Skandalesager koster valgdeltagelse

Personsager eller skandalesager i kommuner får ikke flere til at stemme. Tværtimod.

Skandalesager puster til politikerleden og får ikke i sig selv flere folk til at stemme. (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Scanpix)

Kommunalvalgkampen 2017 har som andre valgkampe været præget af en række opsigtsvækkende sager.

Bryllupssagen på Københavns Rådhus, hvor flere politikere gratis har lånt lokaler til private arrangementer for at nævne et eksempel.

Eller sagerne om sexchikane og upassende billeder, der har ramt Alternativet så sent som i går - på valgdagen.

Men de sager er langt fra de eneste.

Flere steder i landet har der været en række lokale skandaler, for eksempel VUC-sagen fra Haderslev, hvor ledelsen er blevet kritiseret for dyre studieture og dyrt møbel-indkøb.

Eller letbane-sagen i Århus, hvor en storstilet åbning som bekendt måtte aflyses.

Folk bliver hjemme

Sagerne og den megen omtale får dog ikke stemmeprocenten i kommunen til at stige - tværtimod.

Bortset fra København, hvor valgdeltagelsen er steget med 0,66 procentpoint - fra 61,20 til 61,86 procent, så er tendensen i flere af de byer, hvor der har været skandalesager, at stemmeprocenten er faldet en smule eller ligger på samme niveau.

Med andre ord - sagerne får ikke flere til at stemme helt generelt.

Det viser følgende gennemgang af stemmedeltagelsen sammenlignet med for fire år siden.

Puster til politiker-leden

Og der er en helt særlig årsag til, at skandalesager sjældent bliver vekslet til en højere stemmeprocent, forklarer valgforsker Kasper Møller Hansen.

- Vi ved, at vælgerne ønsker seriøse politikere, og det her vidner om det modsatte. Det puster i stedet til politikerleden og mistilliden og får snarere folk til at blive hjemme, siger Kasper Møller Hansen.

Det kan koste for det enkelte parti, men det er også relativt sjældent, at sagerne kan aflæses direkte i partiernes samlede resultat, fordi det er personsager, forklarer han.

Kritikerne er typisk folk, der ikke ville have stemt på kandidaten alligevel, og kernevælgerne tilgiver hurtigt.

Alternativet, der stillede op til kommunalvalg for første gang, har høstet knap tre procent af stemmerne - eller 20 mandater - rundt om i landet - og en borgmesterpost i København.

Alternativets valg af lokaler til deres valgfest - Monastic, en bar for seksuelle minoriteter i København, vakte også kritik inden valget. (Foto: Sofie Mathiassen © Scanpix)

En social handling

Det er ifølge Kasper Møller Hansen helt andre faktorer, der afgør, hvor meget eller hvor lidt vi stemmer - og det handler ikke særligt meget om politik.

- For eksempel så ved vi, at folk typisk stemmer, hvis dem, de bor med stemmer. At stemme er en social handling. Det er politiske snakke derhjemme, at man møder andre, der stemmer og dermed får vakt en interesse for politik. Og derefter sætter man sig mere og mere ind i tingene.

Se stemmedeltagelsen i din kommune ved dette års valg: