Mærkesager

Ny Energi til fællesskabet - tiden er kommet til borgerne!

Vi skal turde tænke nyt og sætte nye mål. Skabe et stærkt fællesskab, hvor der er tryghed i hverdagen. Tiden er kommet til borgerne. Tiden er kommet til, at vi nu for alvor prioriterer kvaliteten i den borgernære service. Det gælder dagpasning og folkeskolen, ligesom vi vil sikre tryghed, respekt og værdighed i tilbuddene over for de ældre, men også de handicappede og socialt udsatte.

Børnene er vores fremtid!

Børnefamiliernes behov skal tænkes ind i en helhed, så vi er en attraktiv kommune for børnefamilier. Det handler om vores fremtid. Socialdemokratiet ønsker at forbedre kvaliteten i dagpasning og folkeskolen ved at tilføre flere penge pr. barn. Vi skal også have fokus på inklusionsopgaven, som er en stor udfordring for både elever og medarbejdere.

Tryghed i din hverdag og i jobbet

Kommunen spiller en stor rolle i at få familiens hverdag til at fungere. Rammerne skal være i orden. Det gælder ikke mindst hvis du bliver syg eller mister dit job. Kommunens beskæftigelsespolitik skal prioriteres så flest muligt kommer i arbejde eller uddannelse. Beskæftigelsesindsatsen skal afbureaukratiseres og vi skal modvirke social dumping ved kommunale udbud og stille krav om elevpladser.

15 spørgsmål til John Snedker

ÆLDREPLEJE
1

Private virksomheder bør stå for en større del af hjemmehjælpen til ældre

Argumenter for og imod

Kommuner har ansvaret for, at ældre mennesker kan få hjælp, hvis de ikke kan klare sig selv. En kommune kan vælge at overlade hele eller dele af den kommunale hjemmepleje til private virksomheder.

IMOD

Private virksomheder skal give overskud og har derfor for stort fokus på, hvor billigt de kan levere hjemmeplejen. Det går ud over de ældre og de ansatte, fordi kvaliteten af hjemmeplejen bliver nedprioriteret til fordel for lave omkostninger.

FOR

Private virksomheder er mere effektive til at levere hjemmepleje. De kan gøre det hurtigere, smartere og billigere end den kommunale leverandør af hjemmepleje.

"Den offentlige velfærd skal prioriteres højt. Kommunen har forsyningsforpligtelsen fra dag et, hvis en privat går konkurs. Vi skal være trygge i hverdagen og trygge ved, at vores fællesskab er stærk, når vi har brug for det. De kommunale velfærdstilbud skal være det naturlige førstevalg for borgerne." - John Snedker

Meget uenig
FRIVILLIGHED
2

Kommunen skal inddrage frivilligt arbejde på plejehjem ​for at aflaste personalet

Argumenter for og imod

I dag er det muligt at arbejde som frivillig i kommunale institutioner, for eksempel som besøgsven på et plejehjem. Flere kommuner rundt om i landet har fået såkaldte frivilligkoordinatorer, der organiserer frivilligt arbejde på deres plejehjem.

IMOD

Frivillige går ud over det lønnede personale på plejehjem. De frivillige udfylder nemlig det arbejde, som det lønnede personale er ansat til. Det kan føre til spareøvelser, fordi det lønnede personale presses af frivillige, der ikke får løn.

FOR

Frivillige på plejehjem løfter kvaliteten for beboerne. Det giver flere hænder til omsorgsopgaver og giver det lønnede personale mere tid til at udføre deres kerneopgaver.

"I kernevelfærden er frivillighed et vigtigt og værdifuldt supplement. Frivillige må dog ALDRIG overtage kerneopgaver fra personalet. Frivillighed kan ALDRIG erstatte de kompetencer eller det ansvar, som kommunen har - og som hver ansat i kraft af sin faglighed bringer med." - John Snedker

Delvis uenig
KOMMUNESKAT
3

Kommuneskatten skal sænkes

Argumenter for og imod

Kommuneskatten er en del af din indkomstskat. Kommunalbestyrelsen i hver kommune fastlægger selv skattesatsen inden for rammerne af den årlige økonomiaftale mellem kommunerne og regeringen. I 2017 er den gennemsnitlige kommuneskat på 25,3 procent.

IMOD

Hvis vi sænker skatten, bliver der færre penge til velfærd, og det vil særligt kunne ramme de svageste borgere.

