Tema Sundhedsplatformen

Overlæger om Sundhedsplatformen: Regionsledelsen skyder problemerne til hjørne

Kritikken fortsætter af Region Hovedstadens it-system. Nu rettes skytset mod regionens ledelse.

Flere overlæger kritiserer ledelsen i Region Hovedstaden for håndteringen af problemer med Sundhedsplatformen (Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

Med under en uge til at Sundhedsplatformen rulles ud på hospitaler i Region Sjælland, advarer overlæger i Region Hovedstaden om, at de mange problemer med Sundhedsplatformen går ud over patienternes sikkerhed.

Samtidig retter lægerne kritik mod både hospitals- og regionsledelse for at sidde på ører og hænder.

Det fremgår af referatet fra et møde den 7. november i Region Hovedstadens udvalg for IT- og afbureaukratisering, der følger implementeringen af Sundhedsplatformen fra politisk hold.

På mødet fremlagde tre overlæger fra Amager-Hvidovre Hospital otte konkrete punkter, hvor Sundhedsplatformen ud fra deres praktiske erfaring med det nye system skaber problemer.

Overlægerne advarer blandt andet om, at problemer med selve it-systemet eksempelvis Det Fælles Medicinkort er så store, at det skaber usikkerhed for patienterne, og selvom lægerne gentagne gange har informeret både hospitalsledelsen og regionsledelsen, mener de ikke, at der er blevet handlet:

- Efter implementeringen af SP (Sundhedsplatformen red.) er serviceringen overtaget af CIMT (Center for IT, Medico og Telefoni red.), der tydeligvis ikke besidder den nødvendige indsigt og kompetence, men forsøger at skyde til hjørne med uklare og ubrugelige tipsheets. Problemerne bliver ikke løst ad hoc., står der i lægernes talepapir fra mødet.

Næste skridt er Styrelsen for Patientsikkerhed

Netop den manglende lydhørhed over for ledelsen vender overlægerne flere gange tilbage til i den tekst politikerne fik overdraget ved mødet i IT- og afbureaukratiseringsudvalget. Siden maj har overlægerne forsøgt at overbevise deres egen hospitalsledelse om, at situationen var uholdbar.

Jeg må sige på godt dansk, at jeg er i chok. Men det bekræfter også min værste antagelse om, hvor lukket en boks hele den her diskussion om Sundhedsplatformen har været i Region Hovedstaden.

Martin Geertsen, medlem af regionsrådet og politisk leder for venstre i Region Hovedstaden

Det gjaldt også, da overlægerådet på hospitalet i juni mødtes med regionsdirektør i Region Hovedstaden Hjalte Aaberg og hans vicedirektør Svend Hartling.

Heller ikke på dette møde følte lægerne, at forvisninger om, at ledelsen lyttede blev fulgt op med handling. Derfor gik lægerne den 7. november direkte til regionspolitikerne for at fremlægge de konsekvenser, det nye it-system har haft for deres afdelinger.

Overlægeforeningen: Himmelråbende

Når overlægeforeningens formand kigger ned over listen af kritikpunkter, som hendes medlemmer på Amager-Hvidovre Hospital har adresseret til politikerne, er der ikke grundlæggende ny læsning.

- Det er en kritik, som kan genfindes på alle de hospitaler, der er i Region Hovedstaden, siger formand for overlægeforeningen Lisbeth Lintz.

Ifølge hende er kritikken velbegrundet, og hun roser overlægerne for at have fulgt kommandovejen i regionen i et forsøg på at få belyst de problemer, de møder.

- Det er jo himmelråbende, at vi rent faktisk oplever, at de ikke føler sig hørt. Det er et grundlæggende problem, de udstiller, at man åbenbart ikke formår at få gjort noget ved den bekymring, som ens medarbejdere har, siger Lisbeth Lintz.

Udvalgsformand: Det er nyt for mig, at løsninger ikke virker

Formand for regionens udvalg for It- og afbureaukratisering Lise Müller (SF) var med på mødet, og hun oplevede en flok pressede overlæger.

- Vi fik besøg af tre læger, som tydeligt var frustrerende og opgivende i en eller anden udstrækning. De var bekymrede for deres hverdag og deres patienter, siger Lise Müller.

De problemer som lægerne præsenterede for politikerne er ikke ukendte for Lise Müller, men hun er overrasket over, at de mange tiltag, der er igangsat for at rette op på Sundhedsplatformens børnesygdomme ikke har haft den ønskede effekt.

