Det er på spil på Langeland

Langeland er en af landets fattigste kommuner, og det seneste år har været præget af stor uro omkring kommunens drift af en række asylcentre. Men nu håber kommunen på at tiltrække tilflyttere og erhverv.

Når Langelands Borgmester Bjarne Nielsen (V) til årsskiftet frivilligt lægger borgmesterkæden, så siger han farvel til fire turbulente år. Både på de ydre og indre linjer har der været ballade.

Mest markant er historien om asylcentret. Den guldkalv som Langeland kommune fik, da kommunen blev operatør på flere asylcentre, endte i skandalehistorier i pressen og en fyreseddel fra Udlændingestyrelsen.

Langeland hører til blandt én af landets fattigste kommuner. Derfor blev det også i år til et klækkeligt beløb fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, da der skulle deles penge ud til særligt vanskeligt stillede kommuner. 36 millioner kroner fik Langeland kommune i ”fattighjælp”. Det er kun overgået af en anden dansk kommune – nemlig Lolland.

Kommunen har særdeles mange ældre borgere og meget få unge familier og børn. Derfor er det vigtigt at finde en måde, som kommunen kan tjene penge på, når nu skatteindtægterne ikke hjælper på kassebeholdningen.

Det var der driften af asylcentre kom ind i billedet. Ved at modtage asylansøgere på centre rundt omkring på øen, ville der pludselig være arbejdspladser og omsætning i butikkerne. Det gik godt i starten. Forretningen blev udvidet til centre udenfor øen, hvor Langeland Kommune også var operatør, og der kom penge på bogen.

Men næsten synkront med at antallet af asylansøger i Danmark dalede brat, kom Asylcenter Holmegaard ud i stormvejr. Asylcentret lukkede, de ansatte blev fyret, og sagen trak spor helt ind på rådhuset.

Uro i kommunalbestyrelsen

Balladen om asylcentret er ikke den eneste uro på rådhuset. Det har også været urolig periode i kommunalbestyrelsen. En uro som kan få betydning for det kommende kommunalvalg. Et år efter kommunalvalget i 2013 blev kommunalbestyrelsen omkonstitueret. Socialdemokraterne Lisa Pihl Jensen og René Larsen fik frataget deres to formandsposter i kommunens mest magtfulde udvalg.

Der har været rykket godt rundt på pladserne i kommunalbestyrelsen på Langeland - Venstre er næsten blevet dobbelt stå stor i løbet af de seneste fire år.

Borgerlisten, som ellers var blevet fravalgt til konstitueringen på selve valgaftenen, kom med Knud Gether i spidsen ind i varmen og tættere på magten. Og det tætte parløb mellem Venstre og Borgerlisten kulminerede sidste efterår, da Borgerlistens fire medlemmer meldte sig ind i Venstre.

Det betyder, at samtlige formænd for Langelands seks politiske udvalg nu kan kalde sig Venstre-politikere.

Flere andre partihop har kendetegnet perioden. DF har afgivet sin stemmesluger Elisa Hansen til Venstre. Det betyder, at Venstre sidder på 10 ud af 15 pladser i kommunalbestyrelsen – til at starte med havde partiet kun fem pladser.

Enhedslisten har afgivet et af to medlemmer til Socialdemokraterne.

Usædvanlig alliance

Den interne uro i kommunalbestyrelsen har forud for kommunalvalget til november fået fem politiske partier på Langeland til at indgå en usædvanlig alliance. De Konservative, De Radikale, Socialdemokratiet, SF og Alternativet er med i alliancen, som skal sørge for et bredt samarbejde over midten.

Erhvervsudvikling, demokrati og borgerinddragelse, infrastruktur kommunal service og ansvarlig økonomi er på programmet i alliancen, som ikke skal forveksles med valgforbund.

Af nye spillere i den langelandske kommunalpolitik, som kan gøre valgresultatet uforudsigeligt, kan nævnes Tonni Hansen fra SF. Han bejler til borgmesterposten og mener det så alvorligt, at han har droppet sit hverv som næstformand i SF’s landsledelse.

Alternativet har premiere på stemmesedlen med Ida Friis som spidskandidat, og Agnete Fog fra De Radikale er også ny på Langeland men med lang erfaring fra byrådet i Allerød.

Venstres kronprins Jan Ole Jakobsen blev udråbt som borgmesterkandidat, da den siddende borgmester Bjarne Nielsen sagde fra før sommerferien.

Bliver Jan Ole Jakobsen valgt til borgmester, kan han komme til at sidde med to tidligere borgmestre i sin Venstre-gruppe. Bjarne Nielsen stiller nemlig op som menigt medlem, og Knud Gether er også tidligere Venstreborgmester.

Selvom der lige nu kun sidder fire partier i kommunalbestyrelsen kommer langelænderne ikke til at mangle partier at vælge i mellem på stemmesedlen: Alternativet, Dansk Folkeparti, De Radikale, Enhedslisten, Konservative, SF, Socialdemokratiet, Venstre har ind til videre meldt, at de stiller op til valget.

Kigger langt efter arbejdspladser og børnefamilier

Hvad skal vi leve af, og hvordan får vi flere børnefamilier til at flytte til øen. Det er det spørgsmål mange af de langelandske spidskandidater stiller.

I årets måling fra Dansk Industri over erhvervsvenlige kommuner er Langeland røget ind på en 19. plads. At fokusere på vilkår for erhvervslivet er den helt rigtige vej at gå, er begge fløje enige om. Hvordan de når dertil, er så en anden snak.

Måske er det gunstigere vilkår til virksomhedsejerne der skal til? Eller kreativ tankegang, så der kan opdyrkes nye områder a la det nu skrinlagte asylcenter-projekt? Eller skal turisterhvervet have et boost i form af store sammenhængende turismeprojekter?

De børnefamilier, der overvejer at flytte til Langeland, kan også forvente at blive bejlet til med forslag, der kan forsøde deres tilværelse.

Vil kæmpe sig væk fra udkants-image

Der er ingen tvivl om, at Langelands status som en fattig kommune, som de unge forlader, nager samtlige politikere.

Bredt politisk er der et udbredt ønske om at vende udviklingen, så Langeland ikke længere er et sted, hvor unge flytter fra.

Og kunne der igen poppe en idé op, som kunne matche Asylcenter Holmegaard og bringe arbejdspladser til Langeland, så ville det hjælpe på den anstrengte økonomi, som en af landets fattigste kommuner har.

Facebook
Twitter