Den danske regering sprøjter nu 700 millioner kroner direkte i et meget omtalt lufthavnsprojekt i Grønland, der det seneste døgn har skabt politisk kaos i Nuuk.
Udover de 700 millioner kroner stiller den danske stat garanti for et lån på 450 millioner kroner til projektet igennem den Nordiske Investeringsbank - det skal sikre en lav rente.
Og så er den danske stat oveni klar til at låne det grønlandske selvstyre 450 millioner kroner, meddeler statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på et pressemøde med selvstyreformand Kim Kielsen (Siumut).
- Det vil samlet set betyde, at projektet spares for et ganske stort beløb i finansieringsomkostninger. Det gør projektet mere robust. Danmark kommer til at bære en del af den økonomiske risiko. Spejlbilledet på det er, at selvstyrets risiko bliver væsentligt mindre, siger statsministeren.
Med aftalen og de 700 millioner kroner i kapitalindsprøjtning bliver den danske stat medejer af lufthavnene, der ligger i Nuuk og Ilulissat.
- Det er en historisk dag i dag, som man vil se tilbage på om nogle år og sige, at det var en vigtig milepæl i Grønlands ambition om at blive mere selvbærende. Vi samler kræfter, vi løfter i flok, siger statsministeren.
- Vi sender et meget tydeligt signal om, at vi vil et nyt samarbejde i Rigsfællesskabet og viser, at det rummer store styrker og mange muligheder, siger Lars Løkke Rasmussen.
Udenrigspolitisk problemstilling
Aftalen er betinget af at få opbakning både i Folketinget, men også i det grønlandske landsting. Og det kan vise sig sværere, end landsstyreformand Kim Kielsen havde forventet.
Søndag mistede han nemlig flertallet bag sin regering efter, at regeringspartiet Naleraq trak sig fra koalitionen i protest mod netop lufthavnsprojektet og aftalen med den danske stat.
Naleraq kæmper for løsrivelse fra Danmark og mener, at man svækker muligheden for mere selvstændighed, hvis den dansk stat skyder penge i lufthavnsprojektet.
Kim Kielsen har dagen igennem forsøgt at afdramatisere situationen. Han sætter sin lid til, at et eller flere oppositionspartier træder til og sikrer flertal for den nye aftale med Dannmark.
Sagen rummer en udenrigs- og sikkerhedspolitisk problemstilling. Kineserne har nemlig vist stor interesse i at få indflydelse på den grønlandske infrastruktur.
Ifølge flere eksperter er bekymringen, at det kan give Kina for stor indflydelse i det grønlandske samfund – og at det ville betyde, at Kina for eksempel vil kunne bruge den indflydelse til at presse USA ud af Grønland.
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) bekræftede tidligere på året, at den amerikanske regering er bekymrede for, at Grønland skal vælge en kinesisk entreprenør.