Det er på spil i Glostrup

Ny bymidte skal sparke liv i vestegnskommunen.

(Foto: Torben Klint © (c) Scanpix)

Et usammenhængende kludetæppe af bygninger der nærmest er kastet ind i bybilledet på forskellige tidspunkter. Halvtomme butikker. En lukket og halvdød bymidte.

Sådan lyder det blandt andet, når borgere og politikere skal sætte ord på Glostrup Bymidte, som den ser ud i dag. Med en jernbane, der skærer centrum over, og store busparkeringspladser og tomme butiksvinduer er der i den grad potentiale for forandring. Og netop forandring er på vej til Glostrup.

Et stort byudviklingsprojekt tager i disse år form, hvor man blandt andet vil lade de to sider, som jernbanen har sprættet op, blive syet sammen igen ved at bygge hen over baneskinnerne. Det skal skabe en mere tæt og levende bymidte, hvor Glostrup-borgerne kan hænge ud eller købe ind, og så skal det skal være let at komme til og fra på cykel og til fods.

Og det er ikke kun bymidten, der udvikler sig. Der er en letbane på vej, og en regional togstrækning til lufthavnen er også på tegnebrættet. Derudover har Glostrup adgang til motorveje hele vejen rundt om kommunen, S-tog og masser af busser, der kører til byen.

Den gamle arbejderkommune vil ekspandere, og det hele skulle gerne munde ud i, at Glostrup skal vokse fra de nuværende 23.000 borgere til i 2030 at have 30.000 borgere.

Men hvad er det for nogle borgere, man vil have til byen? Det diskuterer de i kommunalbestyrelsen, for typen af borgere hænger i høj grad sammen med typen af boliger. Skal de lejligheder, der skal bygges, være ejer-, andels-, eller lejeboliger? Mens socialdemokraterne taler for en bred palet af boligtyper og gerne vil bygge flere almene boliger, vil Venstre hellere have antallet af ejerlejligheder op.

På trods af kommunens beskedne størrelse har man mange store arbejdspladser som Glostrup Hospital og Psykiatrisk Center Glostrup. Derudover gør placeringen tæt på København og den gode infrastruktur det let for virksomhederne at placere sig i kommunen.

Borgere diskuterer aktivt politikernes beslutninger på facebooksiderne ”Politik i Glostrup” og ”Glostrup Opslagstavle”, men på trods af den generelt livlige debat, var Glostrup ved sidste kommunalvalg den kommune, der havde den tredjelaveste stemmeprocent i hovedstadsområdet. Kun 66,7 procent valgte at stemme i 2013.

Venstre vandt arbejdernes hjerter i den tidligere knaldrøde kommune

Det kom som noget af en overraskelse, at Venstre for otte år siden fik magten i Glostrup, der på det tidspunkt havde været socialdemokratisk i over 80 år.

Det skete da også kun fordi en SF’er skiftede side under konstitueringen, og på den måde sendte borgmesterkæden i hænderne på Venstre-manden John Engelhardt. Han blev genvalgt 2013 i et tæt valg, hvor både Venstre og Socialdemokratiet hver fik syv mandater, og Venstre sikrede sig magten ved at konstituere sig med Dansk Folkeparti, som havde fået tre mandater.

Som en kommunalpolitiker udtrykte det: ”I Glostrup handler det om at kunne tælle til ti”.

Det håber Venstre og Dansk Folkeparti da også, at de i år kan gøre efter valget. De har i hvert fald cementeret samhørigheden ved at gå i valgforbund sammen, og her er Liberal Alliance også med.

Hverken Det Konservative Folkeparti eller Radikale Venstre sidder i dag i kommunalbestyrelsen, men de håber på at komme ind og satser på, at et valgforbund mellem de to partier kan hjælpe det på vej.

Enhedslisten, SF og Alternativet er gået sammen i en rød-grøn alliance, hvor man også satser på, at en forening af de små partier kan give fælles styrke til at få flere mandater.

Det er bitter erfaring fra sidste kommunalvalg, der gør, at Socialdemokratiet ikke er med i det valgforbund i år. Ved sidste valg oplevede blandt andet Enhedslisten, at Socialdemokratiet snuppede et ekstra mandat for næsen af dem, og det har de ikke lyst til at opleve igen. Derudover er der ikke nogen af de tre rød-grønne partier, der har lyst til at pege på en borgmesterkandidat.

Socialdemokratiet stiller i år op med en ny og noget uprøvet borgmesterkandidat, Lisa Ward. Hun kom med i kommunalbestyrelsen som suppleant et halv år efter kommunalvalget i 2013, men er allerede en længe kendt figur blandt borgerne i Glostrup, hvor hun blandt andet har været aktiv i foreningslivet og i boligforeninger.

Socialdemokraterne byder også på et comeback for en gammel kending. Søren Enemark, der mistede borgmestermagten i 2009, er tilbage i kommunalpolitik efter otte års pause. Det er opsigtsvækkende, især fordi Søren Enemark i den grad smækkede med døren efter 2009.

For at få ram på den ”utro” SF’er satte han sin sekretær i gang med at grave i Charlottes Brangstrups personlige oplysninger. Efterfølgende blev Søren Enemark dømt i både byret og landsret for at have misbrugt sit embede til at få personfølsomme oplysninger og blev straffet med 30 dages ubetinget fængsel.

Sagen synes dog langt væk nu, og den tidligere så populære borgmester og stemmesluger er klar til at tage en ny tur i manegen, og han har blandt andet taget diskussionen om den uroramte folkeskole op.

Sådan en kombination af nye og gamle kræfter kan være en kombination, som vælgerne vil belønne, og socialdemokraterne kan gøre det i forvejen forventede tætte valg endnu mere spændende.

Politikerne vil tale om byudvikling og folkeskole

Folkeskolen: Det altoverskyggende debatemne til kommunalvalget bliver højst sandsynligt folkeskolen. Glostrup lagde i 2012 sine fire skoler sammen til én skole med én fælles ledelse. Alle partier var på daværende tidspunkt for ideen, men tiltaget har været en begrænset succes. Skolelederen er de seneste seks år blevet skiftet ud fire gange. Også en del af afdelingslederne har sagt op, samtidig med at en del lærere har gjort det samme. Tilbage står en lidt forslået skole, som ifølge Venstre har brug for tid, ro og investeringer for at komme til at lykkes. De går blandt andet til valg på, at der kun skal være 22 elever i en klasse. Socialdemokraterne er noget mere kritisk indstillet, og kandidaten Søren Enemark, der også er skolelærer, mener, at man skal tilbage til ordningen med fire selvstændige skoler. Noget han får opbakning til fra blandt andet Enhedslisten, som er bekymret for nærdemokratiet i den store centraliserede skole.

Byudvikling: Selvom Glostrup er ramt af det anlægsloft, som staten har fastlagt, så vil kommunen gerne bruge penge på at udvikle byen, sætte gang i boligbyggeriet og skabe god infrastruktur. Men hvor meget der skal satses på lejeboliger versus ejerboliger deler de røde og blå partier i kommunalbestyrelsen. Ligesom der heller ikke er helt enighed om, hvor meget miljøet skal tænkes ind i byudviklingen.

FacebookTwitter