Det er på spil i Jammerbugt

Venstre sidder tungt på magten i Jammerbugt Kommune, der er inde i en positiv udvikling.

(Foto: Martin Kunzendorf © DR)

Jammerbugten i Nordjylland er nok mest kendt for sine lange, hvide sandstrande langs Vestkysten. Ved ferie- og badebyen Blokhus ligger nogle af Danmarks bedste strande. Fårup Sommerland og Svinkløv Badehotel, selv om hotellet brændte i 2016, er også nogle af de kendte attraktioner i kommunen.

Turisme spiller en vigtig rolle som erhverv. Faktisk så meget at der i budgetforliget for nyligt blev afsat en ekstra bevilling til turistbyerne, specielt Slettestrand og Blokhus, fordi de er med til at markedsføre kommunen.

Fiskeri spiller også en stor rolle, og Thorup Strand er en af de største kystlandingspladser i Nordeuropa. Derudover er landbrug naturligvis også vigtigt i kommunen.

Der er gang i en positiv udvikling i Jammerbugt Kommune, hvilket kommer til udtryk i et fald i ledigheden, vækst i antal arbejdspladser, flere overnatninger i turisterhvervet samt en positiv udvikling i befolkningstallet. Jammerbugt kommune skiller sig ud som en af de få kommuner i landet, hvor boligpriserne har overhalet det højeste prisniveau fra før finanskrisen.

Jammerbugt Kommune er udvalgt som såkaldt frikommune, hvilket betyder, at de til en vis grænse har fået lov til at lægge en del af den statslige styring og det bureaukratiske regelværk i skrivebordsskuffen.

Geografisk set er Jammerbugt Kommune en lang kommune. Der er cirka 60 kilometer fra Vust i vest til Ingstrup i nord/øst. Kommunen er ingen steder mere end 20 km bred.

Det politiske landskab: Venstre sidder tungt på magten

For at komme til Jammerbugt, skal du langt op i Vendsyssel og så til venstre. Det samme gælder rent politisk. Det er måske Nordjyllands mest ”sikre” Venstre-kommune.

Det ligner da umiddelbart også et genvalg på borgmesterposten til Mogens Gade (V). Hvis han bliver genvalgt, bliver det fjerde gang, at han vælges som borgmester.

Ved sidste valg fik Venstre et forrygende valg med hele 45,7 procent af stemmerne. Venstre fik en fremgang på 6,3 procentpoint.

Mogens Gade var den helt store stemmesluger. Han fik 3554 af stemmerne, hvilket er flere end en tredjedel af alle Venstres stemmer. Ved sidste valg kunne Socialdemokraternes spidskandidat Jens Christian Golding slet ikke matche det resultat. Han er også ved dette valg i front for Socialdemokratiet.

Vælgerne løb fra Socialdemokratiet ved sidste valg. De endte med en tilbagegang på 8.2 procentpoint. Det gik også skidt for SF, der fik en tilbagegang på 4,5 procentpoint. Dansk Folkeparti fik til gengæld et godt valg med en fremgang på 4,0 procentpoint takket være folketingsmedlem Morten Marinus, der også stillede op til kommunalvalget. Han blev viceborgmester, men trak sig af tidsmæssige årsager tidliger på året.

Ved seneste kommunalvalg, KV13, lå stemmeprocenten på 76,91 procent og var dermed noget over landsgennemsnittet.

V, DF og LA er i valgforbund sammen og peger på Mogens Gade som borgmester.

Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten har også denne gang indgået valgforbund i Jammerbugt Kommune i forsøget på at presse den siddende borgmester. Der er tale om et ”teknisk valgforbund”, så det ændrer ikke ved, der fortsat er tre selvstændige partier med hver sit valgprogram

Kæmper om borgmesterpladsen og ny skole

Ældre, børn og unge. De klassiske emner er noget af det, som alle partiernes spidskandidater nævner, når de spørges om, hvad valget kommer til at handle om.

