Det står klart og tydeligt i Liberal Alliances 2025-plan fra sidste år:

Afskaf partistøtten.

Da planen blev lanceret, fik Liberal Alliance sågar Finansministeriet til at beregne, hvor meget afskaffelsen ville skæppe i kassen:

110 millioner kroner.

Men trods modstanden er det nye regeringsparti nu gået med i en aftale, der øger partistøtten med 52 millioner kroner. Det svarer til en forhøjelse på 40 procent.

Det får både Dansk Folkeparti og Enhedslisten, der begge står uden for aftalen, til at anklage Liberal Alliance for dobbeltmoral:

- Det er et mærkeligt signal at sende, hvis man på den ene side går og mener, at der skal spares overalt i det offentlige, og så sagtens kan finde 52 millioner til sig selv. Det virker da umiddelbart lidt dobbeltmoralsk, siger finansordfører Pelle Dragsted (EL).

Imens mener Dansk Folkepartis gruppeformand Peter Skaarup, at det er 'grotesk', at Folketingets partier skal have flere penge. Og at et af aftalepartierne tidligere har talt for helt at afskaffe støtten får ham ikke til at se mildere på aftalen:

- I min optik er det helt vildt dobbeltmoralsk. Vores opfordring til Liberal Alliance at stå fast på deres politik og helt afskaffe partistøtten. For det stritter jo i alle retninger, når man siger én ting og gør noget andet. Det er totaltdobbeltmoralsk og jeg forstår ikke, hvorfor Liberal Alliance ikke selv kan se det, siger Peter Skaarup.

LA-gruppeformand: Tag den med Samuelsen

Begrundelsen for at øge partistøtten med 52 millioner kroner lyder, at der er et stigende behov for rådgivning om pressehåndtering og juridisk og økonomisk rådgivning.

De nuværende regler for gruppestøttemidler blev sidst hævet tilbage i 1995, hvor midlerne til folketingsgrupperne steg fra 47 til 81 millioner kroner om året - et løft på 70 procent.

Men nu er der igen behov for en ny stigning, mener partierne bag aftalen - Venstre, Socialdemokratiet, Konservative, Liberal Alliance, Alternativet og SF.

I Liberal Alliance understreger nyudnævnte gruppeformand, Leif Mikkelsen, at det ikke er en aftale, han har været med til at indgå:

- Det er åbenbart sket i forbindelse med regeringsforhandlingerne, så det har jeg ingen kommentarer til.

Men bakker du op om aftalen?

- Der er truffet en aftale, og den har jeg ikke været i nærheden af, så jeg har ingen kommentarer til det.

Men hvem skal man så spørge, du er gruppeformand?

- Det er dem, der har ført regeringsforhandlinger, der har været en del af den aftale.

Det er Simon Emil Ammitzbøl og Anders Samuelsen. Er du så uenig med dem, når de har indgået den her aftale?

- Det tror du da vel ikke, at jeg udtaler mig om.

Men som gruppeformand skal du vel svare på det her?

- Det tror jeg ikke, det er. Det er en aftale, der er truffet inden jeg blev gruppeformand.

Vil I bruge de penge, I får nu?

- Det har vi slet ikke drøftet, så rolig nu.

Men hvordan synes du, det hænger sammen, når I i jeres 2025-plan vil afskaffe partistøtten, og så går I med i en aftale, der øger den?

- Det taler du lige med dem, der har truffet aftalen, om, siger Leif Mikkelsen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken politisk leder Anders Samuelsen eller den tidligere gruppeformand og nuværende økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøl mens partiets politiske ordfører Christina Egelund henviser tilbage til Leif Mikkelsen.

Simon Emil Ammitzbøl forholder sig lidt til det her (opdateret klokken 12:50):

EL vil bruge bevilling anderledes

I Enhedslisten så man gerne, at ekstrabevillingen blev brugt helt anderledes, end der med aftalen er lagt op til:

- Vi så gerne, at Folketinget blev styrket over for regeringen. Vi har nogle gange svært ved for eksempel at matche Finansministeriets regnekraft. Vi havde foreslået, at man for et langt mindre beløb kunne styrke Folketingets fælles administration og økonomiske konsulenter i Folketinget. Der havde vi kunnet på objektive skøn. Det vi får nu er bare, at partierne hver især kan købe spindoktorer og pressehjælp, siger Pelle Dragsted.

Partiet får med den nye aftale også mulighed for at få del i den forhøjede partistøtte, og den har partiet alligevel tænkt sig at søge:

- Aftalen i sig selv øger den økonomiske afstand mellem partierne, altså de store og de små. Hvis vi valgte som det eneste parti ikke at ansøge om de her penge, så ville vi jo blive markant ringere stillet end de andre. Det ville være et demokratisk problem.

Er der ikke noget dobbeltmoralsk i at kritisere aftalen om de 52 millioner, men at tage imod pengene?

- Nej, det synes jeg ikke, at der er. Valgte vi ikke at tage imod pengene, så ville vi stå med dårligere muligheder end de andre partier. Men vi kommer ikke til at støtte aftalen, og vi vil arbejde for en omlægning af partistøtten, siger Pelle Dragsted.

I Dansk Folkeparti har man endnu ikke taget stilling til, om man vil takke pænt nej til den forhøjede partistøtte:

- Det har vi ikke taget stilling til endnu, for hvis de politiske partier får store beløb, hvorfor skal vi så stilles ringere end dem. Så det finder vi ud, men grundlæggende er vores opfattelse, at der ikke er behov for mere støtte til partierne på Christiansborg, siger Peter Skaarup.

Hvis Liberal Alliance er dobbeltmoralske, er I så ikke også dobbeltmoralske, hvis I tager i mod penge, som I ikke mener, bør bevilliges?

- Nej, for synes ikke, at enkelte politiske partier skal stilles ringere end andre, siger Peter Skaarup.

En anden del af aftalen, som Liberal Alliance nu er en del af, betyder, at De Konservative og Liberal Alliance kan kalde suppleanter ind, når deres folketingsmedlemmer bliver udnævnt til ministre.