De praktiserende læger må sige nej til at tage imod nye patienter, når de har 1.600 tilmeldt.

Det skal blandt andet beskytte lægerne mod at tage flere patienter, end de magter.

Men i præcis halvdelen af landets kommuner har lægerne i gennemsnit flere patienter, viser nye tal, som Praktiserende Lægers Organisation (PLO) har trukket for DR Nyheder.

En af dem, der har flere patienter end normtallet, er 64-årige Mona Modahl Larsen, som er praktiserende læge i Hundested i Halsnæs Kommune.

Hun har en praksis med en anden læge, og tilsammen har de knap 4.700 patienter.

Det har givet Mona Modahl Larsen et arbejdsliv, hvor hun føler, at der konstant er nogen, som har brug for hende, og hvor hun ikke kan holde en pause.

Derfor har hun valgt, at den 22. december skal være hendes sidste arbejdsdag.

- Den nuværende belastning i vores praksis er så betydelig, at jeg har stresssymptomer, som er belastende i det daglige, og derfor er jeg nødt til at stoppe nu, for at det ikke skal blive værre, siger Mona Modahl Larsen.

Flere end 1.700 danskere har de seneste dage delt deres oplevelse af deres praktiserende læge med DR Nyheder.

Her er, hvad nogle af dem fortæller:

Påvirket på patienternes vegne

Mona Modahl Larsen har både oplevet hjertebanken, periodisk koncentrationsbesvær og forstyrret søvn.

Gennem det seneste år har hendes del af praksissen stået til salg, men det er ikke lykkedes at finde en køber.

Derfor står Mona Modahl Larsens kollega tilbage med alle patienterne, når hun stopper.

- Det er rigtig, rigtig ærgerligt. Og jeg er da rigtig påvirket på mine patienters vegne, fordi jeg har kendt dem i så mange år, siger hun.

Lægeorganisation vil have grænsen ned

PLO-formand Christian Freitag hører ofte, at læger tager flere patienter ind, end de egentlig har lyst til.

- Der er nogen, som gør det af et godt hjerte, fordi der ikke er andre læger i nærheden, for at undgå at borgerne skal køre rigtig langt, siger han.

Han så gerne, at de praktiserende læger fik mulighed for at lukke for patienttilgangen "et godt stykke" før 1.600 patienter.

Det begrunder han med, at antallet af kronisk syge og ældre patienter er steget, og at de praktiserende læger desuden har overtaget opgaver, som tidligere blev varetaget af sygehusene.

- Lægerne skal i dag løse langt flere opgaver per patient, end de skulle tidligere. Så på langt sigt ser vi et markant bedre sundhedsvæsen, hvis den praktiserende læge får mulighed for at lukke noget før, siger Christian Freitag.

Ingen fast smertegrænse

Tallene fra PLO viser, at lægerne i seks kommuner i gennemsnit har flere end 1.800 patienter tilknyttet.

Men da der er stor spredning på fordelingen af patienter i de enkelte kommuner, har nogle praktiserende læger markant flere patienter tilknyttet end andre.

I en rapport fra regeringens Lægedækningsudvalg blev det tidligere i år forklaret med, at mere erfarne praktiserende læger for eksempel må formodes at kunne behandle flere patienter, end yngre læger med mindre erfaring kan.

- Og en alment praktiserende læge, som har en behandlingskrævende gruppe af borgere tilknyttet, må formodes at kunne behandle færre patienter end læger i områder med mindre behandlingskrævende borgere, står der i rapporten.

De vurderinger er Christian Freitag enig i.

Af samme grund er det ifølge PLO-formanden ikke muligt at sætte en smertegrænse på, hvor mange patienter hver enkelt læge maksimalt kan klare.

- Hvis du har 1.600 meget syge patienter, så er det en stor belastning. Har du derimod 2.000 patienter, som ikke er særligt syge, så kan du måske sagtens klare det, siger han.

- Vi må presse citronen til det sidste

En rundspørge lavet af DR Nyheder blandt de fem regioner viser, at der nu og her mangler i alt 158 praktiserende læger i Danmark.

Netop på grund af lægemanglen forventer PLO-formanden da heller ikke, at grænsen for patienttilgang kan blive sat ned i de nærmeste år.

- Vi er godt er klar over, at vi må presse citronen til det sidste. Og det gør vi med åbne øjne, men på længere sigt skal den ned, siger han.