Det går godt, må man forstå.

Formand for Moderaterne Lars Løkke Rasmussen er i hvert fald mere end almindeligt tilfreds med den måde, brikkerne er faldet ud for ham og hans parti.

- Jeg synes, at jeg og Moderaterne lever drømmen. Vi er kommet i Folketinget med 16 mandater. Vi er det tredjestørste parti, vi kom med i regeringen, vi har fem ministerposter, siger Løkke og fortsætter:

- Altså det er da "any dream come true".

Men selvom Lars Løkke Rasmussen lever drømmen, så virker det ikke til, at det er den samme drøm, som vælgerne har.

For regeringen er her 100 dage inde i sin levetid kommet historisk dårligt fra start. Langt værre end nogen anden regering i nyere tid. I seneste meningsmåling fra Epinion står regeringspartierne samlet til at få 69 pladser i Folketinget. En tilbagegang på 20 mandater og altså langt fra det flertal, de tre partier sikrede sig på valgnatten.

Og selvom Socialdemokratiet og Venstre får de største vælgerlussinger, så står Moderaterne også til at tabe tre mandater i den seneste meningsmåling.

I denne weekend afholder Moderaterne årsmøde, hvor 600 medlemmer af partiet skal høre deres formand udlægge valgresultatet, regeringens arbejde og Moderaternes indflydelse.. Og her har Lars Løkke Rasmussen altså ikke tænkt sig at lade de dårlige meningsmålinger fylde.

- Det er jo rigtigt, at regeringen er udfordret af målingerne og nogle af regeringspartierne mere end andre. Det er jo vores opgave i fællesskab at få vist over de næste tre et halvt år, at det giver god mening. Og lykkes vi med det, får vi også bedre valgresultater, end meningsmålingerne antyder. Lykkes vi ikke, så får vi jo ikke, siger han.

Men skal man kun lytte til vælgerne hvert fjerde år?

- Nej, man skal lytte til danskerne hele tiden og vælgerne hvert fjerde år. Og så kan du sige, at det er de samme og så måske alligevel ikke, fordi vi har nogle store samfundsproblemer, og vi er vel nået en fælles analyse af, at hvis vi bare forlænger Danmark med brædder ind i fremtiden, så vil det Danmark, der står der om 30 år, være et, vi ikke kan kende igen.

- Så vores opgave i de kommende år er jo at få udviklet nogle svar, der gør, at danskerne tænker: "Det lyder troværdigt".

Holde hånden over Jon Stephensen

Og måske er Lars Løkke Rasmussen også den sidste, man kan få til at miste troen på projektet om den brede regering. I hvert fald var det ham, der kastede handsken under valget i 2019, da han pludselig – og uden resten af hans daværende parti, Venstres, viden – foreslog en bred regering over midten.

Det lykkedes som bekendt ikke dengang, og Venstre tabte regeringsmagten til Socialdemokratiet og Mette Frederiksen. Et par måneder efter valget tog Lars Løkke Rasmussen konsekvensen og forsvandt ud ad bagdøren på hotel Comwell i Brejning efter at være blevet presset til at forlade posten som Venstres formand.

Siden har han bygget et nyt parti op fra bunden. Moderaterne, der startede som et "politisk netværk", er nu et regeringsparti og tilmed det tredjestørste parti i Folketinget.

Men turen fra politisk debatforum til etableret politisk parti har ikke været fuldstændig gnidningsfrit.

Siden valget har der været stormvejr om flere af partiets 16 folketingsmedlemmer.

Blot tre uger efter valget i november måtte Moderaternes nye folketingsmedlem Kristian Klarskov trække sig, efter flere kritiske historier i medierne om hans tid som iværksætter.

Og senest er det partiets kulturprofil, Jon Stephensen, der har været i søgelyset med både anklager om dårlig ledelse og anklager om at have forfalsket en underskrift i sin tid som teaterdirektør på Aveny-T på Frederiksberg. Her har Børsen kunnet offentliggøre en lydfil, hvor man angiveligt kan høre Jon Stephensen skrive under med en andens navn.

Selv afviser Jon Stephensen alle anklager om, at han skulle have forfalsket en underskrift. Han har endda anlagt en injuriesag mod bestyrelsesformand Henning Dyremose, hvor han forlanger 100.000 kroner i godtgørelse for anklagen.

