Det er på spil i Greve

Gammel udflytterkommune i eksplosiv udvikling.

(Foto: CLAUS BECH ANDERSEN © Scanpix)

I tresserne og halvfjerdserne skulle arbejderfamilierne fra København have frisk luft i lungerne og grønne områder at boltre sig på med børnene.

Det havde landbrugsområdet Greve i rigt mål, så tusindvis af københavnere søgte sydpå langs Køge Bugt og ind i et nybygget parcelhus- eller villakvarter.

Det gjorde Greve til den typiske udflytterkommune, den er i dag. Udflytterne er blevet gamle nu, så Greve oplever en eksplosiv udvikling i antallet af borgere over 80 år og de kommunale udfordringer, som de udgør.

Samtidig strømmer børnefamilierne igen til kommunen, som er noget mere rimelig i pris at bo og leve i end hovedstaden.

Den traditionelle villakommune rummer enkelte områder med almene boliger, som er koncentreret omkring Hundige, hvor Askerød-bebyggelsen jævnligt optræder på regeringens årlige ghettoliste. Den markant lavere gennemsnitsindkomst for borgerne i Hundige står i modstrid med kommunens andre byer som f.eks. Karlslunde.

Greve er en pendlerkommune, hvor rundt regnet halvdelen af borgerne pendler ud af kommunen for at komme på arbejde. Kommunen har de seneste år haft en lav ledighed bl.a. fordi der føres en stram beskæftigelsespolitik, hvor ledige og kontanthjælpsmodtagere med det samme sendes i aktivering eller jobtilbud.

Venstre-borgmester med borgerligt manøvrerum

Byrådet har næsten altid haft et borgerligt flertal med en borgmester fra Venstre eller de Konservative for bordenden. For øjeblikket sidder Pernille Beckmann (V) i sin første borgmesterperiode med støtte fra Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, og hun har appetit på fire år mere.

Hun kan håbe på politisk medvind som følge af borgmestereffekten, og retssagen, hvor hun blev dømt til at tilbagebetale et lån til sin mors samlever, ser ikke ud til at få umiddelbar indflydelse på valgkampen, mener iagttagere.

Venstres ni mandater ud af 21 vejer tungt, når borgmesterkæden skal hænges om halsen, og hvis partiet får et fornuftigt valg i november, kan det blive en forholdsvis enkel opgave at finde de sidste mandater til et flertal.

Mulige borgerlige samarbejdspartnere tæller både Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, de Konservative – og debutanterne fra Nye Borgerlige, som Venstre for første gang er i teknisk valgforbund med.

DF står stærkt i Greve, hvor landsprofilen Liselott Blixt står i spidsen for et nyt hold af DF-politikere, som skal tage over efter en periode med store skænderier i baglandet. Det har dog ikke påvirket formanden for Folketingets Sundhedsudvalg i nævneværdig grad, og hun ser med fortrøstning frem mod et valg, hvor flere og flere stemmer kommer fra ældre Greve-borgere.

DF har valgt at stå frit denne gang, og som spidskandidat er Liselott Blixt også borgmesterkandidat, selvom hun først og fremmest går efter indflydelsen. Hun kæmper også de ældres sag i kommunalpolitikken.

Det virker som en noget vanskeligere opgave for den socialdemokratiske borgmesterkandidat Niclas Bekker Poulsen at finde de afgørende samarbejdspartnere i en byrådssal, som hverken har repræsentanter fra de Radikale eller SF, og som kun tæller et medlem fra Enhedslisten.

Et af hovedmålene for Socialdemokratiet er da også at få større politisk indflydelse, efter en periode hvor det største oppositionsparti kun var med i budgettet det første år. Efterfølgende er partiet blevet holdt ude af budgetforhandlingerne, og de andre store beslutninger tager Pernille Beckmann sammen med sine borgerlige venner.

Og møderne i byrådssalen er til tider ikke just præget af harmoni. Iagttagere beskriver samarbejdsformen som ”ikke-eksisterende”, stemningen omkring forhandlingsbordet som ”dårlig” og tonen i salen som ”tå-krummende”.

Politikerne skal bl.a. diskutere skoler, skat og boliger

Skoler: Sammenlægninger, lærernes arbejdsbetingelser og nedslidte bygninger har været heftige diskussionsemner i den seneste valgperiode, og den diskussion vil fortsætte endnu heftigere i valgkampen.

Skat: Skal skatten holdes på et lavt niveau, eller kan man finansiere vedligeholdelsen og byggeriet af nye daginstitutioner og ældreboliger med skatteforhøjelser? Blå blok vil holde skatten lav, mens rød blok gerne vil dreje på skatteskruen.

Boliger: Hvem skal bygge de mange boliger, som skal huse både de tilstrømmende børnefamilier og de ældre, som der bliver stadig flere af i Greve? Venstre vil have flere private aktører på banen, men det møder modstand i bl.a. Socialdemokratiet.

FacebookTwitter