Valgfest hos Alternativet: Partiet går efter de første 20 byrådsposter

Partiet udfordres dog af en intern chikanesag og konflikter, vurderer korrespondent.

I år er det første gang, at man kan sætte kryds ved liste Å og Alternativet til et kommunalvalg.

Selvom partiet kun har eksisteret i to år, så er de ved deres første kommunalvalg bredt repræsenteret i både store og små kommuner - Alternativet stiller op i 83 kommuner med over 350 kandidater.

Partiet, der med egne ord har "modet til at forestille sig en radikal anderledes fremtid", har allerede markeret sig som et anderledes parti i valgkampen.

I dag markerer partiet valget, før det er afholdt på tirsdag den 21. november.

- Alternativet København sælger skindet før bjørnen er skudt og inviterer til valgfest før valget, står der i invitationen.

Partiformand Uffe Elbæk, der stod i spidsen for stiftelsen af Alternativet i 2015, håber på, at et sted mellem 10-20 kandidater bliver valgt ind.

Han er ikke bekymret for, at udviklingen i partiet går for stærkt - eller at de mange små lokale afdelinger bliver for forskellige.

- Men der er en total, fælles grundbase, og selvfølgelig tolker man den forskelligt afhængigt af den lokale virkelighed, siger han.

Cigaretskod-samler som stemmeurne

I Aarhus stiller Liv Gro Jensen op for partiet, der "arbejder for at genfinde en dynamisk balance med os selv og den planet, vi bor på".

Hun er én af Alternativets mange nye kandidater, der skal forsøge at gøre partiets nationale politik lokal.

- En aktivist og en politiker, dét er det, jeg prøver at forene, siger hun.

- Man kan faktisk påvirke helt vildt meget i byerne, for eksempel i forhold til Co2-udslip.

Liv Gro Jensen har - selvfølgelig - en alternativ tilgang til valgkampen, og hun har blandt andet bygget en skodsamler til det lokale gymnasium, der skal fungere som en stemmeurne.

Den skal lokke de unge til ikke at smide skodderne på fortovet - og få dem til at engagere sig i politik.

Liv Gro Jensen håber på, at hun bliver én af de første kommunalt valgte for Alternativet.

Sexchikane splitter partiet

Partiet er de seneste par dage blevet omtalt en del i medierne - ikke på grund af kommunalvalget, men derimod på grund af en sag om sexchikane.

Partiets politikere på Christiansborg har sat en intern kulegravning i gang efter flere sager om seksuelle krænkelser og kritik af en lidt for løssluppen festkultur.

Det handler blandt andet om et forløb, hvor et yngre partimedlem i 2016 anklagede en ældre medarbejder på Christiansborg for at have krænket hende.

Medarbejderen blev fyret, men blev dog efterfølgende ansat i et Alternativet-projekt i udlandet - selvom det blev aftalt, at vedkommende ikke længere måtte arbejde for partiet.

Episoden og håndteringen af sexchikanen var blandt andet en af årsagerne til, at den tidligere gruppeformand Josephine Fock trak sig. Siden er også politikeren Rasmus Nordqvist trådt ud af den politiske ledelse i partiet, og Magnus Haslebo har opsagt sin stilling som pressechef.

Tidligere gruppeformand Josephine Fock (tv) og partiets formand Uffe Elbæk (Th). (Foto: NILS MEILVANG © Scanpix)

"Minder mere om et gammelt, traditionelt parti"

DR's politiske korrespondent Uffe Tang forventer, at Alternativet kommer til at blive valgt ind i nogle af de store byer og kommuner.

- Men når det er sagt, så er Alternativet også i et vadested. Det her bliver et midtvejsvalg, hvor det bliver spændende at se, hvad partiet egentligt kan, og hvad de kan klare.

- Alternativet er påvirket af interne diskussioner og skænderier om topstyring, og der har været diskussioner om byrådskandidaten i København. Det rimer ikke på det, som Alternativet gerne vil have deres parti til at rime på, nemlig på en alternativ fortælling om hvordan man skal tage vare på magten i Danmark - det her lyder mere som beskrivelsen af et gammelt, traditionelt magtparti, siger Uffe Tang.

Eksempler på Alternativets kommunale mærkesager:

  • Kommunerne skal arbejde for forbedre støtten og tilbuddene til børn, der vokser op i fattigdom, så de for eksempel kan deltage i sport og fritidsaktiviteter.
  • Der skal laves såkaldte iværksætterrugekasser i alle kommuner, som kombinerer viden, iværksætteri, netværk og talent. Rugekasserne skal inddrage undervisere, erhvervsfolk og/eller faglige rådgivere fra lokalområdet.
  • Alternativet opfordrer arbejdsmarkedets parter til at sænke arbejdstiden fra 37 timer til 30 timer, og kommunerne bør eksperimentere mere seriøst med timebankmodeller og nedsat arbejdstid".
  • Danske kulturskoler skal udvikles, og det gøres muligt for de kommuner, der opretter kulturskoler, at få refusion for lærerlønninger, hvor lærere også underviser i andre fag end musik.