- Vi skal gøre noget mere.

Sådan lød det fra Lars Løkke Rasmussen (V) på DR1 to dage før folketingsvalget i 2015. Og det, Venstre-formanden lovede han ville gøre noget ved, var lægemanglen i yderområderne, som allerede for fire år siden stod højt på den politiske dagsorden.

- Det handler om, at vi svigter udkantsdanmark, fastslog Lars Løkke Rasmussen.

Men nu viser nye tal, at lægemanglen i yderkommunerne er blevet markant forværret, mens Løkke har været statsminister. Faktisk er lægemanglen i landets 30 yderkommuner blevet tredoblet.

Således var der i 2015 cirka 31.000 borgere, der ikke havde egen fast læge i en af de 30 kommuner, mens tallet nu er vokset til over 93.000. De borgere er i stedet henvist til lægebehandling på såkaldte udbuds- og regionsklinikker, der de senere år er skudt op flere steder rundt om i landet.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) erkender, at det er gået den forkerte vej, og begrunder det med, at der er blevet uddannet for få praktiserende læger gennem en årrække. Men hun forsikrer om, at udviklingen havde været endnu værre, hvis det ikke havde været for regeringen:

- Med vores initiativer på arbejdsmarkedet har vi formået at fastholde over 60 praktiserende læger, selv om de havde meldt ophør. Det er omkring 100.000 patienter, som ellers ville have stået uden deres egen praktiserende læge.

- Så vi har taget en række initiativer, som heldigvis har virket. Ellers havde der stået flere danskere uden en læge i dag, siger Ellen Trane Nørby.

Ærgerlig udvikling

Tager du ansvaret for, at der har været den her tredobling af patienter uden adgang til egen fast læge i udkantskommunerne, mens I har haft regeringsmagten?

- Vi har sådan set uddannet flere praktiserende læger, mens vi har haft regeringsmagten. Det er der desværre tidligere regeringer, der ikke har gjort. Under den tidligere Helle Thorning-Schmidt-ledede regering blev der kun oprettet 12 uddannelsesstillinger ekstra til alment praktiserende læger, siger Ellen Trane Nørby, der dog erkender, at det også er gået den forkerte vej med lægemanglen de seneste fire år.

- Det er da en rigtig ærgerlig udvikling. Vi har alt for stor geografisk ulighed i sundhed. Vi har nogle områder - blandt andet når vi taler lægedækningsudfordringer - hvor regionerne ikke har løst opgaven.

Hvor meget ansvar tager du og din regering på jer for den her meget skæve geografiske udvikling?

- Jamen, vi har taget ansvar fra dag et. Vi har taget en lang række initiativer. Havde vi ikke taget de initiativer, så havde situationen set langt værre ud. Men vi er ikke i mål endnu, og derfor tager vi også yderligere initiativer med sundhedsreformen. Både med nærhedsfonden, hvor vi ekstraordinært løfter med seks milliarder kroner og investerer i moderne lægehuse, som også gør det attraktivt for lægerne at slå sig ned over hele landet. Men også ved at uddanne flere praktiserende læger, siger Ellen Trane Nørby og tilføjer:

- Og så sidder vi lige nu og forhandler om der ikke er nogle af de alment praktiserende læger, som i dag er ansat på sygehusene, gennem orlovsordninger og andet, der kan komme ud og virke som praktiserende læger i en lægepraksis, der hvor der er mangel. Det vil kunne virke her og nu.

Får stadig lægebehandling

Men hvad er problemet. For selv om 93.000 borgere i yderkommunerne ikke har en fast læge, får de jo lægebehandling på en udbuds- eller regionsklinik?

- Jeg så gerne, at alle danskere var knyttet op på en fast, praktiserende læge. Jeg tror, det giver en større tryghed, at man ved, hvem ens læge er, og at lægen følger en og ens familie. Ikke bare i en kortere periode, men igennem en længere årrække, siger sundhedsministeren, der ser flere problemer ved udbudsklinikkerne:

- Det er almen medicinere, men det er ikke sådan, at man oplever, at de nødvendigvis er der i årevis og i årtier. På den måde er der rigtig mange patienter, der oplever, at man skal fortælle sin sygehistorie om og om igen. Det er jo det, der er værdien i det system, vi har i Danmark med en fast praktiserende læge, at man har en læge der følger en gennem en årrække.

Bonus i udkantslæger

Et af jeres løsningsforslag har været at øge betalingen til lægerne i udkantsområderne, så de får lidt flere penge per patient end lægerne i de større byer. Men siden bonusordningen trådte i kraft i 2018, er lægemanglen steget fra 84.000 til nu altså 93.000 patineter, der står uden fast læge. Er det tegn på, at bonusordningen ikke har virket?

- Nej, det er det ikke. Vi kan endnu ikke gøre op, om bonusordningen har virket. Det, vi kan se, er, at den lange række af initiativer, vi har taget, har gjort, at situationen ikke er lige så slem, som den ellers ville have været, fastslår Ellen Trane Nørby.