Lars Løkke lover whistleblower-ordning: 'Vi har set frygtelige eksempler'

Tibet-sagen og Britta Nielsens formodede svindel skæmmer tilliden til det offentlige, mener landets statsminister.

Regeringen vil indføre en whistleblowerordning i hele staten. Fra 1. marts skal den indføres i Justitsministeriet, PET og politiet. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Først så vi, hvordan Tibet-demonstranter fik frataget deres flag og blev skærmet af under flere kinesiske statsbesøg.

Siden ramte udbyttesagen landet, hvor en gruppe af udenlandske forretningsmænd er mistænkt for at svindle den danske statskasse for mindst 12,7 milliarder kroner.

Og senest ramte den tidlige medarbejder i Socialstyrelsen Britta Nielsen forsiderne, efter at det var kommet frem, at hun er mistænkt for at have svindlet for mindst 111 millioner kroner, som skulle være gået til nogle af landets allersvageste borgere.

Disse sager har gjort et stort indtryk på landets statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), der i en kronik i Berlingske med regeringens to andre partiledere, Anders Samuelsen (LA) og Søren Pape Poulsen (K), skriver, at man vil indføre en whistleblowerordning i hele staten.

Altså en ordning, hvor medarbejderne kan indberette kritisable forhold helt anonymt.

- Vi tager det meget alvorligt, når tilliden til de offentlige institutioner, som det danske samfund hviler på, bliver brudt. Det har vi set nogle frygtelige eksempler på i den seneste tid, siger Lars Løkke Rasmussen til DR Nyheder.

- De alvorlige sager, vi her set, gør jo noget ved vores samfund, som vi er nødt til at tage alvorligt. En whistleblowerordning er ikke hele svaret på det her, men der kunne formentlig have været nogen rundt omkring, som havde vidst, at der var noget galt, fortsætter han.

Du taler om tillid. Kan man genoprette tillid ved en whisteblowerordning?

- Der er ikke noget alternativ. Tillid tager rigtig lang tid at bygge op, og det kan forsvinde på et splitsekund, siger statsministeren, der pointerer, at tilliden til de offentlige institutioner i Danmark generelt er meget høj.

Politiformand frygter ordning

Det er planen, at whistleblowerordningen træder i kraft i Justitsministeriet, politiet og PET fra 1. marts. Efter sommerferien skal den så rulles ud til hele det statslige område.

Hos politiets fagforening jubler man dog ikke ved tanken om, at betjentene nu kan få lov til at indberette sager anonymt.

Forbundsformand Claus Oxfeldt frygter nemlig, at ordningen fører til, at folk i politiet kigger skævt til hinanden, og derfor håber han, at ordningen bliver brugt mindst muligt.

- Jeg håber, at hvis der er store kontroversielle ting, der kan have en samfundsmæssig betydning, at man så har mod og mandshjerte til selv at fortælle, at det har man oplevet, og at det behøver man ikke at gøre anonymt, siger han til Ritzau.

Anderledes positive toner er der hos Dansk Magisterforening, som har cirka 10.000 medlemmer på statslige arbejdspladser.

Formand Camilla Gregersen fortæller, at hun har set en række sager - heriblandt Tibetsagen - der har vist, at det ikke er tilstrækkeligt, at man kan gå til sin chef med ens bekymringer.

- Derfor er det vigtigt, at der er en whistleblowerordning, hvor ansatte og ledelse kan komme frem med ting, der kan være ulovlige, siger hun.

Står det så skidt til i staten, at der er ansatte, som ikke tør at kritisere det, som foregår?

- Jeg tror ikke, at det er særligt slemt på statens område, og det er ikke værre end på andre områder. Jeg synes, at det er et godt supplement til, at du selvfølgelig skal kunne gå til din ledelse, siger Camilla Gregersen.

Når ordningen træder i kraft, er det regeringens tanke, at det skal være muligt at give indberetninger til de enkelte myndigheder via en it-løsning.

Den skal sikre, at whistlebloweren ikke får afsløret sin identitet.

Til gengæld skal det være muligt for modtageren af informationerne at spørge ind til detaljer og uddybninger, mens anonymiteten stadig bevares.

Facebook
Twitter