Andelsfusk: Mathilde skulle betale 110.000 kroner for et gammelt spisebord

Kamp om andelslejligheder betyder, at der skal betales penge under bordet - men det er ulovligt.

Mathilde Hancke Laursen fik sin andelslejlighed fordi, at hun betalte 110.000 kroner under bordet. Pengene blev dog aldrig betalt. (Foto: PRIVAT © DR / privat)

Andelsboligerne i landets store byer er eftertragtede og nogle af dem sælges med penge under bordet. Men selvom det er ulovligt og kan udløse fængselsstraf til sælger, har man som køber kun ringe mulighed for at lægge sag og kræve sine penge tilbage.

For Mathilde Hancke Laursen nåede situationen aldrig at komme så langt, da hun tidligere i år købte en andelsbolig mod at betale penge under bordet.

Hun og kæresten var på jagt efter en lejlighed i København, da de fandt en 80 kvadratmeter stor andelsbolig på Amager, der matchede deres behov. De bød maxprisen, men det var der også seks andre, der gjorde.

- Sælgeren sagde, at hun ikke kunne beslutte sig for, hvem der skulle have lejligheden, så det måtte komme an på, hvem der bød højest for et gammelt spisebord. Vi bød 10.000 kroner, men fik at vide, at det allerede var 10.000 for lidt.

Mathilde Hancke Laursen og kæresten endte med at byde 110.000 kroner for spisebordet og fik lejligheden. Hun synes ikke, at de havde anden udvej .

- Vi var blevet opsagt fra vores lejelejlighed og havde ikke noget at bo i. Og så var den her lejlighed perfekt til os.

Banken ville ikke låne parret de ekstra penge på boliglånet, men de ville gerne låne dem 110.000 kroner til møbler. De kunne dog først få pengene, efter de var flyttet ind.

- Vi forklarede sælgeren, at banken ikke ville låne os pengene, før alt andet var skrevet under, og det hun okay med.

Skiftede lås og nægtede at betale

Samtidig konsulterede Mathildes mor en advokat, der fortalte, at det er ulovligt at kræve penge under bordet for en andelsbolig.

- Så fik jeg det lidt sådan ’dem skal hun bare ikke have’ og skiftede låsen på døren og skrev en sms til sælgeren om, at spisebordet alligevel ikke havde interesse, og at det kunne betragtes som penge under bordet, hvilket ville være strafbart.

De 110.000 kroner blev aldrig betalt, men de var forudsætningen for, at Mathilde og hendes kæreste fik lejligheden frem for de andre købere.

- Det er selvfølgelig ikke fair, for det bør jo være den første, der slår til, som får lejligheden. Når vi en dag kommer til at sælge, bliver det den første, der vil have lejligheden, som får den. Der skal ikke være nogle penge under bordet.

I dag har købere af andelsboliger seks måneder til at lægge sag an mod sælger, hvis de har betalt penge under bordet. Det er for lidt, mener flere boligordførere på Christiansborg, der opfordrer til, at fristen forlænges.

Resultater og Kommuneportræt

Bliv klogere på København