Løkke har bøvlet med prestigeprojekt i 30 måneder

BAGGRUND: Statsministerens skattereform lader vente på sig. Han har gang på gang sagt, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde.

Statsministeren har meget på spil, når det handler om at få forhandlet en skattereform på plads. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

En "det-skal-da-kunne-betale-sig-at-arbejde-reform".

Sådan formulerede Lars Løkke Rasmussen (V) et valgløfte i efteråret 2013 på Venstres landsmøde i Odense.

Reformen
skulle tilgodese de 330.000 danskere, som ifølge Venstre-formanden ikke fik noget nævneværdigt ud af at gå på arbejde - i to faser.

Først ved at indføre et kontanthjælpsloft, så der ville komme et loft over, hvor meget en kontanthjælpsmodtager kan modtage i offentlige ydelser - siden ved at sænke

skatten
.

Halvandet år efter trådte Løkke som nyudnævnt statsminister frem foran pressen med en glasklar melding til danskerne:

Skatten
på den sidst tjente krone - topskatten - skulle sænkes med fem
procentpoint
, og målsætningen var "at sænke
skatten
for de laveste indkomster", som det stod i regeringsgrundlaget. Forhandlingerne skulle starte i foråret 2016.

Men her godt 30 måneder efter er kun kontanthjælpsloftet faldet på plads -

skattereformen
lader stadig vente på sig.

Gang på gang er Løkke løbet panden mod muren og har måttet sande, at forhandlingerne er blevet sat på standby.

Senest har DF-formand Kristian Thulesen Dahl trukket i håndbremsen og krævet en adskillelse af

finansloven
for 2018 og
skattereform
, så førstnævnte kan falde på plads uden hast.

Det har ellers været et håndfast krav fra regeringen, at de to ting skulle kædes sammen og lande samtidig.

Trusler på livet

Første gang, Løkkes plan om en

skattereform
led skibbrud, var i januar 2016, hvor daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) ikke længere ville garantere, at planen om at indkalde til forhandlinger om
skat
senere på foråret kunne holde.

Forklaringen lød, at dansk økonomi var så hårdt presset af de stigende

udgifter
til asylområdet som udslag af den massive flygtningestrøm fra særligt Syrien.

Det fik hurtigt Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, til at true V-regeringen på livet:

- Hvis regeringen ikke lever op til regeringsgrundlaget, hvor der står, at der skal komme skatteforhandlinger i foråret, så kan vi heller ikke garantere, at regeringen sidder efter

grundlovsdag
, sagde Samuelsen.

Dagen efter trodsede Løkke Liberal Alliance på et

pressemøde
efter et regeringsseminar.

- Vi

udskyder
forhandlingerne om
skattereformen
med nogle måneder, fordi vi har ambitioner, sagde Løkke og meddelte, at der efter sommer ville komme en større 2025-plan.

Under statsministerens

pressemøde
tweetede Anders Samuelsen, at ”det tager cirka fem timer at lave en 2025-plan”, og det underforstået ikke var nødvendigt at
udskyde
skatteforhandlingerne.

Det afviste statsministeren dog.

- Det er desværre ikke korrekt. Men der ligger selvfølgelig en helt oplagt besparelse, hvis vi kan insource Anders Samuelsen i Finansministeriet, sagde Lars Løkke Rasmussen som

reaktion
på Anders Samuelsens
tweet
.

Og så var det ellers bare at vente til sensommeren 2016 og Løkkes store 2025-plan.

DF-optrapning med ultimatum

Men det stod hurtigt klart, at ventetiden ikke var det værd for Anders Samuelsen. Løkke havde nemlig ændret

afgørende
i sit
udspil
i forhold til det, der stod i regeringsgrundlaget.

Nu var ambitionen nemlig blot at lette topskatten for de danskere, der tjener mellem en halv og en hel million kroner - altså ikke en topskattelettelse på fem

procentpoint
for alle, der betaler topskat.

- Der er intet ændret. Det er dermed svaret, at så er Liberal Alliance ikke støtteparti for den her regering, og så er den væltet, sagde Anders Samuelsen umiddelbart efter Løkkes

pressemøde
.

Senere på efteråret optrappede DF-formand Kristian Thulesen Dahl konflikten om topskattelettelserne med et sjældent ultimatum:

Støttepartiet ville på ingen måde være med til at sænke topskatten med fem

procentpoint
. Det kunne Liberal Alliance og de øvrige partier i blå blok lige så godt indstille sig på før forhandlingerne.

- Vi er aldrig kommet til forhandlingsbordet med ultimative krav, men denne her situation er så ekstraordinær, at vi bliver nødt til at trække en streg i sandet, lød det i september sidste år fra Kristian Thulesen Dahl.

Droppede topskattelettelser

Forhandlingsforløbet om Venstre-regeringens stort anlagte 2025-plan kom derfor aldrig for alvor i gang, og i slutningen af oktober måtte Løkke opgive en stor samlet aftale om den stort anlagte plan:

- Det er jo ikke nogen hemmelighed, at dansk politik har været frosset ned i en periode, sagde statsministeren, der få uger senere inviterede De Konservative og Liberal Alliance ind i en ny regering.

Og i det nye regeringsgrundlag var der ikke længere nogen konkret procentsats, topskatten skulle sænkes med.

- Regeringen ønsker at

reducere
marginalskatten, og at topskatten skal spille en langt mindre rolle end i dag, fordi den koster
vækst
og beskæftigelse, hedder det i regeringsgrundlaget.

Med andre ord droppede Anders Samuelsen sit ultimative krav mod at blive indlemmet i regeringen.

I midten af august i år stod det så

endegyldigt
klart, at topskattelettelser slet ikke bliver til noget i denne omgang. LA-lederen erkendte, at det ikke nytter at kæmpe videre.

Men han lovede samtidig "historisk store forslag til skattelettelser" i et kommende

udspil
. Det
udspil
så dagens lys tidligere på efteråret og indebærer blandt andet en fjernelse af loftet over beskæftigelsesfradraget, der vil komme alle med en årsindkomst på over 340.000 kroner til gode.

Og det er det

udspil
, regeringen har stået fast på, at den ville forhandle sammen med
finansloven
, men som Dansk Folkeparti nu opfordrer til at adskille.

Kristian Thulesen Dahl har

gentagne
gange givet udtryk for, at han ikke ser det store behov for en
skattereform
.

Facebook
Twitter