Indenrigsminister til kommunerne: I har råd til at bruge milliarder på at sænke skatten

44 milliarder i bugnende kommunekasser bekymrer økonomi- og indenrigsministeren.

Kommunerne skal bruge deres milliardstore likviditet på at sænke skatterne, mener økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA). (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Kommunerne ligger samlet inde med en kassebeholdning på 44,1 milliard kroner. Og det er for meget, mener økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA).

- Kommunerne er i den situation, at de har taget for mange penge fra borgerne som de puger op i nogle enorme pengetanke, selvom de ikke skal bruge dem til noget som helst, siger Simon Emil Ammitzbøll.

- Nu synes jeg, at de skal træffe en beslutning om at aflevere dem tilbage igen.

Må ikke bruges på velfærd

Ifølge ministeren bør det ske ved, at kommunerne sænker skatten i form af for eksempel kommuneskatten eller ejendomsskatten, kaldet grundskylden. Alternativt skal en del af de 44,1 milliard kroner bruges på at afvikle gæld i kommunerne.

Pengene må nemlig ikke umiddelbart bruges på ekstra velfærd eller anlægsudgifter, udover det loft som hver kommune har fået fastlagt.

Simon Emil Ammitzbøll vil ikke sætte et beløb på, hvad han mener er en passende likviditet for kommunerne, men han mener, at de seneste to-tre års stigning i den samlede likviditet på omkring 10 milliarder kroner er “bekymrende”.

Advarsel ved for lav likviditet

Der er ingen regler for, hvor mange penge kommunen skal have i sin kasse, udover at der ikke må være overtræk.

Er den likvide beholdning på under 1000 kroner pr. Indbygger, modtager kommunen en advarsel fra ministeriet. Det skete for eksempel for Holbæk, der som den eneste kommune havde under 1000 kroner pr. Indbygger i sine kasser i tredje kvartal af 2017.

Ifølge kommunalforsker Kurt Houlberg har en gennemsnitlig kommune typisk brug for minimum 2500-3000 kroner pr. Indbygger i sin kasse.

- Da krisen var størst efter 2008 brugte kommunerne cirka fem-seks milliarder kroner af deres likviditet. Derfor er den historisk høje likviditet på 44 milliarder kroner for stor, mener Simon Emil Ammitzbøll.

Kommuner afviser skattelettelser

I Lyngby-Taarbæk ligger der for tiden 741 milllioner kroner i kommunekassen, hvad der svarer til 13.415 kroner pr. Indbygger. Dermed gør kommunen til den femte mest i landet.

Den nordsjællandske kommune har allerede sænket grundskylden tre år i træk, men alligevel vil kommunens konservative borgmester Sofia Osmani ikke bruge af den velpolstrede kommunekasse til at sætte skatten yderligere ned - lige nu.

- Jeg kan godt forstå, at ministeren har en ambition om lavere skat, det har jeg også selv, men man må også have en forståelse for at det er ude i kommunerne, at vi bedst har styr på vores egen økonomi, siger Sofia Osmani.

Borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune, Sofia Osmani. (© dr)

Byrådet i Lyngby-Taarbæk har besluttet at bruge en stor del af pengene på renoveringer, skoleudbygninger og investeringer i infrastruktur. Penge der vil gøre et solidt indhug i kommunens kassebeholdning over tid.

- Vi har ikke nogle penge liggende, som vi har ikke en plan for, hvordan vi vil bruge, forklarer Sofia Osmani.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) opponerer ikke imod, at kommunerne er ordentligt polstret, og at de har en længere planlægningshorisont.

- Det jeg har noget imod er, at man beholder for mange penge og dermed har en kunstig høj skatteprocent i forhold til, hvad der er nødvendigt i nogle kommuner.

Har allerede sænket skatten

I Tårnby kommune, der ligger inde med den største likviditet målt pr. indbygger, vil spidskandidaterne heller ikke bruge pengene på skattelettelser.

Ligesom i Lyngby-Taarbæk sænkede Tårnby kommune for nylig skatten. Det koster ifølge socialdemokraternes spidskandidat Allan Steenberg Andersen 28-30 millioner kroner årligt, som kommunen på sigt selv skal finansiere, når statens skatterabat, som kommunen får af staten de første år, udløber.

Kommunernes Landsforening har ikke ønsket at udtale sig om ministerens opfordring.

KL's formand, venstre-borgmesteren i Kalundborg, Martin Damm, har tidligere sagt, at kommuner som har rigeligt med likvide midler, som ikke er planlagt til investeringer, bør overveje, om skatten skal sænkes.

Sådan vil kommunerne ændre skatten i 2018

13 kommuner sænker skatten næste år, mens fire kommuner sætter den op. Samlet stiger kommuneskatterne mere end de falder.

Ændringer i Indkomst- og kirkeskat (i procent):

Billund -0,7 %

Gladsaxe -0,1 %

Helsingør -0,1 %

Frederikssund -0,1 %

Odense 0,3 %

Slagelse 0,4 %

Holbæk 0,2 %

Ændringer i grundskylden (i promille)

Billund -2,000 ‰

Dragør -0,550 ‰

Høje-Taastrup -0,200 ‰

Holbæk 1,442 ‰

Ændringer i dækningsafgiften (i promille)

Ringsted -1,250 ‰

Næstved -0,750 ‰

Dragør -0,500 ‰

Furesø -0,500 ‰

Randers -0,500 ‰

Kolding -0,400 ‰

Odense -0,300 ‰

Gladsaxe -0,200 ‰

Vallensbæk -0,200 ‰

Brøndby -0,200 ‰

Høje-Taastrup -0,100 ‰

Holbæk 2,000 ‰

Halsnæs 5,000 ‰

Kilde: KL

Facebook
Twitter