GUIDE 10 gode råd før du går i stemmeboksen

Hvordan sættes et kryds rigtigt? Og hvad er forskellen på sideordnet og listeordnet opstilling? Få svarene her.

Inden du skal i stemmeboksen og sætte kryds til kommunalvalget og regionsrådsvalget, er det godt at være klædt ordentligt på.

Her får du gode råd og valgfakta af Kasper Møller Hansen, professor og valgforsker ved Københavns Universitet, så du ikke begår fejl, når du skal stemme.

1 Husk åbningstiderne

Valgstederne åbner tirsdag 21. november kl. 08:00 og lukker igen samme dag kl. 20:00. På det valgkort, du har fået tilsendt, kan du se, hvor dit valgsted ligger.

- Det er faktisk første gang, at valgstederne åbner kl. 8. Tidligere har de åbnet kl. 9, så der er måske rigtig mange, der kan nå at stemme, inden de skal arbejde. Det bliver spændende at se, hvordan det påvirker valgdeltagelsen, siger Kasper Møller Hansen.

Hvis du vil undgå kø, er det ifølge Kasper Møller Hansen bedst at stemme inden kl. 15.00.

2 Husk valgkortet

Du skal huske det valgkort, du har modtaget med posten. På stemmestedet kan du veksle dit valgkort med en stemmeseddel.

Har du ikke medbragt dit valgkort, kan du få udskrevet et nyt på valgstedet. I den forbindelse vil du blive bedt om at oplyse navn og bopæl, og du skal muligvis også fremvise billedlegitimation.

På stemmesedlen står navnene på de partier og kandidater, du kan stemme på. Hvis du fortsat er i tvivl om, hvor du skal sætte dit kryds, kan du prøve DR's kandidattest , inden du går i stemmeboksen.

3 Pas på med billeder

Du må ikke fotografere, hvor du sætter dit kryds på stemmesedlen. Men du må for eksempel gerne fotografere den sammenfoldede seddel, når du putter den i boksen med stemmesedler.

- Så du må gerne fotografere, at du stemmer, men ikke hvad du stemmer. Det er vigtigt, fordi der er stemmehemmelighed i Danmark. Hvis man viser, hvad man gør, har man løftet stemmehemmeligheden, og det er ulovligt, siger Kasper Møller Hansen.

4 Stem til to valg

Valget tirsdag 21. november handler ikke kun om valget til landets 98 kommunale byråd. I stemmeboksen får du også mulighed for at stemme på en kandidat til et af landets fem regionsråd.

- Sedlen til kommunalvalget er hvid, mens sedlen til regionrådsvalget er gul, siger Kasper Møller Hansen.

Hvis du vil stemme til både kommunalvalget og regionsrådsvalget, skal du sætte et kryds på hver af de to stemmesedler.

5 Sæt krydset rigtigt

Et kryds er ikke bare et kryds. Ved sidste kommunal- og regionrådsvalg i 2013 blev mere end 24.000 stemmesedler erklæret ugyldige, fordi et kryds for eksempel var sat et forkert sted, stemmesedlen var revet i stykker, eller der var tegnet en smilet eller andet på stemmesedlen.

- Man må for eksempel ikke skrive hej mor på stemmesedlen. Så bliver den erklæret ugyldig. Det samme gælder, hvis man sætter et mere kreativt kryds. Så er der også stor chance for, at stemmesedlen bliver erklæret ugyldig, forklarer Kasper Møller Hansen.

Et kryds skal sættes som et x eller et +. Bliver det sat som vist herunder, kan krydset og dermed din stemme blive erklæret ugyldig:

6 Maksimer din indflydelse

I stemmeboksen kan du sætte kryds ved et parti eller ved en kandidat. Det gælder både kommunalvalget og regionsrådsvalget. Stemmer du på en kandidat, stemmer du personligt.

Ifølge Kasper Møller Hansen får du som vælger mere indflydelse, hvis du stemmer personligt.

- Hvis man vil maksimere sin indflydelse, skal man sætte sit kryds ved en person. Så hjælper man både partiet med at få mandater, og man er med til at vælge rækkefølgen på dem, der bliver valgt ind, siger han.

Selvom du stemmer på en kandidat, der ikke kommer ind, er din stemme ikke gået tabt. Så går den bare til partiet.

