Mærkesager

Plads til idræt og plads til visioner

* Vejle kommune skal kendes på sine ambitioner for idrætslivet og foreningslivet. * Jeg vil arbejde for at skolesvømning igen bliver et tilbud til alle børn * Lad os have ambitioner for turisme og kultur. Lad os genskabe vikingebroen i Ravning

Udvikling af vores lokalområder

* Vi skal til stadighed sikre at der er samkang mellem udviklingen i Vejle by og vores landsbyer og centerbyer. * Dit lokalområde skal opleves som et attraktivt sted at leve og bosætte sig. Derfor skal kommunen understøtte udviklingen af vores skoler, institutioner og idrætstilbud. * Vi skal forbedre den kollektiv trafikbetjening med nye innovative tiltag og samtænkning.

Natur og erhverv

* Vi skal passe godt på vores unikke natur, hvor Vejle Fjord, Vejle Ådal, Randbøl Hede og Store Vandskel er blandt vores fyrtårne. Vækst og nye vejanlæg skal ske i respekt for vores unikke natur. * Jeg vil arbejde for gode rammer for vores erhvervsliv, så vi kan fastholde og tiltrække nye arbejdspladser. Det gør vi ved at sikre veluddannet arbejdskraft via gode ungdomsuddannelser.

15 spørgsmål til Lars Schmidt

ÆLDREPLEJE
1

Private virksomheder bør stå for en større del af hjemmehjælpen til ældre

Argumenter for og imod

Kommuner har ansvaret for, at ældre mennesker kan få hjælp, hvis de ikke kan klare sig selv. En kommune kan vælge at overlade hele eller dele af den kommunale hjemmepleje til private virksomheder.

IMOD

Private virksomheder skal give overskud og har derfor for stort fokus på, hvor billigt de kan levere hjemmeplejen. Det går ud over de ældre og de ansatte, fordi kvaliteten af hjemmeplejen bliver nedprioriteret til fordel for lave omkostninger.

FOR

Private virksomheder er mere effektive til at levere hjemmepleje. De kan gøre det hurtigere, smartere og billigere end den kommunale leverandør af hjemmepleje.

"Jeg er overornet tilhænger af det frie valg. Men grundlæggende ser jeg ældrepleje som en kerneopgave som bedst varetages af kommunen." - Lars Schmidt

Delvis uenig
FRIVILLIGHED
2

Kommunen skal inddrage frivilligt arbejde på plejehjem ​for at aflaste personalet

Argumenter for og imod

I dag er det muligt at arbejde som frivillig i kommunale institutioner, for eksempel som besøgsven på et plejehjem. Flere kommuner rundt om i landet har fået såkaldte frivilligkoordinatorer, der organiserer frivilligt arbejde på deres plejehjem.

IMOD

Frivillige går ud over det lønnede personale på plejehjem. De frivillige udfylder nemlig det arbejde, som det lønnede personale er ansat til. Det kan føre til spareøvelser, fordi det lønnede personale presses af frivillige, der ikke får løn.

FOR

Frivillige på plejehjem løfter kvaliteten for beboerne. Det giver flere hænder til omsorgsopgaver og giver det lønnede personale mere tid til at udføre deres kerneopgaver.

"Frivillige gør en stor forskel i fht at skabe aktiviteter og gode rammer, men kan og skal aldrig erstatte eller sættes istedet for faglig kvalificeret arbejdskraft. " - Lars Schmidt

Delvis uenig
KOMMUNESKAT
3

Kommuneskatten skal sænkes

Argumenter for og imod

Kommuneskatten er en del af din indkomstskat. Kommunalbestyrelsen i hver kommune fastlægger selv skattesatsen inden for rammerne af den årlige økonomiaftale mellem kommunerne og regeringen. I 2017 er den gennemsnitlige kommuneskat på 25,3 procent.

IMOD

Hvis vi sænker skatten, bliver der færre penge til velfærd, og det vil særligt kunne ramme de svageste borgere.

FOR

Kommuneskatten er for høj. Færre penge vil tvinge kommunen til at effektivisere og tænke nyt. Derudover kan borgerne beholde flere af deres egne penge. Lavere skat vil tiltrække nye virksomheder til kommunen.

"Vejle har i forvejen lav pesonskat sammenlignet med vores nabokommuner. I takt med at kommunens økonomi biver mere og mere robus kan det være aktuelt at kigge på både skatter og bruger betalte afgifter til fx institutioner, affald mv." - Lars Schmidt

Hverken/​eller
ØKONOMI
4

Det er muligt at spare penge i kommunen uden at det går ud over velfærden

Argumenter for og imod

Langt størstedelen af kommunernes budget bliver brugt på direkte velfærd såsom pleje af ældre og børn, sundhed og arbejdsløshedsunderstøttelse.

IMOD

Hvis kommunen vil spare penge, vil det enten betyde færre typer af service til borgerne, eller at kommunens medarbejdere skal løbe hurtigere, end de allerede gør. Det vil i sidste ende gå ud over velfærden.

