København bruger ti gange så meget på skolerenoveringer som Skanderborg

Renoverer man ikke skolerne i tide, medfører det dårligere undervisningsresultater, mener ekspert.

Ti gange så meget. Så stor er forskellen på, hvor meget Københavns Kommune og Skanderborg Kommune har brugt på at renovere og bygge nye skoler de seneste 10 år.

De to kommuner udgør henholdsvis top og bund på listen over de kommuner, der har brugt flest såkaldte anlægskroner på skoleområdet de seneste 10 år.

Anlægskroner er de penge, som kommunerne bruger på større renoveringer og nybyggeri. Hvis man fordeler pengene ud på antallet af seks til 16-årige i de to kommuner, så har Skanderborg Kommune brugt knap 14.000 kroner mellem 2007 og 2016, mens Københavns Kommune har brugt 147.000 kroner.

- Tallene er meget markante, og jeg synes, det er overraskende, at der er så stor forskel, siger Per Anker Jensen, der er lektor på DTU med speciale i facility management, det vil sige drift og vedligeholdelse af bygninger.

(Foto: Grafik: Morten Fogde Christensen © (c) DR)

Dårlige skoler giver ringere undervisningsresultat

DTU-lektoren fortæller, at det er helt på sine plads, at nogle kommuner har brugt rigtig mange penge på istandsættelse eller nybygning af skoler.

- Skolerne har et vedligeholdelsesefterslæb og er i mange tilfælde ikke tidssvarende til nutidens behov. Det betyder, at eleverne ikke trives så godt, som de kunne og ikke lærer så meget som de kunne, siger Per Anker Jensen.

Han peger blandt andet på, at selv skoler, der blot har 10-15 år på bagen, kan have brug for en renovering for at leve op til nutidens behov, hvor lærerne arbejder mere på skolen, og undervisningsformen er ændret, så der arbejdes mere i grupper og bevægelse i undervisningen.

Skanderborg har prioriteret idræt

At Skanderborg Kommune ligger nederst i sammenligningen skyldes både, at kommunen ikke har valgt at lukke nogen skoler i lang tid, og at man har prioriteret eksempelvis kommunens sportshaller højere.

Det forklarer Frands Fischer (A), der er forman for Undervisnings- og Børneudvalget i kommunen.

- De idrætshaller, vi har renoveret, bliver også brugt af skolerne. Samtidig har vi ikke lukket skoler de sidste mange år og på den måde ikke haft behov for at udvide skoler, så de kan rumme ekstra elever, siger han og forklarer, at kommunen dog de kommende år vil bruge flere anlægskroner på skoleområdet:

- Vi er opmærksomme på, at der nu er behov for at bruge nogle penge på det her område, og det kan man også se af budgetaftalen. Det skyldes, at vi får flere børn i kommunen, og skolerne derfor skal kunne rumme flere elever.

København har renoveret samtlige folkeskoler

I den anden ende af listen ligger landets hovedstad, der siden 2007 har investeret massivt i at renovere alle kommunens folkeskoler. Samlet set har kommunen brugt 7,3 milliarder, på renovering og nybyggeri på skoleområdet de seneste 10 år.

- De skoler, jeg overtog som overborgmester i 2010, var generelt i virkelig dårlig stand, fordi de ikke blev renoveret dengang, København var fattig. Jeg synes ikke, vi kan byde vores børn forældede bygninger og uhumske toiletter, skriver overborgmester Frank Jensen i et skriftligt svar.

Overborgmesteren i København mener dog ikke at den massive investering i renovering og opførelse af nye skoler er gået ud over andre områder. Han fortæller, at gennemsnitsalderen for indbyggere i København har været faldende, og at det har givet de økonomiske muligheder for at renovere skolerne.

- Prioritering af skolerne er ikke sket på bekostning af daginstitutioner og plejehjem. Men vi kan nu se, at flere ældre også ønsker at blive boende i byen lige som børnefamilierne har ønsket. Derfor skal vi igen begynde at prioritere flere penge til flere plejeboliger, men fx også seniorbofællesskaber, som mange ældre har et stort ønske om, skriver Frank Jensen.

I gennemsnit har de danske kommuner brugt godt 50.000 kroner per seks til 16-årig på at renovere og bygge på skoleområdet mellem 2007 og 2016.