FOR

Kommuneskatten er for høj. Færre penge vil tvinge kommunen til at effektivisere og tænke nyt. Derudover kan borgerne beholde flere af deres egne penge. Lavere skat vil tiltrække nye virksomheder til kommunen.

"Kernevelfærden - og det der gør os trygge i hverdagen er under pres. Vi ser desværre en tendens til, at flere fravælger de offentlige institutioner - ofte fordi der er utilfredse med kvaliteten. Det svækker sammenhængskraften i samfundet. Derfor skal vi øge kvaliteten - og det koster flere penge. Samtidig kræver Staten besparelser af kommunen i de kommende år - så vi får færre - og ikke flere penge til velfærd. Derfor er tiden slet ikke inde til at sænke skatten i Esbjerg Kommune. " - John Snedker

Meget uenig
ØKONOMI
4

Det er muligt at spare penge i kommunen uden at det går ud over velfærden

Argumenter for og imod

Langt størstedelen af kommunernes budget bliver brugt på direkte velfærd såsom pleje af ældre og børn, sundhed og arbejdsløshedsunderstøttelse.

IMOD

Hvis kommunen vil spare penge, vil det enten betyde færre typer af service til borgerne, eller at kommunens medarbejdere skal løbe hurtigere, end de allerede gør. Det vil i sidste ende gå ud over velfærden.

FOR

Kommunal velfærd kan sagtens effektiviseres, uden at det går ud over kvaliteten af velfærden. Blandt andet kan nye IT-løsninger og mindre bureaukrati frigøre ressourcer, til at offentligt ansatte kan løse deres opgaver bedre og hurtigere.

"Esbjerg Kommune har i de seneste 12 år foretaget effektiviseringer og rationaliseringer, og dermed reduceret udgifterne op til 20%. Yderligere rationaliseringer er derfor svært, hvis ikke det skal gå ud over servicen. I så stor en organisation som Esbjerg Kommune skal vi dog løbende og målrettet sikre den mest rationelle og effektive drift, så pengene kan bruges på de borgernære ydelser. " - John Snedker

Delvis uenig
FOLKESKOLE
5

Kommunen skal sikre, at folkeskoleklasserne er bredt socialt sammensatte

Argumenter for og imod

En kommune kan vælge at sammenlægge skoledistrikter eller at transportere elever fra et distrikt til et andet for at skabe mere socialt blandede klasser.

IMOD

Hvis kommunen skal tage højde for klassens sociale sammensætning, vil det indskrænke forældrenes frihed til at sikre, at deres børn får den bedst mulige skolegang. Desuden vil nogle elever kunne få forlænget transporttid til skole.

FOR

Hvis vi skal løfte fagligt og socialt svage elever, er det nødvendigt, at kommunen sørger for, at de bliver blandet med børn fra fagligt og socialt stærke hjem.

"Det er en tradition og en forudsætning for sammenhængskraften i vort samfund, at vi tilstræber lighed for alle - og sikre alle - uanset hvem man er - lige muligheder for at klare sig godt i livet efter folkeskolen. Omvendt så ved vi, at inklusionsopgaven i dag er en meget stor udfordring for såvel elever som medarbejdere - og det skal vi løse bedre. " - John Snedker

Delvis enig
DAGINSTITUTIONER
6

Der skal være en fast grænse for, hvor mange børn der må være pr pædagog i børnehaver og vuggestuer

Argumenter for og imod

I dag findes der ikke en fast øvre grænse, for hvor mange børn der må være pr. pædagog. Der er stor variation, i hvor mange børn der er pr. pædagog i de danske kommuner.

IMOD

Der er ikke et entydigt lighedstegn mellem antallet af hænder og kvaliteten i børnepasningen. Desuden skal kommunen frit kunne prioritere antallet af ansatte ud fra forældrenes behov lokalt.

FOR

Der er alt for mange børn, der ikke får tilstrækkelig omsorg og nærvær fra pædagogerne, fordi medarbejderne skal løbe hurtigt. Det hæmmer børns udvikling.

"Socialdemokratiet bidrog aktivt til at få flere voksne pr. barn i dagpasningen sidste år - så kvaliteten for det enkelte barn styrkes. Umiddelbart vil en grænse fast være OK. Men i socialt belastede områder, kunne det være, at denne grænse er for høj. Her bør kommunen have råderum for at sikre flere voksne end de faste grænse. " - John Snedker

Delvis enig
TRANSPORT
7

Kommunen skal bruge flere penge på cykelstier

Argumenter for og imod

Kommunerne har ansvaret for de cykelstier, der er en del af det kommunale vejnet.

