Tema Kvotekongerne

Kvotekonger kan blive tvunget til at sælge ud af fiskekvoter

Ny fiskeriaftale ændrer ikke afgørende ved kvotekoncentration, siger professor.

DR2-dokumentaren 'Kvotekonger og små fisk' viste for nogle år siden, hvordan den nordjyske fisker, Henning Kjeldsen, og hans hustru samlet ejer fiskekvoter til en værdi af mere end 900 millioner kroner. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Gårsdagens brede politiske fiskeriaftale kan få den konsekvens, at nogle af de såkaldte kvotekonger, der har fundet smuthuller i systemet, tvinges til at sælge ud af deres fiskekvoter.

Men i sidste ende vil der ikke blive ændret afgørende ved, at de lukrative danske fiskekvoter er koncentreret på meget få hænder.

Sådan lyder vurderingen fra professor i ressource- og fiskeriøkonomi Niels Vestergaard fra Syddansk Universitet, efter at politikerne har indgået aftalen:

- Aftalen kan betyde, at der er nogle fiskere, der skal til at sælge nogle af deres kvoter, og det gør jo alt andet lige, at koncentrationen vil falde lidt, siger han.

Jeg mener ikke, at man ruller nogle ting afgørende tilbage, så vi får en reel meget mindre koncentration i dansk fiskeri.

Niels Vestergaard, professor

Med aftalen indføres en ny model for opgørelsen af ejerskabet af fiskekvoterne, så det ikke længere vil være muligt via investeringer eller kreative konstruktioner at eje eller disponere over kvoter ud over det gældende loft.

Økonomisk lukrativt

Det har blandt andet været fremme, at fiskeren Henning Kjeldsen sidder på fiskekvoter for over 800 millioner kroner, mens hans kone oveni er indehaver af kvoter for 123 millioner kroner - til trods for, at hendes selskab blot ejer en glasfiberjolle.

- Det har været uklart, om man skal eje kvoterne direkte, eller om man kan eje dem indirekte igennem andre firmaer. Det vil man gøre op med i aftalen.

- Man gør det fuldstændig klart, at selvom man ejer indirekte via nogle andre selskaber, så tæller det også med. På den måde laver man et rigtigt loft. På den måde vil det have en gavnlig virkning på koncentrationen, siger Niels Vestergaard.

En gennemgang foretaget af Rigsrevisionen viste for nogle måneder siden, at de 16 danske fiskere med flest kvoter fanger helt op mod 66 procent af alle sild, makrel og industrifisk på danske kvoter.

Kvotekongernes andel af fiskeriet er steget siden 2012, hvor de 16 største fiskere kun lagde beslag på 53 procent af de fangede fisk. Og at det er særdeles økonomisk fordelagtigt at sidde på kvoterne, viste en rapport fra EU-Kommissionen for nylig.

Det står nemlig klart, at overskuddet i dansk fiskeri er fordoblet på tre år - fra 279 millioner kroner i 2012 til 789 millioner kroner i 2015.

Dermed er indtjeningen i fiskeriet nu så god, at overskudsgraden, altså overskuddets andel af indtjeningen, er 23 procent, hvilket er langt højere end normalt i andre dele af erhvervslivet.

Opgør kræver afgifter

Ifølge Niels Vestergaard piller den nye fiskeriaftale dog ikke afgørende ved, at få fiskere sidder på de fleste kvoter - og dermed tjener mange penge.

- Man får sat et hul i, at koncentrationen fortsætter med at udvikle sig, som den har gjort. Men jeg mener ikke, at man ruller nogle ting afgørende tilbage, så vi får en reel meget mindre koncentration i dansk fiskeri, siger Niels Vestergaard.

Siden indførelsen af det nuværende kvotesystem i 2002 har den danske stat haft mulighed for at opsige de kvoter, som erhvervsfiskerne havde fået tildelt - med en frist på otte år. I foråret blev fristen dog forlænget til 16 år.

Fiskeriaftalen kan betyde, at fiskere, der ligger over kvoteloftet, får opsagt deres dispensationer.

Hvis der for alvor skal tages et opgør med koncentrationen af fiskekvoter på få hænder, er der behov for at tage helt andre midler i brug, mener professoren.

- Man kan argumentere for, at fisk er lige som olie, hvor man bør betale en særlig afgift. Man får i dag stillet en fiskerirettighed gratis til rådighed, og det bør man egentlig betale for, lige som man gør med alle mulige andre rettigheder til at drive specielle erhverv i vores samfund, siger Niels Vestergaard:

- En anden model kunne være, at man over tid tager nogle af kvoterne tilbage og måske laver auktioner på kvoterne. Her får man penge ind for at sælge licenserne, siger han.

SÅDAN HAR SAGEN UDVIKLET SIG:

  • Folketinget reformerede i 2002 fiskeriet ved at indføre omsættelige kvoter. Det betyder, at fiskerne kan købe og sælge kvoter til at fange en bestemt mængde fisk.
  • Kvoterne erstattede rationsfiskeriet. Her havde alle lige adgang til at fiske en bestemt mængde. Det gjorde det svært for fiskerne at planlægge og tjene nok.
  • Folketinget understregede i forbindelse med kvotereformen, at kvoterne ikke måtte ende på for få hænder. Men politikerne gav ingen præcise anvisninger til at undgå det.
  • Miljø- og Fødevareministeriet skulle dog lave et register for at sikre kontrol og gennemsigtighed for ejerskab af kvoterne.
  • Rigsrevisionen konkluderede i august i år, at ministeriets forvaltning har været "meget kritisabel" og "ikke har understøttet Folketingets intention om, at kvoterne ikke måtte koncentreres på for få hænder".
  • Ministeriet har anvendt "ufuldstændige data, skiftende beregningsgrundlag og forkerte registreringer".
  • Statsrevisorerne har også udtalt deres skarpeste kritik af ministeriet. Håndtering har været "uprofessionel og helt utilstrækkelig".
  • Fem kvotekonger er meldt til politiet, to ledende embedsmænd er forflyttet, og ansvaret for fiskeriet er flyttet fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) til Karen Ellemann (V), der i forvejen var minister for ligestilling og nordisk samarbejde.
  • Karen Ellemann satte i sidste uge en undersøgelse i gang ved Kammeradvokaten, som skal undersøge sagsbehandling på fiskeriområdet.