Det er på spil i Hovedstaden

Det hemmelige valg.

(Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Efter 14 år i spidsen for Rigshospitalets fødeafdeling smækkede klinikchef Morten Hedegaard ved årsskiftet eftertrykkeligt med døren i protest mod for få hænder og for lidt tid til de fødende.

Hans afgang fra Riget fik stor opmærksomhed i pressen, hvor klinikchefen turnerede hos de store medier med harsk kritik af regionens prioriteringer i sundhedsvæsenet. Det blev en manifestation af, at den seneste valgperiode har budt på en lang række hårde udfordringer for Region Hovedstaden med sundhedsvæsenet som omdrejningspunkt.

Derfor har den første periode i spidsen heller ikke været en dans på roser for den 42-årige socialdemokrat Sophie Hæstorp Andersen, der efter en konstitueringsaftale mellem Socialdemokraterne, Konservative, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF satte sig for bordenden på regionsgården i Hillerød.

Hæstorp kom med mere end ti års politisk erfaring fra Folketinget, men arven var tung efter den mangeårige amts- og regionsdronning, partifællen Vibeke Storm Rasmussen.

Storm Rasmussen efterlod sig blandt andet et notorisk dårligt forhold til de praktiserende lægers organisation, PLO, der kulminerede, da regionen fra 1. januar 2014 sparkede PLO ud af lægevagten og erstattede ordningen med akuttelefonen 1813.

På samme måde var det også besluttet, at det amerikanske IT-firma EPIC skulle levere sundhedsvæsenets nye IT-system Sundhedsplatformen, da Hæstorp Andersen satte sig i formandsstolen.

1813 har senest været i vælten i forbindelse med DRs dækning af meningitispatienter, der ikke blev visiteret korrekt, og samtidig er hverken patienter, personale eller patientorganisationer efter knap et år med Sundhedsplatformen overbeviste om, at systemet kan løfte regionen ind i fremtiden.

Oveni det er regionen udfordret af et stigende antal dyrere behandlingsformer, så der skal holdes en stram økonomisk ramme samtidig med, at det kniber med at holde behandlings- og udredningstiderne nede.

Der er med andre ord nok at tage fat på i landets største region målt på indbyggere, når det nye regionsråd har konstitueret sig og tager fat på en ny periode fra 1. januar 2018 og fire år frem.

Men inden da skal borgerne stemme til et regionsrådsvalg, som traditionelt står så meget i skyggen af valget i hovedstadsområdets 33 kommuner, at det næsten kan karakteriseres som hemmeligt - selvom der de seneste fire år har været usædvanlig megen blæst om sundhedsvæsenet.

Præsidentvalg med radikal joker

Det var et enigt regionsråd, der tidligere på året landede en budgetaftale for 2018, og generelt har der også været et godt samarbejdsklima i regionsrådet i indeværende valgperiode. Udadtil tegnes regionen dog primært af formand Sophie Hæstorp Andersen, der har taget mange tæsk i medierne, når enkeltsager har sat regionen under pres.

Der er formentlig også tilfredshed i regionens administration med, at formanden ret konsekvent har valgt at forsvare sine ansatte og deres dispositioner, også når det modsatte ellers var oplagt.

Hvem der efter valget kan sætte sig i formandsstolen afhænger af et større puslespil. I 2013 var Radikale Venstre tungen på vægtskålen, der sikrede socialdemokraterne formandsstolen og udløste en bred konstitueringsaftale.

Det oplagte er også, at Radikale Venstre fortsat bakker op om Hæstorp, men det er også en mulighed – om end ikke den mest sandsynlige – at Venstre vælger at sælge formandsposten til et andet parti på valgnatten, hvis det kan sikre, at den kommer på borgerlige hænder. Et tilbud der måske kan friste de radikale forhandlere.

Samtidig står både Alternativet og Nye Borgerlige klar i kulissen som de jokere, der kan vende op og ned på billedet. Der er med andre ord lagt op til en ægte valggyser, når de omkring 1,4 mio. stemmeberettigede i hovedstaden skal afgøre valget.

Sundhedsplatform, ventetider og varme hænder

Sundhedsvæsenets udfordringer med behandling og ventetider: Kun 51 procent af patienterne med fysiske sygdomme blev i 2. kvartal af 2017 udredt inden for de 30 dage, som udredningsgarantien giver dem ret til. Hvordan regionen får nedbragt ventetiderne, og hvad der skal gøres for at skabe mere sammenhængende patientforløb, bliver helt sikkert et af valgkampens temaer.

Sundhedsplatformen: Kritikken har været massiv fra ikke mindst personalet, og i august erkendte regionen også, at hospitalerne behandlede færre patienter end forventet efter indførelsen af Sundhedsplatformen. Udadtil er meldingen dog stadig, at det nye IT-system er kommet fra start nogenlunde som forventet, men der er nok ikke tvivl om, at der på de indre linjer bliver arbejdet på højtryk for at få systemet til at fungere tilfredsstillende.

Administration eller varme hænder: I budgetaftalen for 2018 besluttede regionsrådet at skære omkring 33 mio. kr. i administrative lønbudgetter og i stedet sende pengene mod de borgernære opgaver. Venstre mener, at det beløb bør være omkring dobbelt så stort, mens socialdemokraterne mener, at de borgerlige bruger den kreative lommeregner for at få regnestykket til at gå op. Her er med andre ord lagt op til sværdslag mellem spidskandidaterne.

FacebookTwitter