Løkke om sit farvel: ’Jeg er jo hverken død eller lemlæstet, og livet er der endnu’

Da Lars Løkke Rasmussen forlod posten som Venstre-formand, tog han på hotel med familien.

Vil Lars Løkke Rasmussen gå af som formand for Venstre?

Det spørgsmål bliver ofte stillet henover foråret og sommeren 2019. Man kan nærmest sige, at det er et af årets helt store spørgsmål.

Det er også kun naturligt, at det allerede forud for folketingsvalget den 5. juni 2019 dukker op. For meget tyder på, at Lars Løkke Rasmussen mister statsministerposten til Socialdemokratiets Mette Frederiksen.

Det er tilmed et spørgsmål, som Lars Løkke Rasmussen i den periode også stiller sig selv. For vil han gerne fortsætte? Orker han? Og vil det give mening?

- Det gør jeg mig mine overvejelser om, mens valgkampen er i gang, fastslår Lars Løkke Rasmussen, som en gang tidligere har mistet statsministerposten. Det var i 2011, hvor han blev afløst af Socialdemokratiets daværende formand, Helle Thorning-Schmidt.

- Det er klart, at får vi et dårligt resultat eller for den sags skyld et halvgodt resultat uden noget parlamentarisk perspektiv, så går jeg jo på valgaftenen, lyder det fra den nu 55-årige Lars Løkke Rasmussen, som dog ret hurtigt kan se, at der ikke nogen grund til at gå.

Den 7. maj udskriver Lars Løkke Rasmussen folketingsvalg:

- Det havner jo et andet sted. Det havner der, hvor Venstre sådan set har den stærkest tænkelige position, man kan have, når man nu ikke har den helt, fortæller Lars Løkke Rasmussen, der på valgaftenen kan glæde sig over, at Venstre går hele ni mandater frem.

Det er blot ikke nok til at bevare regeringsmagten. Den tipper som ventet til Mette Frederiksens fordel. Men med 43 mandater mod Socialdemokratiets 48 er Venstre et meget fyldigt oppositionsparti.

- Så vi står stærkt. Med en mulighed for at presse sådan en ny regering under stiftelse fra dag et, og derfor er der ikke nogen grund til at holde op. Der er tværtimod en grund til at blive. Ikke for tid og evighed, men længe nok til at få udforsket om den her regering er til noget. Enten ved at den åbner sig op, og vi faktisk kan lave noget med dem, eller at den klæder sig af i et nødvendigt parlamentarisk samarbejde med den yderste danske venstrefløj og det Radikale Venstre – altså en hel unik politisk mulighed for mit parti, vurderer Lars Løkke Rasmussen.

- Det er jo selvfølgelig det, der gør, at når jeg lægger det hele sammen, så tænker jeg: ”Det er ikke nu, vi skal skifte heste. Vi skal ikke skifte heste midt i et vadested, og vi er midt i et vadested.”

Se lidt af både Lars Løkke Rasmussens og Mette Frederiksens taler på valgaftenen i videoen her:

Uroen ulmer

Men henover sommeren forandrer meget sig i Venstre. Uroen ulmer alvorligt. Derfor bliver sommergruppemødet i Ruds Vedby på Sjælland den 9. august præget af dårlig stemning.

Ikke mindst fordi næstformand Kristian Jensen i Berlingske forud for mødet har kritiseret Lars Løkke Rasmussen for i valgkampen at erklære, at han gerne vil gå efter at danne en regering hen over midten med Socialdemokratiet. En idé, han fremlagde i sin bog ’Befrielsens øjeblik’, der udkom lige før valget.

- Det jo på alle måder en ærgerlig situation. Vi har haft et rigtig, rigtig, rigtig godt valg. Vi blevet det største borgerlige parti og står i en strategisk stærk position, hvis vi vil tage den, som de eneste, der kan noget med regeringen i egen kraft, men også som dem, der har den moralske overhånd på grund af min invitation, vi har givet i valgkampen – vi står rigtig stærkt.

- Så uden at fordele skyld eller fortabe sig i det, er det da bare en ærgrelse, at det, der skulle være ”nu vender vi tilbage fra sommerferien, og nu skal vi ud og slås”, sætter sig i sådan noget, der for en stund minder om en dødsspiral. Det er da trist.

Sommergruppemødet bliver præget af tumult og splittelse. Men Lars Løkke Rasmussen ønsker fortsat at blive øverst i hierarkiet.

Det forandrer sig nu i løbet af de efterfølgende tre uger, hvor flere og flere internt i partiet ønsker en ny ledelse.

Så aftenen forud for hovedbestyrelsesmødet på Hotel Comwell i Brejning ved Vejle 31. august træffer Lars Løkke Rasmussen beslutningen. Han skal ikke længere være formand for Venstre, hvilket han har været siden 27. maj 2009, hvor han afløste Anders Fogh Rasmussen.

- Det står i virkeligheden klart for mig, allerede inden jeg tager til mødet, fortæller Lars Løkke Rasmussen, som er nået frem til, at det ikke længere giver mening at kæmpe kampen.

Beslutningen træffes efter fredagens møde i forretningsudvalget, hvor der er ikke opbakning til hans plan for, hvordan partiet finder frem til, om han eller en anden fremover skal være formand.

- Det kan ikke nytte noget, at vi skal starte det første hovedbestyrelsesmøde efter et flot valg med en eller anden voldsom kamp, der kan ende med at blive tæt i mit favør eller mit disfavør. Det kommer der ikke noget godt ud af, lyder hans vurdering.

- Der er så mange kræfter, der vil have vasket tavlen ren, at hvis man insisterer på at blive ved med at skrive på den, vil der også være nogen, der insisterer på at stå med en klud i hjørnet og viske ud. Der kommer ikke noget godt ud af det, og derfor er det en beslutning, jeg træffer, inden jeg går i seng.

Siger stop via Twitter

Næste dag klokken 11.23 kommer denne meddelelse på hans Twitter-profil.

Nogenlunde samtidig fortæller Lars Løkke Rasmussen deltagerne på hovedbestyrelsesmødet, hvor han kun er med i ganske kort tid, at han stopper som formand.

- Jeg siger ikke farvel kort og kontant. Jeg tror, jeg er tilstede i noget, der ligner 24 minutter, inklusive fællessangen, og gør rede for mit rationale, og jeg kan også mærke, at der er nogle, der har lyst til at diskutere det. Og ingen ved, hvor diskussionerne kan føre os hen, andet end at jeg ved, at det vil føre os et dårligt sted hen, uanset hvad konklusionen bliver. Og derfor har jeg på forhånd ligesom besluttet, at mit indlæg munder ud i, at jeg siger ”tak og farvel”, og så går jeg.

Lars Løkke Rasmussen føler på det tidspunkt også, at han heller ikke vil være særlig positiv og konstruktiv, hvis han siger for meget.

- Jeg er sådan opdraget, at hvis ikke man har noget pænt at sige, så skal man tie stille, og jeg er helt sikker på, at det vil være uhensigtsmæssigt både for mig og mit parti, hvis jeg møder hele verden dér. Langt bedre at tælle til 100 og også mere end det.

Derfor har Lars Løkke Rasmussen tilmed lagt en ganske særlig pressestrategi for den dag: Han ønsker slet ikke at tale med nogen pressefolk.

- Jeg ved godt, at det ikke kan lade sig gøre at holde sin mund, hvis man går ud og konfronterer en glubsk, dansk dagspresse, som virkelig har bagt op til drama. Så derfor har jeg allerede, inden jeg går ind truffet den foranstaltning, at når jeg siger ”tak for denne gang”, så tager jeg en dør, en sidedør, og har fået min egen bil kørt frem. Og så kører jeg væk. Så det er jeg afklaret med, inden mødet går i gang.

Udenfor holder en bil med en chauffør.

- Jeg kører væk og er egentlig af den tanke, at jeg bare kører hjem. Og så får jeg den idé, at hvis jeg kører hjem, så står der sikkert nogen foran opgangen, og det får jeg sådan set også bekræftet i bilen på vej hjem, og så tænker jeg ”jamen, så kører jeg ikke hjem i stedet, så finder jeg på noget andet at lave.” Og så kører jeg en tur på Hotel Kolding Fjord og ringer til min søde kone og mine børn, fortæller han.

Tager på hotel med familien

- Jeg lokker med, at vi skal være sammen. Helt ærligt, politik har været mit liv, siden jeg var 16 år. For mine børn har jeg hele deres liv været politiker. På godt og ondt er de blevet slæbt igennem det her – de ved godt, at det er en stor ting, at festen slutter. Og vi har altid været der for hinanden, når vi har været ramt af modgang. Ligesom vi også altid har glædet os sammen, når vi har været i medgang.

- Så det føles bare som en naturlighed, at jeg skal være sammen med min familie. Og det føles som en umulighed, at det kan ske i min lejlighed, for så bliver det med kameraer, og folk, der ringer på døren, det har jeg prøvet før – så tænker jeg, ”vi må finde et fristed,” fortæller Lars Løkke Rasmussen, der faktisk aldrig har haft problemer med at finde fristeder.

- Det er jo det fede ved Danmark. Det er jo, at man kan gå ind i en offentlig restaurant, hvor der sidder danskere, der alle sammen bare lige kan ringe til Ekstra Bladet, og så kan man alligevel finde et fristed dér.

- Ligesom den dag, jeg blev statsminister i sin tid, hvor mit hjem var belejret i april 2009. Og der stod en sendevogn og sendte et helt døgn direkte fra et hus, jeg ikke var i, fordi jeg var kørt med min far til Sverige. Her jeg sad i en restaurant med masser af danskere, og der var ikke én af dem, der ringede og afslørede mig. Det er da fedt.

Først sidst på aftenen den 31. august får omverdenen en ny besked fra Lars Løkke Rasmussen. Denne gang på Instagram, hvor han har postet et billede af sig selv og hele familien:

- Noget er vigtigere end andet: Familien er samlet. Hav en dejlig lørdag aften (og politik går jo stille og roligt ud på at sikre, at alle danske familier kan have en god lørdag aften - det er ikke et ideologisk projekt- det er sund fornuft!), skriver han.

Klip fra programmet 'Lars, Mette og magten', der sendes på DR1 i aften 21.20.

Lars Løkke Rasmussen ved naturligvis godt, at han ikke kunne forblive på formandsposten i al fremtid. Men det ærgrer ham, at farvellet sker på denne måde.

- Det ender jo langt hen ad vejen godt, det er bare dårligt koreograferet, og det er selvfølgelig med en vis professionel ærgrelse, når man nu har været i det her spil så mange år, at det ender der. Men helt ærligt, det slår mig også ret hurtigt, at jeg er jo hverken død eller lemlæstet, og livet er der endnu.

Den 31. august går Kristian Jensen også af som næstformand. Og i løbet af den efterfølgende tid står det klart, at det bliver Jakob Ellemann-Jensen, som skal være ny formand, mens Inger Støjberg bliver næstformand.

Lars Løkke Rasmussen fortsætter som menigt medlem af Folketinget. Men i en ret anonym rolle:

- Og mit liv går videre, og Venstre går videre, det skal nok gå alt sammen.