Det er på spil i Gentofte

Populær velhaverkommune med pladsproblemer.

(Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

Da DHL-stafetten løb af stablen i Fælledparken i august, deltog også en flok medarbejdere fra Gentofte kommune.

Bag på løbernes mørkeblå t-shirts stod: ”Gentofte Kommune – en attraktiv arbejdsplads”.

Det noget selvsikre slogan er ikke så overraskende, for det er også den stemning, man møder hos mange, der bor og arbejder i Gentofte: Det ér et attraktivt sted at leve.

Danmarks rigeste indbyggere er nemlig svært fornøjede med deres kommune. I en undersøgelse fra 2016 er borgerne i Gentofte landets mest tilfredse med den kommunale service.

Og hvis der sker ting i kommunen, som borgerne er utilfredse med, skal de nok sige fra. Det skete blandt andet, da en lukning af dagplejen i 2016 var på tegnebrættet. Stærke forældreprotester fik omstødt forslaget, og dagplejerne kunne ånde lettet op.

Noget der også generelt kan få borgerne på tæerne er, hvis der sker noget med deres parker og grønne områder.

Et forslag først om flygtninge- og senere hen ungdomsboliger ved Charlottenlund Slot skabte heftig debat og ophedede borgermøder. Der skulle ikke ændres på den skønne park og området omkring slottet, var argumentet fra borgerne, der også satte en underskriftindsamling i gang.

Gentofte er den fjerdestørste kommune i Region Hovedstaden. De mest kendte bydele er Hellerup, Charlottenlund, Ordrup og Gentofte, og kommunen er hvad man kalder fuldt udbygget. Det har også været et argument imod at modtage flygtninge i kommunen. Man havde simpelthen ikke boliger til dem alle, lød det fra rådhuset.

Den melding fik flere uden for Gentofte til at ryste på hovedet: Ville nogle af Danmarks rigeste ikke tage imod flygtninge?

Sagen om au pair-piger, der talte med i fordelingsnøglen for, hvor mange flygtninge kommunen skulle modtage, pustede også til det som flere Gentofte-politikere kalder ’fordomme’ om velhaverkommunens holdning til flygtninge.

Sagen, som lokalavisen Villabyerne havde gravet frem, skabte kæmpe debat i kommunen og hele landet.

Det fik raseriet til at boble i kommunalbestyrelsen, og borgmester Hans Toft (C) sendte på vegne af 17 ud af 19 i kommunal-bestyrelsen et brev til samtlige medlemmer af Folketinget, hvori han anklagede Villabyerne for at fordreje sandheden.

Alligevel ændrede Udlændinge- og Integrationsministeriet reglerne, så man ikke længere kan tælle au pair-piger og udenlandske arbejdstagere med i beregningsmodellen, og Gentofte skulle derefter tage imod væsentligt flere flygtninge.

Konservativ bykonge favner bredt

Det er langt fra første gang, borgmester Hans Toft tager kampen op med Christiansborg, i sager han synes er uretfærdige overfor Gentofte. Tidligere har han også protesteret over emner som økonomisk udligning mellem kommunerne, trafik i omegnskommunerne og grundskyldsstigninger. Og borgerne, de elsker det.

Iagttagere vurderer, at hans utrættelige kamp for Gentoftes interesser er noget af det, der gør ham så populær.

Ved sidste valg i 2013 stemte tæt på hver tredje Gentofte-borger personligt på Hans Toft.

De Konservative har siden 1909 haft absolut flertal, men det mistede partiet i dette valgår, da medlemmet Ann-Kathrine Karoff sprang over til Nye Borgerlige, og et andet medlem, Lisbeth Winther, blev ekskluderet.

Ann-Kathrine Karoff blev ikke længe i Nye Borgerlige, og blev ekskluderet i september, efter hun stemte imod partiets linje i kommunalbestyrelsen.

Lisbeth Winther havde anmodet om at træde tilbage fra sin formandspost i Teknik- og Miljøudvalget, efter hvad hun kaldte ”uenighed om borgmesterens ledelsesstil”.

