Regeringens ghettoudspil

Løkkes ghetto-plan dræner lejernes pengekasse til renovering

Ghettoudspil risikerer at sætte renovering af almene boliger i stå.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterede i går sit længe ventede ghettoudspil i Mjølnerparken på Nørrebro i København. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

De mange borgere, der bor i en almen bolig uden for et udsat boligområde, risikerer at gå glip af renovering af gamle køkkener og rådne vinduer, selvom de har sparet op til det over huslejen.

Sådan lyder advarslen fra Danmarks Almene Boliger, efter at regeringen i sit ghettoudspil lægger op til, at der igennem Landsbyggefonden skal afsættes 12 milliarder kroner i perioden 2019 til 2026 til at renovere og nedrive i udsatte boligområder.

- Vores klare budskab er, at de penge, der bruges i de udsatte områder, ikke må få betydning for muligheden for at renovere i resten af de almene boliger, der er uden for de udsatte områder, siger Bent Madsen, der er administrerende direktør i Danmarks Almene Boliger.

Der findes i alt 611.000 boliger i den almene sektor i Danmark, hvor der samlet bor lidt over en million mennesker, mens der er 57 såkaldte udsatte boligområder. Her bor samlet 120.000 personer.

Dermed lægger regeringen op til at bruge 12 milliarder kroner i udsatte boligområder, hvor kun 12 procent af beboerne i den samlede almene boligsektor lever. De resterende 88 procent må i perioden nøjes med at få renoveret for ni milliarder kroner, hvis det står til regeringen.

Savner støtte fra staten

Ifølge Gunvor Christensen, der er boligforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, er det uhensigtsmæssigt.

- Hvis man kanaliserer alle pengene over på en lille del af boligmarkedet, så betyder det, at de almene lejere ikke selv får glæde af deres opsparing, og det er uhensigtsmæssigt:

- Det er problematisk, at pengene alene skal komme fra den almene boligsektor, som har en lang række opgaver at varetage. At vi har udsatte boligområder er jo ikke et problem, der er skabt af den almene boligsektor. Derfor er man nødt til at kigge på finansieringskilder, som ikke kun kommer fra den almene boligsektor, siger Gunvor Christensen.

Selv i Odense-bydelen Vollsmose, som af regeringen er udpeget som et af de hårdeste ghettoområder, frygter man, at de fleste almene lejere i Danmark må se langt efter renovering af deres bolig.

- Det er beboernes egne penge, man tager fra, som man har gjort så mange gange. Jeg ser ikke nogen økonomisk støtte fra regeringen i det her, og det betyder, at der er nogen, der ikke får renoveret, siger Bjarne Andersen, formand for Samarbejdsrådet, der samler de ni boligforeninger i Odense-bydelen Vollsmose.

Bekymring i S

Socialdemokratiet har taget positivt imod regeringens ghettoudspil, men lige præcis finansieringsmodellen bekymrer det store oppositionsparti.

- Det er afgørende, at folk har mulighed for at få renoveret deres almene bolig, og vi er selvfølgelig bekymret over, om der stadig er råd til det med den her prioritering, men vi går ind i forhandlingerne med et åbent sind, siger boligordfører Kaare Dybvad (S).

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, kalder regeringens finansieringsmodel "tåbelig" og "uretfærdig".

- Det er en helt skæv prioritering, at omkring en million helt almindelige lejere, som har sparet penge op til at få renoveret deres opgang, skal betale for en boligsocial indsats. De penge kommer til at mangle et andet sted, siger hun.

Enhedslisten ser gerne, at renoveringen i udsatte boligområder finansieres ved at hæve topskatten.

Venstre: Det koster penge

Venstres boligordfører, Britt Bager, forsvarer regeringens finansieringsmodel og mener, at det er nødvendigt at bruge penge fra Landsbyggefonden til renovering i udsatte boligområder:

- Der er ni milliarder kroner tilbage til den resterende del af boligområderne, og vi har valgt at sige, at nu skal vi have løst det her problem. Vi skal ghettodannelsen til livs. Det koster penge, og dem tager vi fra Landsbyggefonden.

Men er det fair at bruge 12 ud af 21 milliarder på renovering og nedrivning i 12 procent af den samlede almene boligmasse?

- Det kommer an på, hvilke briller man har på. Jeg mener, at det her er en investering. Vi er nødt til at vende den negative udvikling og vende bøtten på hovedet. Alle anerkender, at der er problemer i de udsatte boligområder, men ingen vil være med til at anvise pengene. Nu tager vi et ansvar. Vi vil ikke acceptere, at der er ghettoer i 2030, og det koster penge, og de skal findes et sted:

- Jeg er selvfølgelig vel vidende om, at ni milliarder ikke er lige så meget, som hvis de havde den fulde pulje, men vi er nødt til at få problemerne løst, siger Britt Bager.

Men hvorfor er det ikke os alle sammen, men de lejere, der har sparet op via huslejen, der skal betale det her?

- Vi betaler som skatteydere allerede. Vi bidrager til kontanthjælp og offentlig forsørgelse, og vi bidrager også til, at der bliver bygget almene boliger. Men selvfølgelig vil finansieringen af det her være en diskussion. Vi tager et ansvar og anviser pengene, men hvis nogen har et forslag til, hvor pengene ellers skal komme fra, så hører jeg hjerteligt gerne om det, siger Venstres boligordfører.

Facebook
Twitter