Det er på spil i Syddjurs

Der er tradition for højspændte dramaer og overraskende resultater, når politikerne skal fordele magten i den naturskønne kommune med nationalparken Mols Bjerge.

(Foto: Lars Larsen © wikimedia)

Der er tradition for højspændte dramaer og overraskende resultater, når politikerne skal fordele magten i den naturskønne kommune med nationalparken Mols Bjerge.

Sandsynligvis også denne gang, hvor Venstre-borgmesteren Claus Wistoft ikke kan føle sig sikker på at holde skansen. Lokalpatriotiske rivaliseringer mellem byerne dukker stadig op engang imellem, og der er også jævnligt svære valg mellem byggeri og smuk natur.

Efter begge de to seneste valg udviklede konstitueringsforhandlingerne sig så kaotisk, at borgerne så måbende til, mens medier fra hele landet forsøgte at hitte rede i, hvem der i det aktuelle øjeblik var flertal for som borgmester.

Venstres aftalebrud

I 2013 følte socialdemokraten Jesper Mathiesen sig sikker på posten, men så sprang Venstre alligevel fra en aftale, da partiet fik udsigt til at få Claus Wistoft placeret i stolen med støtte fra blandt andet SF, som tidligere har haft borgmesterposten.

Grædefærdig forlod Jesper Mathiesen politik, og Venstres Jørgen Brøgger skiftede til de konservative i vrede over sit partis aftalebrud. Senere opgav Socialdemokraterne at finde en ny og spændende kandidat. I stedet overtalte partiet erfarne Ole Bollesen til at stille op som spids.

Siden har Wistoft med en rund og bredt favnende facon arbejdet hårdt for at genopbygge tillid i byrådet og blandt vælgerne, og eftersom kommunens vælgere er vant til lidt af hvert inden for kategorien rævestreger, kan borgmesteren nok regne med at blive tilgivet for begivenhederne for fire år siden.

Men den røde blok har en chance, hvis især S og SF kan overvinde deres indbyrdes rivalisering, få de radikale med og blive enige om valget mellem Bollesen eller Bille. Kirstine Bille fra SF var en respekteret borgmester i foregående valgperiode.

Ved dette valg slutter en epoke også i kommunen. Både Ebeltoft og andre af de tidligere kommuner har været højborge for borgerlister siden 1970, men denne gang stiller ingen op for borgerlisten.

Det viste sig sidste år umuligt at finde kandidater, der var tilstrækkeligt profilerede.

Privatisering droppet

Politikerne har brugt meget tid på at diskutere veje. Små veje endda.

I årevis har der været flertal for planer om at privatisere 40 km villaveje, til grundejernes utilfredshed, men to socialdemokrater skiftede mening, og så smuldrede flertallet.

Gradvist faldt SF, Venstre og de radikale fra. Der var ellers brugt 11 mio. kr på at gøre vejene klar til, at grundejerne kunne overtage dem, men i foråret i år droppede byrådet planen.

Spørgsmålet er så, om andre grundejere vil forlange, at kommunen overtager deres nuværende private vej med argumentet om lige behandling af alle borgere, som i andre kommuner har været afgørende.

Økonomisk står det pænt til i kommunen, som for en del år siden var nødlidende og sat under administration. Lavere arbejdsløshed og færre flygtninge har lettet presset på kassen, og det har fået SF til at kræve et løft til børn og ældre. Borgmester Wistoft advarede og sagde, at så god er økonomien altså heller ikke.

Byggeri eller natur

I en kommune med store naturværdier stilles politikerne jævnligt over for svære valg mellem vækst og miljø.

Senest har et flertal valgt at klage over en fredning af et landskab. Der er ingen særlige naturværdier, men der er en storslået udsigt over Kalø Vig. Problemet var blot, at politikerne havde tænkt, at der kunne udstykkes attraktive byggegrunde her.

Klagen blev vedtaget af et borgerligt flertal, mens S, SF og Enhedslisten stemte imod.

Planer om nye sommerhuse et par steder på Mols kan også give politisk debat. Nogle borgere har protesteret, selv om planerne er meget foreløbige.

Også skolerne kan blive et stridsemne i den kommende valgperiode, både i forhold til struktur og økonomi.

Kort før valget forlod Per Zeidler Liberal Alliance og har dannet sin egen liste, Den Socialliberale Borgerliste, hvor hans søn Christian Zeidler også er med. Han forlod Liberal Alliance, efter at en ubetalt regning til et privat firma havnede i fogedretten.

OPDATERING: 10. november trak Per Zeidler sit kandidatur, efter politiet har efterforsket hans rolle i forbindelse med en sag om sexorgier, hvor deltagerne kunne købe sig til sex med to unge kvinder.

Hans navn vil dog stadig optræde på stemmesedlen, da det var flere uger siden, at man indleverede opstillingslisterne, og de er dermed bindende.

FacebookTwitter