Derefter blev der iværksat en usædvanlig afstemning om kommunalbestyrelsesmedlemmernes tillid til borgmesterens ledelse af kommunen. Her undlod Lisbeth Winther at stemme, og reaktionen fra hendes parti var barsk: Hun blev smidt ud. Den 11. oktober døde Lisbeth Winther af kræft og ifølge reglerne skulle hendes post besættes af en person fra hendes tidligere parti, Konservative. På den måde fik De Konservtive igen absolut flertal i kommunalbestyrelsen.

Hvor både Venstre og Socialdemokratiet i tidligere valgperioder har været mere i opposition til de Konservative, er de i denne valgperiode rykket meget tættere på partiet i et samarbejde, som alle partier inklusiv Det Radikale Venstre er tilfredse med.

Efter kommunalvalget 2013 konstituerede Det Konservative Folkeparti sig med Socialdemokratiet, som fik viceborgmesterposten. Senere er både Venstre og Det Radikale Venstre rykket tættere på borgmesterpartiet, og på den måde er der kommet brede budgetforlig i stand i Gentofte.

I oppositionen er der opstået en noget overraskende alliance, nemlig Nye Borgerlige og Enhedslisten. På trods af partiernes modstridende politik har kandidaterne Jeanne Toxværd (Ø) og Poul V. Jensen (D) fundet en tæt samhørighed i at være kritisk indstillet overfor borgmesteren og hans styre af kommunen.

I Enhedslistens valgprogram vil man blandt andet ”…gøre op med den konservative magtarrogance”, og begge partier mener, at det er svært som menigt kommunalbestyrelsesmedlem at få reelt indblik i de mange sager og beslutninger, der bliver truffet.

Det afviser Hans Toft, som mener, at der er et åbent og godt samarbejde partierne imellem, og det er de brede forlig også et udtryk for.

Enhedslisten har indgået samarbejde med både SF og Alternativet, som stiller op i år, ligesom Liberal Alliance og Nye Borgerlige også kæmper om nogle af de 19 mandater i kommunalbestyrelsen.

Siden sidste valg har kommunalbestyrelsen rystet posten rent organisatorisk. En stor del af arbejdet i kommunens faste udvalg er flyttet til såkaldte opgaveudvalg, hvor politikere, borgere og andre interessenter laver politikudvikling sammen.

Det er ifølge politikerne gået så godt, at det er gået fra afprøvningsstadiet til en fast del af den politiske organisering.

Politikere og borgere vil diskutere ungdomsboliger, flygtninge og den kommunale service

Integration: Det har skabt en del debat, at der kommer til at være en årgang med flere tosprogede børn end der plejer på Tjørnegårdsskolen i Vangede. Flere forældre har meddelt, at de frygter ”ghettotilstande” på skolen, og der har været et borgermøde om sagen. En umiddelbart lille sag, men den trækker spor til hele debatten om fordeling af flygtninge i Gentofte. Her mener nogle af borgerne i Vangede, at det er uretfærdigt, at man i det område ”får” flere flygtninge end andre steder i kommunen. Hvordan flygtningene skal placeres, er også noget der optager politikerne i kommunalbestyrelsen.

Byplanlægning: Hvad skal der ske i området omkring Charlottenlund Slot? Det er der mange holdninger til, når de nuværende lejere i år flytter ud. Det er på tale, at bygningerne i slotshaven skal lejes ud til unge. Det møder stærk modstand fra lokalbefolkningen og sammenslutningen ”Kulturvision Charlottenlund”, som vil gøre slotsområdet til et kulturmiljø med arrangementer, koncerter og udstillinger.

Kommunal service: Kunstgræsbaner på Gentofte Stadion, en skatebane, engelsk i børnehaven og udvidelse af Skovshoved Havn. Listen er lang, når politikerne skal remse investeringer op i dette valgår. Og både de Konservative, Socialdemokratiet og Venstre vil gå til valg på at beholde det kommunale serviceniveau, som det er i dag. Men hvordan skal pengene bruges? Det bliver diskussionen, hvor Nye Borgerlige blandt andet vil kræve bedre ældremad, og Venstre vil gøre folkeskolens udskoling bedre, så flere bliver på den skole, de går på og ikke rykker videre til en anden.

FacebookTwitter