Jammerbugt Kommune har efter sommerferien afsat ekstra midler til børnehandicapområdet efter massiv kritik af lange sagsbehandlingstider. Forældre til handicappede børn anklagede kommune for med vilje at fejlbehandle sager, så det blev umuligt at få merudgifter refunderet.

Også socialministeren har været trukket ind i sagen, og sidst i juli endte forældregruppen med at politianmelde både Mogens Gade, udvalgsformand Jens Jungersen (V), tre embedsmænd og hele kommunalbestyrelsen for at overtræde både straffeloven, retssikkerhedsloven og serviceloven. Politiet afviste anmeldelsen, men sagen kommer helt sikkert frem igen under valgkampen.

Siddende borgmester Mogens Gade (V) i selskab med kronprinsesse Mary ved indvielsen af Aabybro Skole sidste år. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Noget af det, der også er fokus på, er skolerne i den tidligere Pandrup Kommune. Jetsmark Centralskole er nedslidt, og derfor er der et ønske om, at der skal bygges en helt ny skole, som skal ligge ved Jetsmark Idrætscenter, og som skal gælde for Pandrup, Kaas og Moseby.

En interessegruppe fra Jetsmark-området foreslår, at der bliver lavet en helt ny skole, da også skolerne i Pandrup og Kaas er gamle. Så frem for at renovere tre skoler, mener de altså, at det er bedre med en helt ny, samlet skole.

SF er indtil videre det eneste parti, der melder klart ud, at de bakker op om at bygge en ny skole.

Venstre er tilhængere af et nyt skolebyggeri i Jetsmark-området, men vil ikke lægge sig fast på en beslutning.

Flere andre partier afventer en rapport, der kommer op til valget, og som fortæller noget om økonomien i at bygge nyt versus renovering.

Valgkampen kommer i høj grad til at handle om, hvem der skal være borgmester.

De røde partier går benhårdt efter at få skiftet ud på borgmestertronen, hvor Mogens Gade har siddet i mange år. De er dog godt klar over, at det bliver en svær opgave. Som en af spidskandidaterne siger, så ”er det meget usandsynligt, at det kommer til at ske”.

Generelt er der et bredt samarbejde i byrådet i Jammerbugt Kommune. Samtlige 27 medlemmer har sagt ja til det budgetforlig, der netop er blevet vedtaget – og det er noget, der har kendetegnet budgetsamarbejdet i stort set alle årene.

Politikerne arbejder for: At den gode udvikling fortsætter

De næste fire år kommer til at handle om at fastholde Jammerbugt Kommunes positive udvikling. Det handler om at skabe flere arbejdspladser, lokke flere tilflyttere til kommunen og booste turismen.

Der kommer også til at være fokus på skolerne. Jammerbugt Kommune er gået en anden vej end mange andre kommuner, og har bevaret en decentral skolestruktur med store og små skoler. Projektet Liv i By og Skole, som går ud på at fastholde skoler i de små byer, vandt sågar også Landdistriktsprisen sidste år.

Men der begynder at være muren i krogene. Flere af de små landsbyskoler er nedslidte, og derfor skal der tages beslutninger. Der virker til at være enighed om, at de små skoler generelt set fortsat skal bevares, men i stedet er der nu en diskussion om, hvorvidt der skal renoveres eller bygges nyt.

Blandt andet Enhedslisten melder ud, at de vægter pædagogisk kvalitet højere end fine, nye bygninger.

SF peger på, at der skal bygges en ny skole i Jetsmark og de gamle skal nedlægges.

De andre partier afventer endnu, men de bliver nødt til at komme med deres udspil.

Borgerlisten peger på, at der i stedet for 4-års perioder, ikke skal være nogen bagkant. De mener ikke, at det er fair overfor de små skoler at skulle gå og tvivle på, om de stadig eksisterer efter næste kommunalvalg.

FacebookTwitter