Lægeforeningen vil suspendere behandlingsgarantien midlertidigt: 'Vi mangler hænder'

Politikere er skeptiske over for forslag om at sætte behandlingsgarantien i bero.

- Vi mangler hænder, vi mangler sygeplejersker, vi mangler speciallæger og vi mangler andre faggrupper også, siger formanden for Lægeforeningen, Camilla Ratche. (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson © Ritzau Scanpix)

Hvis du bliver syg og henvist til et sygehus, er du garanteret at blive udredt og behandlet inden for 30 dage.

Men det kan landets hospitaler ikke leve op til lige nu, og derfor skal behandlings- og udredningssgarantien suspenderes i en periode, mener Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke.

- At fjerne behandlingsgarantien vil betyde, at man kan give mere fleksibilitet til sygehusene, så de kan prioritere de mest syge patienter først, siger hun.

For der er brug for hjælp til sygehusvæsenet nu, siger Lægeforeningens formand.

- Vi kan nu se, at sygehusene bliver yderligere presset. Både af flere indlagte, af mangel på personale og af et udkørt personale. Derudover forsøger man i flere regioner at tage Covid-beredskaberne i brug, og man begynder at udskyde de planlagte behandlinger og operationer, som garantien omfatter.

Behandling- og udredningsgarantien blev suspenderet den 18. marts 2020, kort efter corona for første gang brød ud i Danmark - men blev genindført knap et år efter den 1. marts i år.

Men nu vil Lægeforeningen altså have garantien sat i bero igen for at sikre, at vigtige hensyn tilgodses.

- Alle der bliver akutsyge får selvfølgelig behandling. Men de patienter vi taler om her, er de patienter, som venter på en operation, siger Camilla Rathcke.

- Det kan være en galdeblære, der skal fjernes, et brok, der skal opereres eller et knæ eller hofte, der skal udskiftes. Der må man lave en faglig vurdering af, hvem der har det største behov.

Det ville være ærgerligt

Det er Folketinget, som skal beslutte, om behandlingsgarantien skal fjernes.

Men hvis man spørger Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, så er han ikke positiv overfor Lægeforeningens forslag:

- Jeg synes, det er vigtigt, at man husker, hvad garantien også indebærer. Behandlingsgarantien er en slags videresendingsmekanisme, så når der ikke er plads på de offentlige hospitaler indenfor de 30 dage, så bliver patienterne automatisk sendt hen til et privathospital.

Martin Geertsen (V) mener ikke garantien skal suspenderes. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

Han mener, at det risikerer at fjerne muligheden for at rykke patienter over i de private sundhedstilbud, når det offentlige ikke kan overholde garantierne.

- Nej, jeg synes, det er ærgerligt at afskaffe behandlingsgarantien, så vi ikke kan rykke patienter over i privaten indenfor en fast tidssafsat grænse.

- Jeg synes, vi skal bruge al den kapacitet, vi har. Både i det offentlige og private, siger han.

I Dansk Folkeparti synes sundhedsordfører Liselott Blixt også, det er ærgerligt, hvis behandlingsgarantien igen ryger.

- Men vi må også se i øjnene, at hvis vi får så mange coronaindlagte, så personalet har rigeligt at gøre med dem, så er det noget, man er nødsaget til på et tidspunkt, siger hun.

Mangel på personale

Sygehusene er pressede. Både når det angår ledige stillinger og pukler fra corona, siger Camilla Rathcke.

- Vi mangler hænder, vi mangler sygeplejersker, vi mangler speciallæger og vi mangler andre faggrupper også.

Liselott Blixt (DF) synes det er ærgerligt, hvis behandlings- og udredningsgarantien endnu en gang skal suspenderes, men anerkender også, at det kan blive nødvendigt. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

Og hvis ikke behandlings- og udredningsgarantien bliver suspenderet i en periode nu, så vil det gøre arbejdet endnu sværere, siger hun.

- Så kan vi ikke lave prioriteringen mellem patienterne og få den her fleksibilitet, hvor vi kan tillade os at sige, at nogen kan godt vente en måned mere på behandling, fordi der er andre, som har et større behov.

FacebookTwitter