Men spørger man Lars Løkke Rasmussen, kommer udfaldet af den sag ikke til at betyde noget for Jon Stephensens rolle i Moderaterne.

- Mig bekendt er der jo ikke rejst nogen sigtelse mod Jon Stephensen. Hvis folk har begået noget, der er ulovligt, så bør man jo retsforfølge dem. Og så må man jo tage stilling til, om folk er dømt for et eller andet, der gør, at man ikke troværdigt kan være folketingsmedlem.

- Der sidder jo folketingsmedlemmer nu, der har været dømt. En endda ved rigsretten, indskyder Lars Løkke Rasmussen, før han fortsætter:

- Men det er jo slet ikke det, denne her sag handler om. Den handler om en person, nogen har slået sig rigtig alvorlig på, og det billede, der er tegnet, det er et billede, jeg ikke bryder mig om at se på.

Men betyder det, at ligegyldigt hvordan injuriesagen nu går, så vil det ikke have betydning for, om Jon Stephensen er folketingsmedlem og kandidat for Moderaterne?

- Jeg kan ikke rigtig se, at den injuriesag har noget med Moderaterne at gøre. Der er et ansættelsesforhold, der er bragt til ophør. Den tillid, Jon skal bygge op igen til vælgerne, den må han selv bygge op. Det kan vi ikke gøre for ham.

- Men vi vil heller ikke være sådan et parti, der, når folk er i problemer, starter med at vende ryggen til dem. Det er ikke det samme, som at der er frit lejde til hvad som helst. Men det er et udtryk for, at vi ikke ønsker at være sådan et parti, hvor vi starter med at save benene af folk, siger Lars Løkke Rasmussen.

En udlændingepolitik med tidsler

Selvom det i dag er svært at finde politiske sager, hvor de tre regeringspartier vil sige højt, at de er politisk uenige, så er det ikke mere end fem måneder siden, at forskellene blev trukket skarpt op i valgkampen.

Og særligt på udlændingepolitikken adskilte Moderaterne sig fra de to andre partier. Under valgkampen lagde Lars Løkke Rasmussen flere gange afstand til den stramme udlændingepolitik, som Socialdemokratiet og Venstre gik til valg på, og som han selv har været med til at udvikle og føre i sin tid som statsminister og formand for Venstre.

Han talte om en kappestrid, der foregik, da han var statsminister, hvor de borgerlige partier strammede udlændingepolitikken mere og mere i et forsøg på at få Mette Frederiksen til at sige stop. Det gjorde hun bare ikke. Og derfor kom der flere og flere "tidsler" i udlændingepolitikken, som Lars Løkke Rasmussen formulerede det.

Alt det ville Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne have et opgør med. Blandt andet skulle smykkeloven, tildækningsforbuddet og håndtryksloven væk, lød det.

- Det er symboler, som i virkeligheden ikke flytter noget, så dem kan vi fint strege alle sammen, sagde Lars Løkke Rasmussen i DR-programmet Mød Partierne inden valget.

Alligevel er hverken smykkelov, tildækningsforbud eller håndtrykslov blevet streget af den nye regering.

- Vi har lagt meget vægt på, da vi forhandlede regeringsgrundlaget, at få fjernet nogle udlændingepolitiske tidsler, siger Lars Løkke Rasmussen.

Men du har konkret nævnt smykkeloven og håndtrykslov som symbolpolitik, hvor du siger "det kan man lige så godt fjerne med det samme", så hvorfor er de der stadig?

- Fordi vi har lagt vægt på realiteterne, og realiteterne er, at vi har fået lavet nogle udlændingepolitiske stramninger, som for alvor betyder noget. For eksempel det forhold, at man har skruet ned for antallet af udenlandske studiepladser i Danmark. Og nu har vi lige fremlagt et forslag, hvor vi øger antallet af udenlandske studiepladser med 2.500.

- Men altså dels blev Rom jo ikke bygget på en dag, og dels består regeringen jo af forskellige partier, siger Lars Løkke Rasmussen.

Det var ikke kun de symbolske love, som Lars Løkke Rasmussen ville have væk. Også reglerne om statsborgerskab var strammet så meget, at det ikke gav mening, mente Moderaterne før valget.

