Det er på spil i Nyborg

Østfyn er et af de steder i landet, hvor socialdemokraterne satser på at møve sig tilbage i borgmesterstolen. Venstre har haft fire år til at få ro på båden efter en stormfuld start.

(Foto: Foto: Privatfoto)

Det er svært at snakke om det kommende valg i Nyborg Kommune uden at snakke om det seneste. Det sidder som harpiks på fingrene.

”Det skal blive husket,” var en sætning, som blev sagt og råbt mange gange i de kaotiske dage efter valget i 2013, hvor socialdemokraten Jan Reimer Christiansen gik fra sit parti, tog sit mandat med over til blå blok og gjorde Venstre-manden Kenneth Muhs til borgmester.

Reimer var utilfreds med ledelsen hos Socialdemokraterne. Han følte sig sat uden for indflydelse, forklarede han. Socialdemokraterne, rød blok og en del vælgere mente derimod, at han tog røven på demokratiet.

1000 demonstranter mødte op til byrådsmødet, hvor Kenneth Muhs formelt skulle gøres til borgmester. Det startede en bevægelse, som kaldte sig Demokrativagten. De var vagter ved hvert byrådsmøde i et år.

Muhs har siden arbejdet på at klinke skårene. Rød blok valgte at spille med, selv om følelserne sagde, at de skulle lade være og danne en ren opposition. Men det endte med flere udvalgsposter til dem end til de blå.

Og i dag bliver der faktisk samarbejdet. Det har et par opsigtsvækkende sager vist.

Hvem flytter stemmerne denne gang?

Men først lidt matematik. Kigger man kun på den, så peger det faktisk på et magtskifte tilbage til rød. Nyborg Kommune er normalt rød. Der har kun været to perioder med blåt styre i nyere tid.

Og rød blok vandt det seneste valg, selv om de blødte proteststemmer til blå blok. En upopulær beslutning om at lukke fem skoler i kommunen gav S og SF tilbagegang.

Kongen har stadig magt i Nyborg. Det kæmpestore projekt med renovering af Nyborg Slot kræver enighed af politikerne og ro på bagsmækken. (Foto: Karsten Prinds © dr)

Derfor er det et stort spørgsmål, om Venstre og Dansk Folkeparti formår at holde fast i proteststemmerne og yderligere vinde de stemmer, som Jan Reimer Christiansen flyttede over i blokken efter valget.

Flere ting tyder på, at det bliver svært. Venstre er på landsplan gået så meget tilbage, at eksperter spår partiet et fald ved kommunalvalget på tre procentpoint. Borgerlisten, som blev oprettet i protest mod skolelukningerne sidste gang og sendte stemmer til blå blok, ser ikke ud til at genopstille.

Kenneth Muhs satser på den såkaldte borgmestereffekt. Altså at vælgerne belønner ham for at sidde ved roret i en periode, hvor det er gået godt.

Møgsagerne, der landede blødt

Det er her, sagerne kommer ind.

Da det unge socialdemokratiske byrådsmedlem Sonja Marie Jensen i april skrev et kritisk indlæg om sexisme i Nyborg Byråd, var alle ingredienser der til at koge kommunal heksegryde. Sagen kunne være eksploderet i hænderne på Kenneth Muhs. Men her kom erfaringen i konfliktmægling fra militæret ham givetvis til gode.

Han gik imod sin egen gruppe – især mændene i den – og fandt sammen med socialdemokraterne ud af, hvordan de håndterede sagen.

Det kunne være kulmineret med personangreb og en nyfigen navneleg om hvem, der klasker hvem i røven. Men det landede med en anerkendelse af Sonja Maries oplevelser og en erklæring om, at sexistisk opførsel ikke hører hjemme i byrådssalen.

En anden sag med valgkampspotentiale var projektet om den tidligere storebæltsfærge, M/F Broen. En af kommunens mest magtfulde institutioner, Østfyns Museer, ville sætte færgen på land, midt på havnen som museum.

Naboprotesterne rejste sig, og da utilfredsheden nåede geledderne i byrådssalen, lukkede borgmesteren sammen med oppositionen projektet en søndag aften ved et møde mellem alle gruppeformænd.

Den tidligere storebæltsfærge M/F Broen er tilbage i Nyborg, hvor den var ved at skabe splid i byrådet. Men hurtigt lagde gruppeformændene projektet i graven. (Foto: Karsten Prinds © dr)

Igen var der konsensus. Og konsensus har været Kenneth Muhs’ strategi til at komme videre og kapitalisere så meget statsmandseffekt ud af borgmesterrollen som muligt.

Pæn mand eller forræder?

Noget tyder på, at den venlige venstremand vil hente stemmer på sit arbejde som borgmester. Personen betyder meget i kommunalpolitik. Og i oppositionen anerkender og frustreres man over, at Kenneth Muhs er sådan en pæn mand. Rar, imødekommende, vellidt.

Det gør det sværere at slå hårdt.

Det bliver en spændende valgkamp at følge. Hvordan lægger begge fløje fire års samarbejdspolitik og sårheling bag sig? Hvilke sprækker finder de hos hinanden.

Under det hele ligger dramaet for fire år siden. En rigtig joker. Ingen ved, om det bliver liggende dernede eller om vælgerne alligevel sætter krydset efter det, når de står bag gardinet 21. november.

FacebookTwitter