Løkke og Kristian Jensen i øl-bommert

Ifølge Venstre er kvaliteten af dansk korn så dårlig, at det ikke kan bruges til produktion af blandt andet øl. Men det holder ikke, fortæller DR’s Detektor.

Skal man tro Venstre er kvaliteten af dansk korn så dårlig, at det hverken kan bruges til brød eller øl. Men både danske bryggerier og møller bruger dansk korn i stor stil, fortæller DR’s Detektor.

Bølgende danske kornmarker er muligvis en fryd for øjet. Men kvaliteten af kornet er så dårlig, at det hverken kan bruges til brød eller øl. I stedet må Danmark importere korn fra udlandet. I hvert fald, hvis man skal tro Venstre:

- Når vi for eksempel undergødsker vores marker, så det korn, der produceres, ikke kan bruges til brød og til øl, men vi må importere, så er der jo noget helt galt, sagde partiets formand, Lars Løkke Rasmussen, forleden til TV2. Det blev samme dag gentaget af partiets næstformand, Kristian Jensen. Derfor vil Venstre nu give landmændene lov til at gøde mere på de danske marker.

Men både danske malterier og møller bruger dansk korn i stor stil, fortæller DR's Detektor.

Malterier: Dansk korn er af god kvalitet

Detektor har talt med de to største malterier i Danmark. Det ene er Danish Malting Group, som blandt andet leverer til Carlsberg.

- Alt vores produktion er dansk. På grund af vores placering ligger vi tæt på råvarerne, så vi har rigeligt at tage af. Og vi glæder os til at komme i gang med den nye maltbyg, og indtil nu har det også vist sig, at den er ganske fortrinlig, siger Kim G. Jørgensen, direktør i Danish Malting Group.

Det andet store malteri er Fuglsang, og her bruger man også udelukkende byg fra danske marker.

- Vi importerer ikke byg. Det kan ikke betale sig for os at hente byggen i Frankrig. Og det giver heller ingen mening, fordi der er så meget byg i Danmark, fortæller Henning Fuglsang, malter og brygmester i Sophus Fuglsang Export-Maltfabrik.

Meget dansk brød med dansk korn

I Danmark findes to store virksomheder, som forarbejder korn, nemlig Valsemøllen og det svenskejede Lantmännen Cerealia. Begge virksomheder supplerer ganske rigtigt deres produktion med importeret korn. Men de bruger samtidig masser af korn dyrket i Danmark.

- Sidste år kunne vi stort set nøjes med at bruge dansk brødhvede til alle typer hvedemel. Igen i år vil op mod 80 procent af vores hvede komme fra Danmark, og vi bruger kun førsteklasses kvalitet, skriver Niels Brinch-Nielsen fra Valsemøllen i en mail til Detektor.

Også Lantmännen Cerealia bruger dansk korn. I år ender de med at bruge en tredjedel dansk hvede, men det er ikke standarden, forklarer de:

- I et "normalt" høstår med et "normalt" hektarudbytte er der nok nyttig dansk brødhvede gennem den danske 'Brødhvedeordning'.

Kilde til påstand: Det var et fremtidsscenarie

Venstre skriver til Detektor, at de bygger deres påstand på en kronik fra landbrugsvirksomheden DLG, som i en kronik med overskriften "De udpinte afgrøder skader Danmark" skriver, at "Danske bryggerier og brødproducenter må importere råvarer".

DLG fastholder deres pointe i forhold til import af udenlandsk korn til brød, men erkender, at dansk øl fortsat kan brygges af dansk malt.

- Det er dejligt at forsyne dansk byg til bryggerierne, og jeg har ingen baggrund for at sige, at deres udsagn ikke er sandt. Derfor kunne vores kronik godt have været mere nuanceret, men det, vi havde på hjertet, var at påpege et potentielt stort problem fremadrettet, siger Mogens Frederiksen, der er direktør for international afgrødehandel hos DLG, til Detektor.

Faldende proteinindhold svækker eksport

Venstre-politikernes hårde dom over det danske korn er dog ikke helt ubegrundet. Ser man på udviklingen af proteinindholdet i dansk korn, viser tendensen, at det har været faldende de seneste årtier.

Og det betyder, at byg bliver kasseret til malt og i stedet går til svinefoder. Det går ikke ud over den danske ølproduktion, men giver problemer for eksporten af malt, fortæller Henning Fuglsang.

- Jeg skønner nok, at vi fortsat kan lave øl med de proteinværdier, vi har her i Danmark. Men det er især på eksportmarkederne til Fjernøsten, hvor man bruger 30 procent råfrugt og 70 procent malt - her er det af afgørende betydning for øllets kvalitet, at der er nok protein i, siger han og tilføjer:

- Hvis vi ikke kan levere inden for specifikationen, men altid ligger under, så vil de her kunder i Fjernøsten vælge maltleverandører fra andre lande.

Mere gødning mindsker ikke import

Og så er der en lille krølle: Mere gødning betyder ikke nødvendigvis, at vi kan stoppe med at importere korn til brød. Det forklarer flere eksperter til Detektor:

- Kvaliteten af brødhvede er meget afhængig af klima og vækstforhold. Og i Danmark har vi generelt ikke ret gode forhold til at lave god brødhvede, så derfor har vi altid importeret noget brødhvede for at få noget ind af nogle særligt gode kvaliteter. Og det gjorde vi også, inden vi fik kvælstofkvoter, siger professor i Afgrødevidenskab ved Københavns Universitet Kristian Thorup-Kristensen.

Derudover er det allerede nu muligt via den danske 'Brødhvedeordning' at bruge mere gødning til bestemte brødhvedesorter på et begrænset areal. Udnyttes den ordning til fulde, dækker det op til to-tredjedele af hele det danske forbrug.

Hør mere om kvaliteten af dansk korn i Detektor klokken 21:00 på DR2.

Facebook
Twitter