IMOD

Bedre og flere cykelstier er ikke lig med flere cyklister. Bilen er stadig det foretrukne transportmiddel for de fleste og skal prioriteres derefter.

FOR

Bedre cykelstier kan få flere til at bruge cyklen frem for bilen som transportmiddel. Det er godt for miljøet og den enkeltes sundhed.

"Esbjerg Kommune har i de senere år brugt mange penge på cykelstier - især områder hvor skoleveje skal trafiksikres. Det der bør prioriteres er trafiksikkerhed og cykelfremme, for at flere vælger cykel frem for bil. " - John Snedker

Delvis enig
FLYGTNINGE
8

Kommunen kan modtage flere flygtninge

Argumenter for og imod

Flygtninge fordeles i de danske kommuner med et kvotesystem, der blandt andet tager højde for antallet af flygtninge i kommunerne. Kommuner kan også selv komme med ønsker til, hvilke flygtninge de gerne vil modtage.

IMOD

Vi har nået grænsen for, hvor mange flygtninge vi kan modtage i kommunen. Økonomisk og socialt er de en stor udfordring for lokalmiljøet, og derfor skal vi ikke have flere.

FOR

Vi har pligt til at hjælpe, hvor vi kan, og på sigt vil flygtninge være en gevinst for lokalmiljøet.

"Esbjerg Kommune skal tage imod det antal mennesker, der flygter fra krig og politisk forfølgelse som vi er forpligtet til jf. internationale konventioner. Det er dog vigtigt at antallet er afpasset således, at vi kan sikre en god integration med sprog, uddannelse og arbejde. Det er vi faktisk gode til her i Esbjerg Kommune. " - John Snedker

Hverken/​eller
INTEGRATION
9

Kommunale institutioner tager for mange hensyn til religiøse minoriteter

Argumenter for og imod

I nogle kommunale børnehaver har man afskaffet svinekød fra menuen af hensyn til religiøse minoriteter. I enkelte folkeskoler er der indrettet bederum. Der er ingen generel lovgivning på området, og kommunerne styrer de hensyn, der tages.

IMOD

Religionsfrihed betyder ret til at dyrke sin religion. Det styrker sammenhængskraft og integration, hvis kommunens institutioner understøtter religiøse særhensyn.

FOR

Religion og det offentlige rum skal ikke blandes sammen. Hvis folk har særlige religiøse forpligtelser, må de dyrke dem inden for hjemmets fire vægge.

Meget uenig
KULTUR
10

Der anvendes for mange penge på biblioteker og kulturhuse

Argumenter for og imod

På landsplan brugte kommunerne i 2016 cirka 5,5 mia. kr. på kulturtilbud som folkebiblioteker, museer og musikarrangementer.

IMOD

Kommunal støtte er afgørende for at opretholde en alsidig vifte af kulturtilbud. Biblioteker og kulturhuse har en vigtig rolle i forhold til borgernes adgang til viden, dannelse og underholdning.

FOR

Kulturelle tilbud skal i højere grad klare sig på markedsvilkår. Kultur er ikke kernevelfærd som for eksempel omsorg for børn og ældre.

"Der er sparet på biblioteksområdet i de senere år, og kulturhuse er vigtig lokale samlingssteder, der styrker sammenholdet i lokalområdernes sammenhold og det lokale kultur- og fritidsliv. " - John Snedker

Delvis uenig
ÆLDRE
11

Ældre der har råd, skal kunne tilvælge og betale for ekstra service på de kommunale plejehjem

Argumenter for og imod

Tilkøb af ekstra service har tidligere kun været muligt hos private leverandører af pleje. Men siden 2013 har flere kommuner haft en forsøgsordning, hvor kommunale leverandører også kan tilbyde ekstra service mod betaling.

IMOD

Ekstra service favoriserer rige ældre, som har råd til at betale for ekstra ydelser. Samtidig kan det udhule velfærden på ældreområdet, fordi kommunerne kan se en økonomisk gevinst i at erstatte almen velfærd med ekstra service, der koster penge.

FOR

Tilkøb af ekstra service giver fleksibilitet for de ældre, der har særlige behov. Samtidig sikrer det, at de kommunale leverandører af pleje kan konkurrere på lige vilkår med private leverandører.

