Tema Statsministrene

Løkke: Kontraktpolitikken fungerer ikke i dag

Anders Fogh Rasmussens 'kontraktpolitik' har ændret betingelserne for nutidens politikere, vurderer DR's politiske korrespondent.

Da Venstre sad ved magten op igennem 00'erne, var kontraktpolitikken en af grundpillerne i partiets politik. (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Scanpix)

Selvfølgelig skal en politiker stå på mål for sine valgløfter – og ikke love mere, end man kan holde.

Men en nidkær form for kontraktpolitik, hvor man én til én fører de løfter, man har givet vælgerne, ud i livet, er noget nær umulig at håndhæve i dag.

Det er meldingen fra landets nuværende statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), i søndagens afsnit af dokumentarserien ’Statsministrene’ på DR1.

Han gør dermed op med sin partifælle Anders Fogh Rasmussen (V), der som statsminister fra 2001 til 2009 opfandt begrebet ’kontraktpolitik’ og mantraet ’Det vi har sagt, og det vi har lovet, det står vi ved’.

Den form for kontraktpolitik, hvor man helt nede i detaljen lover at gøre tingene præcis sådan her - og lover ikke at gøre noget som helst andet - er svær i en verden, der pludselig ændrer sig.

lars løkke rasmussen (V), statsminister

- Den form for kontraktpolitik, hvor man helt nede i detaljen lover at gøre tingene præcis sådan her - og lover ikke at gøre noget som helst andet - er svær i en verden, der pludselig ændrer sig. Som politiker er man nemlig afhængig af, hvordan resten af verden udvikler siger, siger Lars Løkke Rasmussen og peger på den finanskrise, der rystede hele verden fra 2008 og frem.

- Der blev rykket rundt på hele den scene, hvorpå vi udøvede politik, og derfor skulle vi gribe tingene anderledes an. Det pressede kontraktpolitikken.

Skyggeside

Lars Løkke Rasmussen overtog statsministerposten i april 2009 efter Anders Fogh Rasmussen, og han valgte hurtigt at gøre op med sin forgængers kontraktpolitik.

Det så man blandt andet den 1. januar 2011, da han i sin nytårstale meddelte, at han ville ændre på efterlønnen, hvilket kom som en overraskelse for de fleste på Christiansborg. Og for danskerne, som ikke var blevet forberedt på den måde, Foghs kontraktpolitik foreskrev.

Lars Løkke Rasmussen mener dog, at der kan være en ”skyggeside” ved kontraktpolitikken, som stadigvæk præger dansk politik.

- Jeg er helt enig i, at man skal vide, hvad man vil, og holde det, man lover - og ikke love mere, end man kan holde. Men der er kommet en stemning af, at det, man siger, det skal man også gøre. Og jeg gør mig mange tanker, som jeg ved, jeg ikke kan gennemføre i morgen. Men hvis jeg skrev en bog om, hvor jeg gerne vil hen, så vil jeg i morgen skulle forklare, hvorfor jeg så ikke har gjort det, siger Lars Løkke Rasmussen.

Både Lars Løkke Rasmussen (V) og Helle Thorning-Schmidt (S) er enige om, at kontraktpolitikken har sat sit præg på dansk politik. (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)

Det er Helle Thorning-Schmidt (S), der var landets statsminister fra 2011 til 2015, enig i.

Tidligere på ugen medvirkede hun i det tilhørende P1-program med samme navn, ’Statsministrene’, og her pegede hun på kontraktpolitikken var en af årsagerne til, at hendes trekløverregering med De Radikale og SF fik så hård en medfart i både medierne og blandt befolkningen.

- Hele den hysteriske løftebrudsdiskussion kom af, at man troede, at man stadig var i en Fogh-æra. Jeg skal påtage mig min del af ansvaret, men jeg kan ikke tage det hele. Medierne skulle også have indset at tiden for kontraktpolitikken var ovre, sagde hun.

Parlamentarisk set var der tale om ti unormale år i dansk politik, men de har sat sig meget, meget tungt på den måde, man i dag opfatter politik.

christine cordsen (S), DR's politiske korrespondent

Foghs år var unormale

Ifølge DR’s politiske korrespondent, Christine Cordsen, er der ingen tvivl om, at 00’ernes kontraktpolitik har sat sit præg på dansk politik.

- Det var Anders Fogh Rasmussen, der opfandt ’kontraktpolitikken’, og han kunne kun føre den ud i livet, fordi han havde masser af penge – og et meget stabilt flertal bag sig, siger hun og peger på Dansk Folkeparti, der var parlamentarisk grundlag for VK-regeringen i alle årene.

Det betød, at Anders Fogh Rasmussen ikke behøvede at vende sig mod andre partier, når han skulle finde flertal for sin politik.

Han kunne nøjes med at blive enig med Dansk Folkeparti for at finde sine 90 mandater, og når det var det, der skulle til, havde han masser af muligheder for at stramme udlændingepolitikken eller øremærke penge til Dansk Folkepartis mærkesager.

- Parlamentarisk set var der tale om ti unormale år i dansk politik, men de har sat sig meget, meget tungt på den måde, man i dag opfatter politik. Måske fordi flere af de nuværende toppolitikere og mange af de politiske journalister fik deres politiske oplæring i den periode, siger Christine Cordsen, der har været politisk reporter siden 1993.

Præger stadig journalister og politikere

Hun mener også, at der i dag er kommet en mere utålmodig politisk kultur, hvor det kan være sværere for politikerne at lufte deres visioner.

Vi har fået en politisk kultur, hvor en del politikere er blevet meget mere strategiske.

christine cordsen, dr's politiske korrespondent

- I dag er der mange, der har fået den opfattelse, at politikere skal have deres forslag uændret igennem – og at det skal ske ’nu og her’. Men det er der ingen politiker, som får, for i det danske demokrati med mindretalspartier og mange partier skal der altid forhandles, siger Christine Cordsen og peger på, at det er med til at præge danskernes opfattelse af politik:

- Vi har fået en politisk kultur, hvor en del politikere er blevet meget mere strategiske, og hvor de ofte putter med, hvad de mener. Flere målinger har vist, at mistilliden til politikerne er stigende herhjemme, og måden, danskerne opfatter politik på, bliver selvfølgelig også præget af den politiske debat.

Anders Fogh Rasmussen deltager mandag klokken 10.03 i ’Statsministrene’ på P1. Hvis du har spørgsmål til ham, kan du sende dem til Bjarne Steensbeck på bjst@dr.dk