Og til Politiken gjorde Lars Løkke det klart, hvad man kunne forvente, hvis Moderaterne fik de afgørende mandater. Han ville have vedtaget en konjunkturafhængig udlændingelov, hvor man kunne skrue op og ned for reglerne, alt efter hvor stort presset fra flygtningestrømmene var.

Men selvom Moderaterne fik de afgørende mandater, så står der ikke nævnt et ord om en konjunkturafhængig udlændingelovgivning i regeringsgrundlaget.

- Der er mange ting, der ikke med i regeringsgrundlaget, men der er for eksempel med i regeringsgrundlaget, at der kommer en nedsættelse af beløbsgrænsen for, hvornår man kan komme til Danmark. Det er jo en ny tænkning, som den nye regering har omfavnet.

Men i forhold til, hvor meget du kritiserede den førte udlændingepolitik under valget. Har du så fået nok igennem på udlændingeområdet?

- Vi har fået stoppet den her evindelige skruen strammere og strammere og strammere. Til fordel for noget mere fornuft. Nu går vi i gang med at fjerne nogle tidsler. Og når vi har fået normaliseret det her politikområde, så vil der over tid også være mulighed for at fjerne nogle flere.

Er du og statsminister Mette Frederiksen ikke på linje med hinanden i udlændingepolitikken?

Jeg er på linje med Moderaterne, og Mette Frederiksen er på linje med Socialdemokraterne, og Jakob Ellemann er på linje med Venstre. Vi har hver vores tonalitet og vægter forskellige ting. Og med afsæt i det, skal vi så finde fælles løsninger.

Moderaterne vil stadig have børn og mødre til Danmark

Et andet punkt, hvor Moderaterne ligger milevidt fra de to andre regeringspartier, er på spørgsmålet om, hvad der skal ske med de danske børn og deres mødre, der stadig befinder sig i al-Roj-lejren i Syrien.

Kvinderne har tilsluttet sig Islamisk Stat og fået frataget deres danske statsborgerskab. Men Lars Løkke Rasmussen har længe tordnet mod Venstre og Socialdemokratiets linje om ikke at tage mødrene og børnene til Danmark.

- Danske børn er danske børn - og de skal hjem! Om fornødent må deres mødre følge med, skrev Lars Løkke Rasmussen på Twitter i april sidste år.

Og det er stadig Moderaternes linje – men ikke nødvendigvis regeringens, siger Lars Løkke Rasmussen.

- Det er jo helt åbenlyst, at vi i regeringspartierne ser forskelligt på det her. Altså i Moderaterne har vi det synspunkt, at en stram dansk udlændingepolitik ikke står og falder med, om man tager danske børn hjem.

- Men vi blev ikke færdige med den sag på Marienborg, siger Lars Løkke Rasmussen og henviser til statsministerboligen nord for København, hvor toppen fra de tre partier holdt møder og udfærdigede regeringsgrundlaget tilbage i november og december sidste år.

Onsdag i denne uge landede der en afgørelse fra Højesteret om, at det ikke var i orden at fratage en af de kvinder, der stadig sidder i Syrien, hendes statsborgerskab. Efterfølgende besluttede regeringen at hente kvinden og hendes to børn til Danmark.

Men de tre kvinder og tre børn, der stadig sidder i lejren, er der ikke taget nogen beslutning om i regeringen. Indtil videre er beslutningen om mødrene og børnene udskudt på ubestemt tid. Regeringen har bedt myndighederne om et "opdateret vidensgrundlag". Det arbejde har indtil videre stået på i to måneder.

Du sagde i januar, at I selvfølgelig hurtigt skulle finde ud af, hvad I mente i regeringen. Nu er der gået to måneder. Hvor længe endnu kan der gå, før I finder ud af, hvad I mener?

- Jamen, det tør jeg ikke lige stå og sætte dage eller uger på. Men altså. Det er jo ikke nogen ambition, at det skal tage lang tid, bare for at tage lang tid, siger Lars Løkke Rasmussen.

Men hvor vigtigt er det for dig og for Moderaterne, at de kvinder og børn de kommer hjem?

- Det er et synspunkt, vi har stået relativt alene med, og jo fortsat gør det, hvis du kigger på hele Folketinget. Og Jeg kan ikke love, at vi kan få det synspunkt igennem i regering, siger Lars Løkke Rasmussen.