Det er på spil i Lyngby-Taarbæk

Fuld fart frem – men går det for hurtigt?

(Foto: Òlafur Steinar Gestsson © Scanpix)

Folk der går ned ad Lyngby Hovedgade vil hurtigt kunne se, at Lyngby er en by i rivende udvikling. Butikker og cafeer ligger i en tæt perlerække, og flere popper op. Det er også her, man har planer om 150 nye ungdomsboliger, som vil fylde gaderne med studerende, når de flytter ind.

Drejer man ned ad Klampenborgvej, kommer man forbi Lyngby Centeret, Magasin og flere restauranter, man ellers kun ser i indre København. Området tiltrækker unge fra hele oplandet, som tager på shoppetur her i stedet for i hovedstaden.

Længere nede ad vejen ligger Microsofts nye udviklingscenter, som åbnede i 2015, og om nogle år vil man kunne køre med letbane gennem byen.

Et centrum som dette er der ikke mange forstadskommuner, der kan præstere, og politikerne er da også svært stolte af væksten.

Men flere borgere sukker over det høje tempo og de mange nye bygninger, mens de drømmer om dengang, biltrafikken ikke altid proppede til på Lyngby Hovedgade. Politikerne er da heller ikke helt enige om, hvor hurtigt udviklingen skal gå.

Mens Venstre og Socialdemokratiet er tilhængere af en konstant udvikling - for det kan give bagslag at stoppe op - kan de Konservative godt forstå folks bekymring. De mener ikke, at man skal udvikle og bygge nyt for enhver pris men også huske at holde igen, hvis det går ud over borgerne og deres oplevelse af den by, de bor i.

Bevæger man sig ud af centrum og østpå, kommer der lidt mere ro på. Virum, Sorgenfri og Hjortekær er områder, der med beliggenheden tæt på sø og skov er populære, og det afspejler de høje huspriser også. Kommunen er da også det, man kalder fuldt udbygget, og det medvirker til at gøre grunde og huse endnu mere attraktive.

De mange velhavende borgere og flere store virksomheder skaber grundlag for en kommune med økonomisk overskud. Det har betydet, at man i de sidste år har gældsafviklet godt 275 millioner kroner, og så er kommunens kassebeholdning steget. Årsagen er især, at man har solgt jord til byggegrunde.

Konstituering i Lyngby-Taarbæk: Gå ikke på toilettet på valgaftenen

Det bliver uden tvivl et spændende kommunalvalg i Lyngby-Taarbæk. Kampen kommer til at stå mellem Sofia, Simon og Søren. De tre spidskandidater fra henholdsvis Konservative, Socialdemokratiet og Venstre fik ved sidste kommunalvalg hver fem mandater, og både dengang og ved den kommende konstituering gælder det om, hvem der kan finde flest, der vil bakke op.

Lyngby-Taarbæk har tradition for nogle dramatiske og nervepirrende konstitueringer. Særligt i 2009, hvor Søren P. Rasmussen, der igen i år er Venstres spidskandidat, kuppede den konservative borgmester, som troede han sad solidt i borgmesterstolen. Søren P. Rasmussen havde fundet et alternativt flertal bag de Konservative, og kunne meget overraskende snuppe borgmesterkæden for næsen af Rolf Aagaard Svendsen.

En kommunalpolitiker i Lyngby-Taarbæk noterer også, at det på valgaftenen er en rigtig dårlig ide at gå for meget på toilettet, da der kan nå at ske rigtig meget, selvom man er væk bare i et par minutter.

Fire år senere ved valget i 2013 blev det den dengang 34-årige Sofia Osmani (C), der sikrede, at borgmesterkæden igen kom omkring konservative skuldre. Hun blev valgt med et imponerende personligt stemmetal på 4.582. Det var næsten tre gange så mange, som den siddende Venstre-borgmester Søren P. Rasmussen fik.

Det gav selvtillid til at samle opbakning til en konstituering, hvor Simon Pihl Sørensen (A) blev 1. viceborgmester.

Så hvem kan finde flest at samarbejde med? Iagttagere vurderer, at det især er Sofia Osmani (C) og Simon Pihl Sørensen (A), der har de største muligheder for at manøvrere rundt.

Simon Pihl Sørensen kan sandsynligvis hente støtte fra røde partier som SF, Enhedslisten og Alternativet, hvis de kommer ind.

Iagttagere mener, at Sofia Osmani vil have større held med at hente opbakning i den borgerlige fløj, hvor partier som Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og eventuelt de Radikale skal beslutte sig for, hvem de vil støtte.

Der er også den mulighed, at de Konservative og Socialdemokraterne finder sammen, som de gjorde ved sidste valg. Et samarbejde, der ifølge begge partier er gået glimrende de sidste fire år.

Trafik, borgerinddragelse og ejendomsskat

Letbane: Selvom Letbanen og dens linjeføring gennem Lyngby er vedtaget, skaber den stadig meget debat blandt borgere og politikere. De Konservative er imod letbanen, som de mener vil hæmme fremkommeligheden i Lyngby, mens både Venstre og Socialdemokratiet støtter letbanen, som er sat til at åbne i årene 2023 og 2024.

Borgerinddragelse: Er politikerne gode nok til at lytte til borgerne, når der skal ske forandringer i kommunen? Nej, mener Venstre og Dansk Folkeparti, som vil have mere borgerinddragelse på dagsordenen i Lyngby-Taarbæk, blandt andet når man sætter gang i byfornyelse. Hos de Konservative er man enige i, at man skal arbejde med nye måder at lytte til borgerne på. Men i sidste ende er det politikernes ansvar at træffe de svære beslutninger, lyder det fra partiet.

Grundskyld: Debatten om grundskyld har tidligere været varm i Lyngby-Taarbæk, og politikerne har senest sat ejendomsskatten ned med 1,5 promillepoint. Men den skal sættes yderligere ned, hvis det står til Venstre. Det er de røde partier imod, da man hellere vil bruge pengene på velfærd, lyder argumentet.

FacebookTwitter