Ikast-Brande: Ib Boye Lauritsen er valgt til borgmester

Ib Boye Lauritsen fra Venstre tager over efter Carsten Kissmeyer, der stiller op til regionsrådet.

Ib Boye Lauritsen (V) er ny borgmester i Ikast-Brande Kommune. (Foto: Mia Vad - DR P4 Midt & Vest)

Ny Venstre-borgmester i Ikast-Brande er Ib Boye Lauritsen.

- Det er utroligt glædeligt, at vi har fået lavet en bred konstituering, hvor alle er med. Det tyder godt for det fremtidige samarbejde, siger Ikast-Brandes nye borgmester, Ib Boye Lauritsen.

Simon Vanggaard (DF) er blevet 1. viceborgmester, og Frank Heideman (S) som 2. viceborgmster. De øvrige udvalgsposter fordeles stort set som før, forlyder det. Venstre skal altså stå i spidsen for det hele.

- Jeg synes, at valgresultatet var rimligt tydeligt, og det kunne de andre også godt se, siger Ib Boye Lauritsen.

Venstre er gået 0,2 procentpoint tilbage, men har ligesom sidst sikret sig 9 mandater.

- Egentlig er Venstre kommet styrket ud, når man tænker på, at vi har mistet vores bykonge, Carsten Kissmeyer, mener Ib Boye Lauritsen.

Mandatfordeling

(Foto: Screenshot: DR.DK)
Facebook
Twitter