FOR

Kommunal velfærd kan sagtens effektiviseres, uden at det går ud over kvaliteten af velfærden. Blandt andet kan nye IT-løsninger og mindre bureaukrati frigøre ressourcer, til at offentligt ansatte kan løse deres opgaver bedre og hurtigere.

"Vejle kommune er blandt landets mest effektivt drevne kommune målt på administrationsudgifter. Men vi skal til stadighed sikre at vores arbejdsgange er effektive og hensigtsmæssige. Her bliver vi aldrig færdige." - Lars Schmidt

Hverken/​eller
FOLKESKOLE
5

Kommunen skal sikre, at folkeskoleklasserne er bredt socialt sammensatte

Argumenter for og imod

En kommune kan vælge at sammenlægge skoledistrikter eller at transportere elever fra et distrikt til et andet for at skabe mere socialt blandede klasser.

IMOD

Hvis kommunen skal tage højde for klassens sociale sammensætning, vil det indskrænke forældrenes frihed til at sikre, at deres børn får den bedst mulige skolegang. Desuden vil nogle elever kunne få forlænget transporttid til skole.

FOR

Hvis vi skal løfte fagligt og socialt svage elever, er det nødvendigt, at kommunen sørger for, at de bliver blandet med børn fra fagligt og socialt stærke hjem.

"Folkeskolen skal afspejle samfundet, men vi skal også respektere forædrenes valg og de lokale forhold." - Lars Schmidt

Delvis enig
DAGINSTITUTIONER
6

Der skal være en fast grænse for, hvor mange børn der må være pr pædagog i børnehaver og vuggestuer

Argumenter for og imod

I dag findes der ikke en fast øvre grænse, for hvor mange børn der må være pr. pædagog. Der er stor variation, i hvor mange børn der er pr. pædagog i de danske kommuner.

IMOD

Der er ikke et entydigt lighedstegn mellem antallet af hænder og kvaliteten i børnepasningen. Desuden skal kommunen frit kunne prioritere antallet af ansatte ud fra forældrenes behov lokalt.

FOR

Der er alt for mange børn, der ikke får tilstrækkelig omsorg og nærvær fra pædagogerne, fordi medarbejderne skal løbe hurtigt. Det hæmmer børns udvikling.

"Den enkelte institution og skole skal i samarbejde med sin bestyrelse selv have mulighed for at kunne tilpasse normeringen. Sammensætningen af børn og forholdene på den enkelte skole og instition varierer så meget at det ikke give mening med centraliseret styring." - Lars Schmidt

Delvis uenig
TRANSPORT
7

Kommunen skal bruge flere penge på cykelstier

Argumenter for og imod

Kommunerne har ansvaret for de cykelstier, der er en del af det kommunale vejnet.

IMOD

Bedre og flere cykelstier er ikke lig med flere cyklister. Bilen er stadig det foretrukne transportmiddel for de fleste og skal prioriteres derefter.

FOR

Bedre cykelstier kan få flere til at bruge cyklen frem for bilen som transportmiddel. Det er godt for miljøet og den enkeltes sundhed.

"Sikring af skoleveje har høj prioritet." - Lars Schmidt

Meget enig
FLYGTNINGE
8

Kommunen kan modtage flere flygtninge

Argumenter for og imod

Flygtninge fordeles i de danske kommuner med et kvotesystem, der blandt andet tager højde for antallet af flygtninge i kommunerne. Kommuner kan også selv komme med ønsker til, hvilke flygtninge de gerne vil modtage.

IMOD

Vi har nået grænsen for, hvor mange flygtninge vi kan modtage i kommunen. Økonomisk og socialt er de en stor udfordring for lokalmiljøet, og derfor skal vi ikke have flere.

FOR

Vi har pligt til at hjælpe, hvor vi kan, og på sigt vil flygtninge være en gevinst for lokalmiljøet.

"Som udgangspunk mener jeg at der skal hjælpes i nærområderne. I fht kvoteflygtninge skal vi deltage på linje med andre kommuner. " - Lars Schmidt

Delvis uenig
INTEGRATION
9

Kommunale institutioner tager for mange hensyn til religiøse minoriteter

Argumenter for og imod

I nogle kommunale børnehaver har man afskaffet svinekød fra menuen af hensyn til religiøse minoriteter. I enkelte folkeskoler er der indrettet bederum. Der er ingen generel lovgivning på området, og kommunerne styrer de hensyn, der tages.

IMOD

Religionsfrihed betyder ret til at dyrke sin religion. Det styrker sammenhængskraft og integration, hvis kommunens institutioner understøtter religiøse særhensyn.

FOR

Religion og det offentlige rum skal ikke blandes sammen. Hvis folk har særlige religiøse forpligtelser, må de dyrke dem inden for hjemmets fire vægge.

"Jeg har ikke indtryk af at det er noget stort problem," - Lars Schmidt

Delvis uenig
KULTUR
10

Der anvendes for mange penge på biblioteker og kulturhuse

Argumenter for og imod

På landsplan brugte kommunerne i 2016 cirka 5,5 mia. kr. på kulturtilbud som folkebiblioteker, museer og musikarrangementer.