"De grundlæggende ydelser og service på de kommunale ældrecentre skal helt generelt have en høj kvalitet, og opfylde det generelle behov for den ældre - og tilbydes alle. Eventuelle tilkøbsydelser skal tilbydes alle - og ikke kun være noget private udbydere kan gøre - det skal den kommunale service gøre på lige fod. " - John Snedker

Delvis uenig
MILJØ
12

Kommunen skal sikre mere sortering og genanvendelse af borgernes affald

Argumenter for og imod

Kommunen har ansvaret for at håndtere alt privat affald samt affald fra erhverv, som skal brændes eller deponeres.

IMOD

Affaldshåndtering er allerede meget omstændig, og effekten af at sortere står ikke mål med indsatsen.

FOR

En bedre sortering og genanvendelse af affald vil sikre en mindre belastning af miljøet og en mere bæredygtig økonomi, hvor affald genanvendes til nye produkter.

"Vi har en høj grad af genanvendelse af affald - men med den teknologisk udvikling kan det altid gøres bedre - og udvikles. Ikke mindst af hensyn til miljø, bæredygtighed og klima er dette meget vigtigt." - John Snedker

Meget enig
BESKÆFTIGELSE
13

Kommunen skal stille større krav til arbejdsløse

Argumenter for og imod

Kommunerne har ansvar for at sikre, at der bliver stillet de rette krav til arbejdsløse, for at de hurtigst muligt kan komme i job.

IMOD

Arbejdsløshed er ikke en forbrydelse, der skal straffes med krav fra kommunen. Den skal koncentrere sig om at hjælpe arbejdsløse mest muligt og ikke stille urimelige krav.

FOR

Der er et alt for stort incitament til at modtage offentlig understøttelse frem for at arbejde. Med større krav kan kommunen sikre sig, at arbejdsløse gør en indsats for at komme i arbejde.

"Der stilles i dag store krav til de ledige. Det er en socialdemokratisk kerneværdi, at alle har ret til et arbejde. Derfor er det en af kommunens vigtigste opgave, at flest muligt kommer i arbejde. Og at de ledige får de rette kompetencer til at understøtte de lokale jobåbninger indenfor især offshore og byggefagene. " - John Snedker

Meget uenig
FOLKESKOLE
14

Børn går for mange timer i skole

Argumenter for og imod

I 2014 trådte folkeskolereformen i kraft. Reformen indebar blandt andet, at elevernes skoledag blev længere. Landets kommuner kan dog gøre skoledagen kortere ved at bruge flere undervisningstimer med to lærere i klassen på samme tid.

IMOD

For mange børn går ud af skolen uden at kunne læse eller regne. Derfor er der behov for, at folkeskolerne tilbyder eleverne det nuværende timetal.

FOR

Det nuværende timetal i folkeskolen giver børn færre muligheder for at dyrke fritidsaktiviteter efter skole og tager tid fra familielivet. Det begrænser børns mulighed for at udvikle sig socialt.

" Det er dog vigtigt, at kvaliteten i folkeskolen styrkes - at skoledagen er varieret og spændende - og at leg og læring går hånd i hånd. Vi ønsker at styrke den daglige undervisning og styrke det, der skaber en varieret og spændende skoledag: Udflugter, lejrskoler, bedre muligheder for at dele klasser op i mindre hold eller sikre to voksne i klasserne." - John Snedker

Delvis uenig
BÆREDYGTIGHED
15

Der bør kun serveres økologisk mad i offentlige madordninger

Argumenter for og imod

Flere kommuner rundt om i landet prioriterer økologisk mad i offentlige institutioner som børnehaver og vuggestuer.

IMOD

Det offentlige skal prioritere den type mad, der er billigst og bedst. Økologiske varer har ofte kortere holdbarhed, hvilket kan betyde mere madspild. Økologisk er typisk dyrere end andre fødevarer, men ikke nødvendigvis tilsvarende bedre.

FOR

Økologisk mad i offentlige madordninger vil være med til at støtte den grønne omstilling og gøre madproduktion mere bæredygtigt. Derudover kan det have en afsmittende effekt på borgernes almindelige madvaner.

"Vi bør som kommune gå forrest og understøtte den økologisk udvikling ved at fremme køb af økologiske produkter - ikke bare i dagpasningen - men også på andre områder. Delvis enig, da der også skal være plads til lokale ønsker, men som kommunens største virksomhed bør vi anbefale brugen af økologiske varer og vise vejen. " - John Snedker

Delvis enig
Til toppen