligt på velfærdsområdet, forklarer hun.

- Det er også begyndt at bevæge sig op på borgmestergangene, for næsten alle kommuner har en frivilligpolitik eller noget som ligner. Så det foregår mere systematisk, mere professionelt, mere politisk styret og mere rammesat.

Og det er ikke bare de lokale foreninger, som kommunerne øger samarbejdet med. Mere end halvdelen af kommunerne svarer, at deres samarbejde med de lokale frivilligcentre er øget, mens en tredjedel også har øget samarbejdet med privat personer uden for foreningslivet.

Derudover viser tallene også, at kommunerne i gennemsnit har fire personer ansat til på fuldtid at arbejde med frivilligområdet.

Foreninger og frivillige kan noget særligt

Der er særligt to kategorier af samarbejde, som kommunerne særligt har fokus på, lyder det fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde.

For det første er der de mere enkeltstående eventprægede projekter som festivaler eller begivenheder og så et mere langsigtet samarbejde omkring udsatte grupper, der får en særligt tilbud i en forening. Det kan være hjertepatienter, der skal genoptrænes, eller udsatte unge, der har brug for sunde livsvaner.

- Flere og flere kommuner er blevet klar over, at man skal samarbejde med frivillige og foreninger, fordi de borgere, som modtager frivilligheden, oplever noget helt særligt ved de her relationer, som er båret af lysten til at være sammen, siger Laura Auken.

- Det er det, som foreninger og frivillige kan gøre på en helt anden måde end kommunale tilbud – selv de allerbedste af dem.

Interesse kan overvælde foreninger

De nye tal er en del af Frivilligrapporten, som Center for Frivilligt Socialt Arbejde udarbejder hvert andet år.

Første del kom i august og havde fokus på de enkelte frivillige, nu er kommunernes synsvinkel altså blevet undersøgt, og til jul kommer sidste del - samarbejdet set fra foreningernes side. Og selvom der endnu ikke foreligger nye tal, kan centret allerede nu se, at billedet ikke bare er lyserødt.

- Foreningerne kan godt blive meget overvældet af den meget store interesse fra kommunernes side for et samarbejde, forklarer Laura Auken og peger på, at også spørgsmålet om ressourcer ligger foreningerne på sinde.

Men selvom der kan være usikkerheder omkring ressourcerne, så mener hun ikke, at samarbejdet med frivillige handler om at få kommunebudgetterne til at vise sorte tal på bundlinjen.

- Kommunerne begynder at få sans for er, at det ikke bare er et spareprojekt, at bruge frivillige - som man sagde for få år siden, og som man også kan høre nogle kommuner sige i dag. De er blevet klar over, at man skal samarbejde med frivillige og foreninger, fordi det gør noget særligt.