Det har været længe undervejs, og i dag bliver det til virkelighed: Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussens parti, Moderaterne, holder i dag stiftende årsmøde i Vejle.
Her præsenterer partiet både politik og kandidater til det folketingsvalg, der skal afholdes inden for et år.
Lars Løkke Rasmussen forlod Venstre 1. januar 2021 og satte sig kort efter i spidsen for det, han betegnede som "Det Politiske Mødested". På grundlovsdag for præcis et år siden blev mødestedet et egentlig parti med navnet Moderaterne.
Planen i dag er, at Lars Løkke Rasmussen holder årsmødetale kl. 10.30, når han - efter planen - er blevet valgt officielt som politisk leder.
Følg det hele her i livebloggen.