Det er på spil i Middelfart

Danmarks længst siddende borgmester trådte pludselig tilbage få måneder før valget. Det giver nye politiske muligheder i Middelfart, der nok ligger på Fyn, men ofte orienterer sig mod Jylland.

(Foto: Claus Fisker © Scanpix)

Middelfart Kommune forbinder Jylland med Fyn, og den placering midt i landet har kommunen formået at udnyttet igennem en årrække. Kommunen har en fornuftig økonomi, og budgettet i år viser et overskud i millionstørrelsen. Middelfart har Fyns laveste ledighed, hvor kun 3,1 procent af arbejdsstyrken i juni stod uden et arbejde – til sammenligning lå ledighedsprocenten for hele landet på 4,3.

Topper liste over erhvervsvenlighed

Samtidig finder erhvervslivet det interessant at placere sig på Vestfyn. Sidste år indtog Middelfart en femte plads på Dansk Industris liste over erhvervsvenlige kommuner – i år indtager kommunen en syvende plads.

De positive vinde fra arbejdsmarkedet har bl.a. betydet, at kommunen haft en moderat stigning i befolkningstallet på et par hundrede personer i de seneste år. Kommunen forventer en fortsat stigning på samme niveau i årene der kommer. Middelfart presses dog af, at der kommer færre i den erhvervsaktive alder og flere pensionister, hvilket kan give problemer på bundlinjen i fremtiden.

Kommunalreformen betød, at de tidligere kommuner Ejby, Nørre Aaby og Middelfart i 2007 blev til én ny storkommune - Middelfart Kommune. I sensommeren har kommunen fået sit nye rådhus på havnefronten i Middelfart – samlet pris kostet 120 millioner kroner.

Middelfart har netop indviet sit nye rådhus. (Foto: Kristian Østerby Jepsen © DR FYN)

Men nyt rådhus betyder ikke nødvendigvis, at de gamle kommunegrænser er helt udviskede. En tur op og ned ad hovedgaden i Nørre Aaby og Gelsted afslører flere borgere, der føler sig overset og glemt.

Udfordringer med offentlig transport, butiksdød og centralisering er derfor – som i andre dele af landet – også en problemstilling i Middelfart forud for valget 21. november.

Bykongens farvel åbner nye muligheder

Socialdemokratiet og borgmester Steen Dahlstrøm har stået stærkt i den vestfynske kommune. Ved kommunalvalget i 2013 fik socialdemokraterne 42,1 procent af stemmerne og blev dermed næsten dobbelt så store som det næststørste parti, Venstre, målt på mandater.

Dahlstrøm har siden 1986 stået i spidsen for Middelfart Kommune, men nu blæser forandringens vinde måske ind fra Lillebælt, efter Steen Dahlstrøm i begyndelsen af september meddelte, at han trækker sig fra borgmesterposten med øjeblikkelig virkning bl.a. på grund af stress.

Dahlstrøm har henover sommeren været meget i fokus i forbindelse med den uro, der har været i energiselskabet Ewii – det tidligere Trefor. Middelfarts nu tidligere borgmester blev bl.a. kritiseret for et for tæt parløb med den administrerende direktør Knud Steen Larsen, som i juni blev fyret efter en række dårlige sager.

I juli valgte Dahlstrøm at forlade posten som bestyrelsesformand.

Alle vil være borgmester

Efter bykongens afsked blev socialdemokraternes spidskandidat udpeget. Det blev gruppeformand Johannes Lundsfryd Jensen, som 4. september blev udnævnt til borgmester i kommunen. Steen Dahlstrøm forsvinder dog ikke helt ud af billedet, da han har valgt at genopstille til byrådet.

Uroen omkring borgmesterposten har – måske – gjort spillet om magten i kommunen mere åbent. I hvert fald vrimler det med bejlere til borgmesterkæden. Uden over Socialdemokratiets nyvalgte spidskandidat vil også Venstres Regitze Tilma, Dansk Folkepartis Anni Tyrrestrup, den konservative Morten Weiss-Pedersen samt SF’s Mikkel Dragmose-Hansen – der var konstitueret borgmester i Dahlstrøms fravær – også gerne være kommunens førstemand- eller kvinde.