Cirka tre ud af fire vælgere stemmer ifølge Kasper Møller Hansen personligt ved kommunalvalg i Danmark.

7 Kend forskel på sideordnet og partilisteordnet

Partier og lokallister kan vælge at opstille deres kandidater sideordnet eller listeordnet.

Ifølge Kasper Møller Hansen er det mest almindelige at bruge en sideordnet opstilling, men Enhedslisten bruger for eksempel listeordnet opstilling.

  • Sideordnet opstilling betyder, at det suverænt er vælgerne, som bestemmer, hvilke kandidater der får en plads i byrådet. Når stemmerne gøres op, får kandidaterne deres personlige stemmer plus en andel af de stemmer, der er gået til partiet - altså de "ikke-personlige stemmer", som også bliver kaldt partistemmer. Partistemmerne bliver fordelt mellem kandidaterne i forhold til deres personlige stemmetal. Jo flere personlige stemmer, desto flere partistemmer.
  • Listeordnet opstilling betyder derimod, at partiets spidskandidat ikke kun får sine egne personlige stemmer, men også mange af partistemmerne. Når spidskandidaten har fået stemmer nok til et mandat, gives partiets øvrige partistemmer så videre til nummer to på partilisten. Og sådan fortsætter det, indtil partiet ikke har flere mandater. Logikken er, at partiet får mere at skulle have sagt i forhold ti, hvem der bliver valgt ind. Det er dog muligt at sprænge partilisten, hvis en kandidat får rigtig mange personlige stemmer.

Hvis du vil vide, om din kandidat er opstillet sideordnet eller listeordnet, skal du kigge efter numre på stemmesedlen.

- Man kan se forskel på en sideordnet og en listeordnet kandidat ved, at der står numre ud for de kandidater, hvor der er partiliste. Hvis der ikke står numre, er det en sideordnet opstilling, forklarer Kasper Møller Hansen.

8 Fra stemmer til mandater

Når stemmerne er afgivet og talt op, skal de forvandles til mandater. Et mandat svarer til en plads i en kommunalbestyrelse.

Udregningen af partiernes mandater er kompliceret, men i forsimplet form gives et mandat ud fra, hvor stor en procentdel af stemmerne et parti eller en kandidat har fået.

For at undgå stemmespild har flere partier indgået et valgforbund forud for valget. Det er to eller flere partier, som går sammen for at maksimere deres antal af pladser i kommunalbestyrelsen.

Et tænkt eksempel: Tre partier får stemmer svarende til 1,4 mandater. Tallet 1,4 bliver rundet ned til et enkelt mandat, og dermed står alle tre partier til at få tildelt et enkelt mandat.

Men slår de tre partier sig i stedet sammen i et valgforbund, får de tre partier i alt 4,2 mandater, hvilket så bliver til i alt 4 mandater. De tre partier har dermed vundet et mandat, som går til det af de tre partier, der har fået flest stemmer.

- Valgforbundene skal være slået op i stemmelokalet eller i stemmeboksen, men ikke på stemmesedlen, forklarer Kasper Møller Hansen.

9 Sådan bliver borgmesteren valgt

Når mandaterne er fordelt, går forhandlingerne om borgmesterposten i gang. Det kræver, at et parti eller en lokalliste kan samle et flertal bag sig.

- Det kan gå hårdt for sig, og det er klimaks på fire ugers valgkamp, når de skal kæmpe om, hvem der skal være borgmester. Det er en eftertragtet post, fordi i de fleste kommuner er borgmesterposten den eneste fuldtidsstilling blandt politikerne, siger Kasper Møller Hansen.

Det er ikke altid partiet med flest stemmer, der får borgmesterkæden.

- Der kan være alternative flertal bagom den siddende borgmester. Der er fri leg. Man kan konstituere sig på kryds og tværs, siger Kasper Møller Hansen.

Udover borgmesterposten bliver der også fordelt poster i kommunens forskellige udvalg.

10 Ingen kandidat-garanti

Hvis du vil være sikker på, at din stemme går til en kandidat, der bliver valgt ind, så bliver du skuffet. Ifølge Kasper Møller Hansen er der kandidater, som ofte bliver stemt ind – fx kendte profiler – men der er ingen garantier, siger han:

- Som vælger har man ingen garanti for, hvem der kommer ind. Det eneste man kan gøre er at sætte sit kryds.