Kommuner vil have flygtninge og indvandrere til at stemme

Valgdeltagelsen blandt vælgere med ikke-vestlig baggrund ligger langt under gennemsnittet.

I Aalborg går frivillige fra dør til dør for at få indvandrere ud at stemme - i andre kommuner forsøger man sig med pjecer og plakater. (Foto: Morten Lerkenfeldt Sørensen © DR Nyheder)

Ved kommunalvalget i morgen er det ikke kun danske statsborgere, der kan sætte deres kryds. Faktisk har alle borgere stemmeret til kommunalvalget, så snart de har boet her i landet i tre år.

Men en stor del af de ikke-vestlige indvandrere og deres børn lader være med at stemme.

Ved det seneste kommunalvalg i 2013 stemte 42,5 procent af vælgerne med ikke-vestlig baggrund, mens 75,8 procent af de etnisk danske vælgere stemte.

Om undersøgelsen

DR Nyheder har spurgt samtlige kommuner om følgende: Har kommunen gennemført eller støttet en særlig kampagne/indsats rettet mod flygtninge og indvandrere for at hæve valgdeltagelsen?

Alle kommuner har svaret. 25 kommuner har svaret ja.

Den statistik forsøger en række kommuner at ændre, ved at lave en særlig indsats for at få nydanskere til at stemme. 25 af landets 98 kommuner svarer i en rundspørge fra DR Nyheder, at de gennemfører eller støtter en særlig indsats for at få flygtninge eller indvandrere til at stemme.

Mange kommuner har også kampagner rettet mod andre grupper, der ofte undlader at stemme, som for eksempel unge og socialt udsatte.

I Aalborg går frivillige fra dør til dør

En af de kommuner er Aalborg. Her sørger kommunen i samarbejde med det lokale Integrationsråd for, at frivillige går fra dør til dør med det glade budskab om, at der er kommunalvalg.

- Flygtninge og indvandrere er en vigtig målgruppe, fordi det var lige præcis dem, der havde en lav valgdeltagelse ved sidste valg. Derfor vil vi gerne have dem til at vide, at de har mulighed for at stemme, siger Bente Graversen, der er direktør for Sundheds- og Kulturforvaltningen i Aalborg Kommune

Hvem kan stemme til kommunalvalget?

Indvandrere kan stemme ved kommunalvalg efter tre år i Danmark, uanset om de har statsborgerskab eller ej. Ved folketingsvalg er det kun statsborgere, der kan stemme.

Borgere fra andre EU-lande kan stemme, så snart de har bopæl i Danmark.

Andre steder i landet griber man opgaven med at få indvandrere til at stemme anderledes an.

I Ishøj opfordrer kendte ansigter fra foreningslivet til at stemme, i Roskilde kører kommunen en bus, som man kan brevstemme i, til områder med stor koncentration af ikke-vestlige indvandrere og Esbjerg Kommune laver valgmateriale på ni forskellige sprog.

Det går den forkerte vej

Fælles er ønsket om at få flere indvandrere og efterkommere til at stemme. Men ved seneste kommunalvalg gik det den forkerte vej, selvom mange kommuner også dengang havde fokus på de ikke-vestlige indvandrere.

Det fortæller Yosef Bhatti, professor hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), på baggrund af tal fra Aarhus og København.

- Gabet mellem indvandrere og efterkommeres valgdeltagelse og etniske danskeres valgdeltagelse steg endnu engang.

Når ikke-vestlige indvandrere stemmer mindre end etniske danskere, så handler det ifølge Yosef Bhatti især om mangel på erfaring.

- Man er ikke opvokset i landet og har ikke fået det danske demokrati ind med modermælken. Så er der også nogle, der kommer fra ikke-demokratiske lande - og endelig kan sociale forhold også betyde noget. Indvandrere er typisk ikke så godt uddannede som etniske danskere, siger Yosef Bhatti.

Også etnisk danske vælgere med længere uddannelser stemmer mere end vælgere, der for eksempel kun har uddannelse fra grundskolen.

Efterkommere stemmer også mindre

Det er dog tilsyneladende ikke en sikker vej til stemmeboksen at være vokset op i Danmark. For også efterkommere af ikke-vestlige indvandrere stemmer markant mindre end deres etnisk danske medborgere.

Hvad er en ikke-vestlig indvandrer?

Af de lidt over 4,5 mio vælgere til kommunalvalget har omkring 320.000 eller 7 procent oprindelse i ikke-vestlige lande. Tallet omfatter indvandrere og efterkommere, der altså er født i Danmark. Ved sidste kommunalvalg var det 6,1 procent af vælgerne, der havde rødder i ikke-vestlige lande.

En ikke-vestlig indvandrer defineres af Danmarks Statistik som: en indvandrer fra alle andre lande end de 28 EU-lande, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten.

For eksempel er stemmedeltagelsen blandt 22-årige efterkommere 32,7 procent, mens stemmeprocenten for de etnisk danske 22-årige er næsten dobbelt så høj, og ligger på 57,8 procent.

- Man ville jo forvente, at efterkommere lå tæt på etnisk danske unge, fordi de er født og opvokset i landet og har gået i dansk skole osv. Men det vi ser er, at de faktisk ligger rigtig langt efter de danske unge, siger Yosef Bhatti.

En af årsagerne er, at kulturen med at stemme går i arv, siger Yosef Bhatti.

- Hvis ens forældre er politisk interesserede, så tager de en med ned i stemmeboksen, og når man så får stemmeret, så tager man selv derned, siger Yosef Bhatti.

I Ishøj stemmer flest indvandrere

Ishøj Kommuner har tilsyneladende allerede haft held med at få indstiftet en tradition om at stemme blandt byens indvandrere og efterkommere. I hvert fald har kommunen allerede en langt større andel af indvandrere og indvandrere, der stemmer, end i resten af landet.

Stemmeprocenten for de ikke-vestlige indvandrere landede på 58,9 procent sidste gang i kommunen, hvor en tredjedel af både vælgerne og byrådsmedlemmer har ikke-vestlig baggrund. Men alligevel fortsætter Ishøj med at føre kampagne for, at få flere indvandrere og efterkommere til at stemme.

- Vi synes det er utrolig vigtigt at blive ved med at have fokus på det, for der kommer nye vælgere til og man siger jo også, at det at stemme er en vane, siger Mette Schwartz, der er , valgkoordinator på valgindsatsen i Ishøj kommune.