- Det er nyt for mig, at de løsninger ikke har vist sig at være tilstrækkelige, og så er det selvfølgelig også nyt for mig, at de ikke føler, at de får den nødvendige opbakning fra deres respektive ledelser og deres hospitalsdirektioner, siger Lise Müller.

Derfor vil Lise Müller også forsøge at samle opbakning til, at der bliver sat fokus på den ledelsesforankring, der er i forhold til Sundhedsplatformen, og de problemer personalet kæmper med.

- De oplever ikke, at de konkrete bekymringer, de har i deres hverdag bliver taget alvorligt, og at dem der kan tage beslutninger om at gøre tingene anderledes enten ikke er til at få fat på - eller at de rent faktisk træffer beslutninger, siger Lise Müller.

V-leder: Vi må bypasse den centrale administration

Martin Geertsen (V), der bejler til formandsposten i Region Hovedstaden ved den igangværende valgkamp, er langt fra tilfreds med, at det er gennem medierne, han skal høre om kritikken fra overlægerne.

- Jeg må sige på godt dansk, at jeg er i chok. Men det bekræfter også min værste antagelse om, hvor lukket en boks hele den her diskussion om Sundhedsplatformen har været i Region Hovedstaden, siger Martin Geertsen.

Midt i en valgkamp tøver Martin Geertsen ikke med at give en del af ansvaret for den manglende oplysning om lægernes kritik til den siddende regionsformand, men han sender også et par meget skarpe kugler mod direktionen på regionsgården i Hillerød:

- Vi er stillet i en meget skidt situation. Derfor foreslår jeg, at vi efter valget bypasser den centrale administration, og laver et sundhedsplatformsforum, hvor der sidder politikere og repræsentanter for de faglige organisationer, så vi kan finde ud af, hvor den ømme tå er på hospitalerne, siger Martin Geertsen.

Hvis det koster må pengene findes

Sundhedsplatformen har kostet 2,8 milliarder at anskaffe, men skulle det blive nødvendigt at tilføre ekstra midler for at komme problemerne til livs, så er Venstre klar til det.

- Der skal jo laves en plan for, hvordan vi får rettet op, og kommer det til at koste penge, så skal vi finde de penge, siger Martin Geertsen.

- Fordi til syvende og sidst kommer vi jo til dels at skade patienterne, og der bliver længere ventelister, men jo også fordi, at det er en rigtig dårlig forretning for regionen at have et system, der ikke virker, siger venstre-lederen i Region Hovedstaden.

DR har siden onsdag forsøgt at få en kommentar fra Region Hovedstaden, men regionen er ikke vendt tilbage.

Kritikken fra overlægerne

  • Af referatet fra mødet i regionens It- og afbureaukratiseringsudvalg fremgår otte punkter, hvor overlægerne mener, at Sundhedsplatformen har haft negative konsekvenser for deres arbejde:
  • En uhensigtsmæssig kontakt mellem patient og læge. Læger skriver, at de udfører stadig flere opgaver, der ikke har noget med patientkontakt eller det lægefaglige område at gøre.
  • Devaluering af den klassiske journal. Læger skriver, at de på grund af tidspres til tider laver journalnotater, der kun er tydelige for dem selv.
  • Øget arbejdsbelastning og stress. Lægerne skriver at de læger, der ikke længere får hjælp af lægesekretærer oplever en mere stresset hverdag.
  • Uoverskuelig arbejdsfordeling. Lægerne skriver, at det er svært at skelne mellem, hvad der skal udføres af læger, sygeplejersker eller sekretærer.
  • Større patientusikkerhed. Lægerne skriver, at regionen skyder problemerne til hjørne med uklare og ubrugelige tipsheets og føler ikke problemerne bliver løst.
  • Nedsat produktion. Lægerne skriver, at de ikke leverer det samme antal behandlinger som før Sundhedsplatformen, og at det går ud over ventetidsgarantier og kræftpakkegarantier.
  • Manglende dataoverførsel til landsdækkende databaser. Lægerne skriver, at de verdenskendte danske sundhedsdatabaser tager skade af, at data ikke længere overføres korrekt på grund af Sundhedsplatformen.

    Kilde: Referat fra møde i Region Hovedstadens It- og afbureaukratiseringsudvalg 7. november 2017