Mette Frederiksen holdt pressemøde om Minkkommissionens kritik

Minkkommissionen kom i går med en særdeles hård kritik af forløbet om den manglende lovhjemmel til at slå alle danske mink ned.

Pressemøde i Spejlsalen (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson © Ritzau Scanpix)

Statsministeren handlede "groft vildledende", da hun på et pressemøde den 4. november 2020 meddelte, at alle landets mink skulle aflives.

Samtidig har hendes højre hånd og departementschef Barbara Bertelsen "begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage hende til ansvar", og en lang række andre embedsmænd står til disciplinærsager.

Og sidst, men ikke mindst, har Fødevareministeriet handlet "særdeles kritisabelt".