Kalundborg slår rekord: 233 færre børn får særlig undervisning end i 2012

I valgkampen i Kalundborg diskuterer politikerne inklusion af børn med særlige behov.

Rasmus Jeppesen er en af de børn i Kalundborg, der har mærket, at kommunen siden 2012 har ændret struktur for børn med særlige behov. (Foto: Dr)

På et drengeværelse i Kalundborg bygger 11-årige Rasmus Jeppesen kampfly ud af legoklodser.

Klodserne er gode af koble af med, når han kommer hjem fra skole. Rasmus Jeppesen har

ADHD
og atypisk autisme og er et af de børn, der blev påvirket, da inklusionsloven trådte i kraft i 2012.

Målet med loven var, at flere børn med særlige behov som

ADHD
og autisme skulle være en del af den almindelige undervisning.

På den måde ville politikerne blandt andet sikre, at børn som Rasmus Jeppesen ikke blev ekskluderet i specialskoler uden kontakt til børn i den almindelige folkeskole.

Loven har betydet, at der er skruet op for inklusionen i 65 af landets 98 kommuner. Her modtager langt færre børn specialundervisning end for fem år siden. Det viser tal fra Undervisningsministeriet.

Kalundborg fører

Kalundborg er den kommune, der har fået den største andel af børn inkluderet i den almene folkeskole på kortest tid.

For fem år siden modtog cirka 11,9 procent af kommunens børn specialundervisning.

I dag er det

reduceret
til 7,9 procent, fordi færre børn bliver
visiteret
til den samme hjælp som tidligere. Det svarer til, at 233 færre børn modtager specialundervisning i kommunen.

Rasmus Jeppesen får stadig specialundervisning, men med inklusionsloven blev hans klasse omdannet til et inklusionscenter på en almindelig folkeskole i Kalundborg.

- Så slog man hans klasse sammen med specialklassen fra naboskolen, så over sommerferien gik de fra at være seks børn til at være tolv børn. Det virkede meget uplanlagt, siger Rasmus Jeppesens mor, Anne-Mette Jeppesen.

Rasmus Jeppesen spiller playstation med sin mor. (Foto: Dr)

For nogle børn har det en gavnlig

effekt
at komme fysisk tættere på helt almindelig undervisning, men det havde det ikke for Rasmus Jeppesen, forklarer hans mor.

- I den nye klasse var en håndfuld blandede børn med forskellige vanskeligheder og forskellige udfordringer. Og det skoleår, der efterfulgte der, det var et meget vanskeligt år. Rasmus var selvskadende, brugt, siger Anne-Mette Jeppesen.

Inklusion i valgdebatten

Flere forældre har sagt fra over for Kalundborg Kommunes

tiltag
for hurtigt at få inkluderet børn med særlige behov i almindelige folkeskoler.

Og temaet er også blevet en del af den lokale

valgkamp
i Kalundborg op mod kommunalvalget 21. november.

- Jeg synes, at det er gået alt for hurtigt, og jeg tror, at det er gået ud over de børn og forældre, der er kommet i klemme, siger medlem af kommunens børne- og ungeudvalg, Gunver Jensen (S).

Gunver Jensen er Socialdemokraternes borgmesterkandidat i Kalundborg Kommune. (Foto: Dr)

Eksklusion og inklusion

Formand for Børne- og Familieudvalget i Kalundborg Kommune, Gitte Johansen (V), holder fast i, at det er positivt, at Kalundborg har flyttet mange børn fra specialskoler.

- Ja, for vi var også en af de kommuner, der ekskluderede flest børn. Og vi ligger på en femteplads over de kommuner, der stadig ekskluderer flest elever, siger hun.

Gitte Johansen stiller igen op til byrådet i Kalundborg for Venstre.

Den påstand har Gitte Johansen ret i. Selvom Kalundborg Kommune i dag har færre folkeskoleelever, der modtager specialundervisning end for fem år siden, har kommunen fortsat en væsentlig større andel end landsgennemsnittet.

På landsplan får 4,8 procent af folkeskoleeleverne specialundervisning. Og i Kalundborg er det altså 7,9 procent.

Gitte Johansen erkender dog, at inklusionen er gået for stærkt med nogle elever.

- Når man kigger på det store billede, så er der rigtig mange ting, der fungerer. Der er også nogle ting, der ikke fungerer og derfor har vi sat en evalueringsproces i gang, siger hun.

Bedre støtte til Rasmus

Der er allerede sket ændringer. I dag er Rasmus' klasse blevet flyttet tilbage til et større lokale med mere afskærmning og bedre støtte, og han har det meget bedre.

Men hans mor Anne-Mette Jeppesen er stadig stærkt utilfreds med kommunens hastværk.

- Man skulle have forberedt først, og så have effektueret bagefter, siger hun.

Og så havde inklusionen været en god idé?

- Måske. Inklusion kan være godt, det er der slet ingen tvivl om, der er bare for meget, der har haltet i alt det her.