Socialdemokratiet og Venstre er nu klar til et opgør med politikernes løn- og pensionsvilkår. Og der er stor forskel på, hvordan en politiker og en almindelig borger bliver aflønnet.
De fleste danskere får hver måned en lønseddel, der grundlæggende er bygget op på den samme måde.
En månedsløn. Måske med tillæg for skæve arbejdstimer. Det giver et beløb, der bliver trukket skat af.
Ved siden af bliver der sat en procentdel af lønnen ind på en pensionsopsparing. Den procentdel svinger meget efter, hvilken kontrakt eller overenskomst, man er ansat på. En folkeskolelærer får eksempelvis 17,3 procent i pension fra arbejdgiveren. Et pensionsselskab står for opsparingen, som kan svinge efter, hvordan det går med selskabets investeringer.
Men sådan er det ikke for politikere.
Folketinget
Lad os begynde med at se på de politikere, der sidder i Folketinget. De får en årsløn på 677.930 kroner. Derudover har de et skattefrit tillæg på 62.262 om året. De politikere, der ikke bor på Sjælland, får et tillæg til dobbelt husførelse på 31.305 kroner.
Deres pension er en såkaldt tjenestemandspension. Det er et fast månedligt beløb, der bliver udbetalt hele livet - og ikke en opsparing, der kan løbe tør.
Her kan du se, hvor meget folketingspolitikerne får i pension.
Reglerne for pension er blevet ændret i de seneste år. Det betyder, at de politikere, der er valgt før den 1. juli 2007, får pension, når de fylder 60 år. For andre følger pensionsalderen den aktuelle efterlønsalder. Der er også mulighed for ægtefælle- og børnepension.
Folketingsmedlemmer, som har bopæl uden for København, får en gratis lejlighed stillet til rådighed i København. De fem medlemmer af Folketings Præsidium får en lejlighed på Christiansborg.
Folketingsmedlemmer kan få frikort til DSB, Movia og metroen i København.
Politikerne får et såkaldt eftervederlag, hvis de forlader Folketinget i forbindelse med et valg eller på grund af sygdom. Det vil sige, at de fortsætter med at få løn i 6 til 24 måneder alt efter, hvor længe de har siddet i Folketinget.
Ministre
Ministrene får en noget højere løn. De nuværende lønninger er:
- •
Statsministeren 1.574.372 kroner.
- •
Finansministeren 1.385.448 kroner.
- •
Udenrigsministeren 1.385.448 kroner.
- •
Øvrige ministre 1.259.498 kroner.
De optjener også meget hurtigere pension.
Der er også mulighed for ægtefælle- og børnepension.
Her er et overblik over, hvad udgifterne til ministerpension var i 2018:
- •
Ministerpension: Antal modtagere: 79. Udgift: 13,8 milioner kroner.
- •
Ministerægtefællepension: Antal modtagere: 22. Udgift: 3,6 millioner kroner.
- •
Ministerbørnepension: Antale modtagere: 2. Udgift: 63.210 kroner.
En minister får også eftervederlag, når ministertiden er slut. Lønnen fortsætter mellem 18 og 36 måneder afhæning af længden på ministerperioden. Der skal seks år som minister til at få eftervederlag i tre år.
Det er muligt både at få pension som folketingspoltiker og minister. Det er dog et pensionsloft på 615.928 kroner om året.