Masser af nedslidte skoler over hele landet

I mindst hver femte kommuner lider skolerne under manglende renovering, viser rundspørge. Et spørgsmål om prioritering, siger KL.

Over 80 procent af de danske folkeskoler er bygget før 1980.

Utætte tage, alt for små klasseværelser og elendigt indeklima. Rigtig mange af landets folkeskoler er nedslidte og trænger til en kærlig hånd.

DR Nyheder har lavet en anonym rundspørge blandt landets 98 kommunale skolechefer. 68 af dem har svaret, og 19 af dem – altså flere end hver fjerde - er helt eller delvist enige i, at der er et stort efterslæb på vedligeholdelse af skolerne i deres kommune.

Skolechefer: Det er underprioriteret

Det billede genkender skolechefernes formand.

- De giver udtryk for, at der på skoleområdet har været en underprioritering af vedligehold af de bygninger, som børnene går i skole i, siger Jan Henriksen, der er formand for Børne- og Kulturchefforeningen.

For to måneder siden måtte store dele af en skole i Køge Kommune lukkes ned på grund af skimmelsvamp, der igennem to år har bredt sig så voldsomt, at det nu er sundhedsskadeligt at befinde sig på skolen.

Kommuner genkender billedet

Kommunerne erkender, at der er et problem.

- Vi genkender billedet, at der kunne vi sagtens bruge nogle flere penge, siger Martin Damm, der er formand for Kommunernes Landsforening, til DR Nyheder.

Men han mener ikke nødvendigvis, at kommunerne har prioriteret forkert.

- Den enkelte kommunalbestyrelse står jo med dilemmaet nogle gange. Er der huller i vejene hele vejen hen til skolen, så kan det være man skal lave dem først, før man skifter vinduerne i skolen, siger Martin Damm.

Men skolecheferne mener det er på tide, at der bliver gjort noget.

- Vi synes som forening, at der skal sættes de nødvendige penge af til at få renoveret vores skoler og daginstitutioner. Vi er meget ambitiøse på, hvad børn skal kunne fremadrettet, og derfor skal vi ikke spare på de fysiske rammer, som de skal være en del af, siger Jan Henriksen til DR Nyheder.

Mange gamle skoler

Over 80 procent af de danske folkeskoler er bygget før 1980. Det vil koste 10 milliarder kroner at bringe folkeskolerne i god stand, viser beregninger fra rådgivningsvirksomheden Rambøll, som løbende har lavet analyser af den offentlige bygningsmasse.

Per Anker Jensen er lektor på DTU og ekspert i forvaltning af ejendomme. Han mener, at politikerne gør sig selv en bjørnetjeneste ved at nedprioritere vedligeholdelse af bygninger.

- Det er nemt at udskyde vedligeholdelse, fordi det ses først på længere sigt. Det mærkes ikke med det samme. Men problemet er, at det kan let føre til følgevirkninger, hvis man ikke får udbedret tingene når de opstår. Og så bliver det væsentligt dyrere, siger Per Anker Jensen til DR Nyheder.

Dårligt indeklima

En veldokumenteret konsekvens af manglende skolerenoveringer kan ses på indeklimaet.

Geo Clausen, der er professor på DTU, har i årevis studeret luftkvaliteten i danske klasseværelser.

- En rigtig stor del af skolerne er for dårligt ventileret og derfor er indeklimaet dårligt, siger han til DR Nyheder.

I 9 ud af 10 klasseværelser, der blev undersøgt sidste år, var der tidspunkter på dagen, hvor luftkvaliteten ikke levede op til anbefalingerne. Og det har store konsekvenser.

- Børnene bliver trætte og uoplagte, og deres trivsel går ned. Og vi ved også, at det har betydning for, hvor godt eleverne har udbytte af undervisningen. De lærer simpelthen mindre, når indeklimaet er dårligt, siger professor Geo Clausen til DR Nyheder.

KL: Anlægsloftet er en spændetrøje

Kommunernes Landsforening erkender problemet med nedslidte skoler. Men formanden påpeger, at regeringens anlægsloft gør det umuligt at gøre alle de ting, som kommunerne gerne vil.

- Kommunerne bokser hvert eneste år med, at vi har større anlægsbehov end det, vi kan aftale os til med regeringen. Så vi skal lave en benhård prioritering, og det er jo et valg i den enkelte kommune, hvad der trænger mest og i hvilken rækkefølge man gør det, siger KL-formand Martin Damm.

Han opfordrer regeringen til at hæve anlægsloftet i de kommende år, så kommunerne kan bruge flere penge på blandt andet at renovere skoler.

- Hvis man vil den der kernevelfærd noget rigtig godt, så er et af de rigtig gode virkemidler at hæve anlægsloftet, så kommunerne kan komme i gang med opgaven, siger Martin Damm til DR Nyheder.

DR Nyheder har bedt om en kommentar fra finansminister Kristan Jensen. Men han ønsker ikke at kommentere sagen.