Aldrig har kommunerne haft så mange penge i deres kassebeholdninger.

I alt ligger der samlet 44 milliarder kroner i de 98 kommunale kasser. Det viser den seneste opgørelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet over kommunernes såkaldte likviditet.

Tjek din kommunes likviditet her:

- Kommunekasserne bugner langt hen ad vejen af penge, siger Kurt Houlberg, professor i kommunaløkonomi på Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive.

På ti år er kommunernes pengebeholdning, eller likviditet som det kaldes, steget fra 28 milliarder kroner i tredje kvartal af 2007 til 44,1 milliard kroner i tredje kvartal af 2017. Det svarer til at kommunerne i snit ligger inde med 7.669 kroner pr. indbygger.

Årsagen til at kommunekasserne bugner er, ifølge Kurt Houlberg, at kommunerne hvert år sammenlagt har brugt mellem to og seks milliarder kroner mindre end de havde planlagt siden 2011.

Kommunerne kan nemlig få bøder fra staten, hvis de overskrider rammerne for, hvor mange penge de må bruge hvert år. Derfor er mange forsigtige med ikke at overskride budgetterne, forklarer Kurt Houlberg.

- De penge som kommunerne ikke bruger, ender så et langt stykke hen ad vejen i kommunernes kasser.

20.335 kr. pr. borger i Tårnby

Den absolut mest velpolstrede kommune er København, der i kraft af sin størrelse står for en fjerdedel af den samlede likviditet, nemlig 10,2 milliarder kroner.

Ser man i stedet på kommunens likviditet pr. indbygger er Tårnby for tiden den kommune i landet med langt den største kassebeholdning.

Kommunen havde ved udgangen af tredje kvartal 876 millioner kroner i kassebeholdningen, hvilket svarer til 20.335 kroner pr. indbygger, næsten tre gange så meget som gennemsnittet for alle kommuner.

Kan ikke bruges på ekstra velfærd

På grund af de fastsatte økonomiske rammer, som staten fastlægger hvert år, kan kommunerne ikke bare uden videre bruge løs af milliarderne på ekstra velfærd eller nye skoler og plejehjem. Kommunerne skal nemlig som udgangspunkt at holde sig inden for rammerne.

- Kommunerne kan ikke bare slå ud med armene og bruge pengene på, hvad de vil, siger Kurt Houlberg.

Tårnby har ingen gæld og har i flere omgange sænket kommuneskatten, som nu er landets fjerde laveste.

Allan Steenberg Andersen er borgmesterkandidat for Socialdemokraterne, der har siddet for enden af bordet i Tårnbys kommunalbestyrelsen de seneste 100 år.

Ifølge ham har kommunen opbygget en stor likviditet på obligationer og en effektiv økonomistyring. Men de skal ikke bruges på yderligere skattelettelser.

- Jeg så gerne, at vi kan bruge flere penge på velfærd. Jeg vil gerne af med de rigide sanktioner og rammer, forklarer Allan Steenberg Andersen, der gerne overskred rammen for hvor meget Tårnby må bruge, hvis det ikke udløser økonomiske sanktioner fra staten.

“Fuldstændig tudetosset”

Hos Venstre i Tårnby mener spidskandidat Heidi Ladegaard heller ikke, at skattelettelser har førsteprioritet.

Hun kalder det dog “fuldstændig tudetosset”, at kommunen ligger inde med så stor en andel af borgernes penge, som ikke kan bruges på ekstra service.

- Det er svært at få penge op af kassen igen, når de først er havnet der på grund af loftet, siger Heidi Ladegaard der betegner Tårnbys enorme likviditet som “et luksusproblem”.

- Jeg vil lade pengene stå, med mindre regeringen ændrer service-driftrammen, så vi kan få flere varme hænder.

Bagdel i klaskehøjde

Det vil økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) ikke være med til.

Han mener ikke, at driftrammerne skal hæves, så kommunerne kan bruge de overskydende milliarder på mere velfærd eller kommunale anlæg.

- Hvis vi skal hæve grænsen for, hvor mange penge kommunerne må bruge, så skal vi have færre udgifter i regionerne eller staten, da Danmark ikke bare kan give los for det offentlige forbrug, siger Simon Emil Ammitzbøll.

- Danmarks nationaløkonomi kan ikke tåle, at vi øger de offentlige udgifter.

Det var ifølge ministeren tilfældet i 00’erne, hvor kommuneren brugte for mange penge.

- Jeg ved godt, hvis bagdel der kommer i klaskehøjde, hvis kommunerne har et kæmpe overforbrug. Så kommer ansvaret herhen og ikke ud i de 98 kommuner, siger Simon Emil Ammitzbøll.

Kommunernes Landsforening har ikke ønsket at udtale sig om kommunernes likviditet.