IMOD

Kommunal støtte er afgørende for at opretholde en alsidig vifte af kulturtilbud. Biblioteker og kulturhuse har en vigtig rolle i forhold til borgernes adgang til viden, dannelse og underholdning.

FOR

Kulturelle tilbud skal i højere grad klare sig på markedsvilkår. Kultur er ikke kernevelfærd som for eksempel omsorg for børn og ældre.

"Niveauet er passende. centerbyerne har behov for samlingssteder med kvalitet. " - Lars Schmidt

Delvis uenig
ÆLDRE
11

Ældre der har råd, skal kunne tilvælge og betale for ekstra service på de kommunale plejehjem

Argumenter for og imod

Tilkøb af ekstra service har tidligere kun været muligt hos private leverandører af pleje. Men siden 2013 har flere kommuner haft en forsøgsordning, hvor kommunale leverandører også kan tilbyde ekstra service mod betaling.

IMOD

Ekstra service favoriserer rige ældre, som har råd til at betale for ekstra ydelser. Samtidig kan det udhule velfærden på ældreområdet, fordi kommunerne kan se en økonomisk gevinst i at erstatte almen velfærd med ekstra service, der koster penge.

FOR

Tilkøb af ekstra service giver fleksibilitet for de ældre, der har særlige behov. Samtidig sikrer det, at de kommunale leverandører af pleje kan konkurrere på lige vilkår med private leverandører.

"Det kan jeg ikke se problem i. I forvejen bor den ældre jo i egen lejlighed. " - Lars Schmidt

Delvis enig
MILJØ
12

Kommunen skal sikre mere sortering og genanvendelse af borgernes affald

Argumenter for og imod

Kommunen har ansvaret for at håndtere alt privat affald samt affald fra erhverv, som skal brændes eller deponeres.

IMOD

Affaldshåndtering er allerede meget omstændig, og effekten af at sortere står ikke mål med indsatsen.

FOR

En bedre sortering og genanvendelse af affald vil sikre en mindre belastning af miljøet og en mere bæredygtig økonomi, hvor affald genanvendes til nye produkter.

"Ja men vi gør det faktisk rigtig godt allerede idag." - Lars Schmidt

Delvis enig
BESKÆFTIGELSE
13

Kommunen skal stille større krav til arbejdsløse

Argumenter for og imod

Kommunerne har ansvar for at sikre, at der bliver stillet de rette krav til arbejdsløse, for at de hurtigst muligt kan komme i job.

IMOD

Arbejdsløshed er ikke en forbrydelse, der skal straffes med krav fra kommunen. Den skal koncentrere sig om at hjælpe arbejdsløse mest muligt og ikke stille urimelige krav.

FOR

Der er et alt for stort incitament til at modtage offentlig understøttelse frem for at arbejde. Med større krav kan kommunen sikre sig, at arbejdsløse gør en indsats for at komme i arbejde.

"Niveauet af krav er vist passende. Der er mange regler på området idag som ikke nødvendigvis sikrer hensigten." - Lars Schmidt

Delvis uenig
FOLKESKOLE
14

Børn går for mange timer i skole

Argumenter for og imod

I 2014 trådte folkeskolereformen i kraft. Reformen indebar blandt andet, at elevernes skoledag blev længere. Landets kommuner kan dog gøre skoledagen kortere ved at bruge flere undervisningstimer med to lærere i klassen på samme tid.

IMOD

For mange børn går ud af skolen uden at kunne læse eller regne. Derfor er der behov for, at folkeskolerne tilbyder eleverne det nuværende timetal.

FOR

Det nuværende timetal i folkeskolen giver børn færre muligheder for at dyrke fritidsaktiviteter efter skole og tager tid fra familielivet. Det begrænser børns mulighed for at udvikle sig socialt.

"Skolereformen skal have tid at virke, men særligt de større børn, dvs i udskolingen, er skoledagen nok blevet for lang. " - Lars Schmidt

Delvis enig
BÆREDYGTIGHED
15

Der bør kun serveres økologisk mad i offentlige madordninger

Argumenter for og imod

Flere kommuner rundt om i landet prioriterer økologisk mad i offentlige institutioner som børnehaver og vuggestuer.

IMOD

Det offentlige skal prioritere den type mad, der er billigst og bedst. Økologiske varer har ofte kortere holdbarhed, hvilket kan betyde mere madspild. Økologisk er typisk dyrere end andre fødevarer, men ikke nødvendigvis tilsvarende bedre.

FOR

Økologisk mad i offentlige madordninger vil være med til at støtte den grønne omstilling og gøre madproduktion mere bæredygtigt. Derudover kan det have en afsmittende effekt på borgernes almindelige madvaner.

"Jeg har stor respekt for økologi, men det er ikke svaret på alle spørgsmål. Vi har generelt gode og sunde danske fødevarer. Så skal vi endelig stille krav, så skal det være dansk eller så meget dansk som muligt." - Lars Schmidt

Meget uenig
Til toppen