Dermed er der lagt op til en spændende valgaften, når konstitueringen af det kommende byråd finder sted, og alt efter valgets udfald kan bogstavkombinationerne danne nye hidtil ukendte ord.

Valgkampens vigtigste emner: Tilflytning, tilknytning…

Kampen om at få folk til at bosætte sig i kommunen bliver et af valgtemaerne, som det også er i mange andre kommuner. Hvordan partierne vil gøre det, er der lidt forskellige bud på. De borgerlige partier Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti ønsker at se på, hvordan erhvervslivet bliver beskattet.

Socialdemokraterne og SF ønsker i stedet at gøre det attraktivt at bo i kommunen ved at styrke eksempelvis skoleområdet, så unge mennesker får lyst til at flytte til bæltet.

Et andet af de mulige valgkampsemner bliver tilhørsforhold. Skal Middelfart Kommune knytte sig stærkere til kommunerne i Trekantsområdet, eller skal man forsøge at spille på begge heste og fortsat have samarbejde med fynske kommuner og kommunerne vest for Lillebælt?

Middelfart har i dag stærke bånd til ”Trekanten” på blandt andet beredskabsområdet og i forhold til erhverv. Hvis det står til de konservative og Dansk Folkeparti, skal det samarbejde styrkes, eksempelvis foreslår Morten Weiss-Pedersen (K), at Middelfart træder ud af den fynske politifreds under Fyns Politi og bliver lagt under Sydøstjyllands Politi. Det vil give kortere responstider, lyder en af forklaringerne.

Også socialdemokraterne mener, at man skal fortsætte og videreudbygge det stærke bånd til Fredericia, Kolding m.fl.

Hvad med de mindre byer?

Et tredje emne kan blive ”kommunen i balance”. I de tidligere kommuner Ejby og Nørre Aaby kan der være en fornemmelse af, at de mindre byer og samfund bliver overset. Det er i hvert fald nogle af de holdninger, som bliver udtrykt, DR Fyn spørger borgerne i de gamle kommuner.

Flere partier fra begge sider af det politiske spektre nævner det at styrke lokalsamfundene som et vigtigt punkt. Det betyder bl.a. andet, at borgere i højere grad skal inddrages i den politiske proces, men det betyder også, at borgerne selv skal tage et ansvar for udviklingen af deres nærområde.

Det vil politikerne de næste fire år

SF:

- Skabe stærkere lokalsamfund bl.a. gennem en velfærdsbus, som kan hjælpe borgere med job, borgerservice m.v. - Renovering af skoler daginstitutioner, plejehjem. - Miljø eksempelvis ved cirkulærøkonomi og reduktion af CO2.

S:

- Byudvikling bl.a. anlægsbyggerier på marinaen i Middelfart og i Ejby Bymidte. - Samskabelse som forbinder kommune og borgere, bl.a. borgerinddragelse. - Velfærd ved et fortsat fokus på skoleområdet.

DF:

- Bosætning bl.a. ved hjælp af en konsulent, som kan matche arbejdsgiver og -tager. - Bedre forhold for erhvervsliv eksempelvis skal sagsbehandlingen i kommunen gå stærkt. - Ældre skal have en bedre liv, hvor plejehjemsbeboere for eksempel skal mere ud. V:

- Erhvervslivet skal have bedre vilkår bl.a. skal der mere fokus på iværksætteri. - Mere fokus på at styrke foreninger, og mindre fokus på byggeri. - Oplandet skal styrkes, bl.a. skal der være arbejdspladser og billige boliger i hele kommunen. K:

- Mere samarbejde med Trekantsområdet bl.a. med politi. - Skatten og byggesagsgebyrer for erhvervslivet skal ned. - Mere konkurrenceudsættelse bl.a. på entreprenøropgaver og ældremad – mindre fokus på skoler. R:

- Mere fokus på miljø og grønomstilling. - Decentralisering – bl.a. skal skolerne sættes mere fri, så man styrker forskellighed i skolerne. - Borgerinddragelse – borgerne skal med i beslutningsprocessen.

FacebookTwitter