Liva håber på ny voldtægtslov: Nu er den på vej

Voldtægtsparagraffen skal ændres, så seksuelle handlinger altid skal være frivillige fra begge parter, lyder det fra strafferetseksperter i dag.

Liva Agger fortæller, at hun blev voldtaget på en festival i 2015. Siden da har hun håbet, at voldtægtsloven blev ændret. Nu kan en ændring være på vej.

Sommeren 2015 tegnede sig til at blive perfekt for den dengang 21-årige Liva Agger. Hun skulle på Roskilde Festival, og hun var begyndt at se en mand, der også skulle afsted. Men festivalen blev langt fra perfekt. Liva Agger endte med at blive udsat for seksuelt overgreb af den samme mand på festivalens område.

- Vi mødtes og hang ud og kyssede. Men så endte det med, at han voldtog mig nede ved badesøen. Efterfølgende sagde jeg til alle, jeg kendte, at jeg havde blackout og ikke vidste, hvad der var sket, eller hvorfor mine bukser var revet fra skridtet og ned til anklen, og hvorfor jeg har havde mudder på alt mit tøj.

Men Liva Agger anmeldte ikke overgrebet. Hun blev pludselig i tvivl om, hvad hun havde været udsat for. Hvad der egentlig skete den nat på Roskilde Festival, vender vi tilbage til senere i artiklen.

Lige siden har Liva Agger nemlig håbet på en ændring af straffelovens paragraf om voldtægt. Hun mener, der er behov for at fokusere på samtykke, så ingen er i tvivl om, at begge parter ønsker den seksuelle relation. Det er alt for uklart, som loven er i dag, hvornår der er tale om voldtægt, siger hun:

- Jeg har ikke kunnet lade være med at tænke, om jeg overhovedet var blevet voldtaget, hvis der dengang havde været fokus på samtykke. Om han så havde været mere bevidst om, hvad det var, han havde gjort.

Lovændring af voldtægtsparagraf på vej

I dag blev næste skridt så taget til en lovændring. For strafferetseksperter er netop kommet med en betænkning til Justistsministeriet, hvor de foreslår, at voldtægtsbestemmelsen ændres, så det afgørende bliver, om de seksuelle handlinger har været frivillige fra begge parters side.

Og det er en stor forskel fra loven, som den er i dag.

I nuværende voldtægtsbestemmelse er fokus er på, om tiltalte har anvendt bestemte tvangsmidler, fx vold eller trusler om vold, eller om forurettede har været i en bestemt tilstand eller situation, hvor forurettede ikke kan modsætte sig handlingen.

Og det er på tide, at vi får en ny lovgiving på området i Danmark, mener justitsminister Nick Hækkerup:

- Det er et vigtigt skridt. Vi støtter forslaget. Det handler om ligeværd, retspekt og ret til at bestemme over egen krop.

Straffelovrådets foreslag er baseret på 667 voldtægtsdomme. Her har rådet vurderet, at det ikke er tilstrækkelig klart i loven i dag, at seksuelle handlinger altid skal være baseret på frivillighed fra begge parter. Og ændringen glæder Nick Hækkerup:

- Hvis ikke der er tale om frivillighed fra begge parters side, så er der tale om voldtægt. Seksuelle overgreb kan godt ske uden fysisk tvang og trusler eller med blå mærker som beviser.

Gråzone, når der ikke er vold involveret

Liva Agger, der i dag er 26 år, er i dag ikke i tvivl om, at hun blev voldtaget tilbage på Roskilde Festival i 2015. Nu vender vi tilbage til hendes historie.

Tidligt på aftenen, havde manden, hun så, spurgt, om de skulle gå hen i et af deres telte.

- Der svarede jeg, at det havde jeg egentlig ikke lyst til. Jeg ville bare gerne feste videre.

Men manden fortsatte med at presse på, angiveligt for at de skulle have sex. Det afviste Liva Agger:

- Så endte det med, at han fysisk skubbede mig ned i sådan et græsareal, hvor jeg stadig sagde nej. Så kom jeg faktisk op at stå igen. Hvor han så skubbede mig ned igen, siger hun og fortsætter:

- Efter det sagde jeg ikke nej mere, men jeg holdt fast i mine bukser, men dem fik han alligevel hevet af, så de revnede fuldstændig. Så gav jeg ligesom op. Forstenet. Jeg ventede på, at det gik over. Så kom nogen forbi os, og så kom jeg lidt til mig selv og sagde igen "stop, stop, stop, stop, stop". Så holdt han mig for munden. Så ventede jeg, til det var overstået.

Efterfølgende lod Liva Agger som ingenting, og hun meldte aldrig episoden til politiet. Der skulle gå næsten to år, før hun åbnede op over for nogen om sin oplevelse.

- Jeg var rigtig flov. Jeg følte, at det var min egen skyld. Jeg kunne ikke se mig selv som et offer. Og jeg synes egentlig, at jeg plejer at være rigtig godt til at sige til og fra.

- Så jeg føler, at jeg skulle have gjort mere. Det ved jeg jo i dag, at man ikke selv er herre over. Jeg var helt sikker på, at mine grænser var blevet overskredet, men jeg troede, at jeg selv havde en aktie i det, at jeg selv havde været med til at gøre det. Og så føltes det lettere. Det føltes lettere bare at lade som om, det ikke var sket.

Alligevel kunne Liva Agger ikke lade som ingenting. Hun havde behov for at få klargjort, hvad hun havde været ude for – om der var tale om voldtægt.

- Lige efter, det var sket, begyndte jeg at google: "hvad er en voldtægt?" Både i forskellige ordbøger for at se definitionen, men også politiets hjemmeside og på Center for Seksuelle Overgreb, hvor der var forskellige spørgsmål, man kunne svare på: "Er du i tvivl, om du er blevet voldtaget? Hvis du kan svare ja til følgende spørgsmål, er du muligvis blevet voldtaget".

Men Liva Agger kunne ikke svare ja til alle spørgsmål. For der havde ikke været fysisk vold involveret.

- Der havde jo ikke været fysisk vold. Men jeg har behov for at blive bekræftet i, at jeg havde ret i, at det var en voldtægt.

Begge parter skal ville det - aktivt

Derfor glæder Liva Agger sig over, at der nu er udsigt til en lovændring. Men hun håber, at den kommende lov ikke bare vil basere sig på frivillighed, men på at begge parter aktivt skal samtykke.

- Jeg har tænkt meget over, at ham, der udsatte mig for voldtægt, han er ikke et monster eller et ondt menneske. Men han har udsat mig for noget ondt, fordi han er vokset op i en kultur, hvor mænd skal "tage" kvinder. Så hvis lovgivningen på det tidspunkt havde været defineret ud fra samtykke, så ville jeg kunne have svaret ja til det spørgsmål (om det var voldtægt, red.). Der skal være fokus på, hvad gerningspersonen har gjort for at sikre sig, at den, der var passiv i akten, gerne ville.

Justitsministeriet har nu sendt forslaget i høring hos en lang række organisationer og eksperter. Det forventes, at et lovforslag kan være klart i april, lyder det fra ministeriet.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter