Løkkes længe ventede kontanthjælpsloft bliver endelig konkret

Venstres "moderne kontanthjælpsloft" har været stærkt omdiskuteret, siden det blev lanceret helt tibage i 2013. Senere i dag ser det dagens lys.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) foreslog helt tilbage i 2013 et nyt og moderne kontanthjælpsloft. I dag præsenteres det på et pressemøde. (Foto: Mathias Løvgreen Bojesen © Scanpix)

Vi skal helt tilbage til Venstres landsmøde i oktober 2013.

Formand Lars Løkke Rasmussen stod på talerstolen i Odense Congress Center og gjorde det klart, at 330.000 danskere "ikke har noget nævneværdigt ud af at gå på arbejde".

Det ville han lave om på:

- Derfor har vi brug for en det-skal-da-kunne-betale-sig-at-arbejde-reform. Lad os kalde det en Jobreform. Måske jeg lige så godt kan kalde det JobReform 2015, for vi skal rimeligvis på den anden side af et folketingsvalg, før den kan gennemføres. Men så skal vi også gøre det!, lød det.

Senere i dag præsenterer regeringen første fase af netop den jobreform, når sløret for det såkaldte moderne kontanthjælpsloft løftes på et pressemøde klokken 9.30. Anden fase kommer i foråret, hvor der skal forhandles om lettelse af skatten på lave arbejdsindkomster.

Ordfører lovede konkret bud

Det moderne kontanthjælpsloft skal begrænse, hvor meget kontanthjælpsmodtagere samlet kan få i ydelser fra det offentlige. Altså foruden kontanthjælp også børnecheck, boligstøtte og for eksempel friplads i daginstitution. Den økonomiske gevinst ved at gå fra ledighed til beskæftigelse skal kort sagt være større.

Lars Løkke Rasmussen har siden lanceringen i oktober 2013 været i strid modvind for ikke konkret at anvise, hvor loftet skal ligge.

Venstres daværende skatteordfører, Torsten Schack Pedersen, lovede kort efter Løkkes landsmødetale i oktober 2013, at Venstre ville konkretisere sine planer om et nyt kontanthjælpsloft inden næste folketingsvalg.

- Vi skal nok sørge for, at danskerne ved, præcis hvad vi går til valg på, når vi nærmer os, sagde Torsten Schack Pedersen dengang til Politiken.

Men det blev aldrig til noget. Og det hjalp heller ikke noget, at der var utilfredshed med hemmelighedskræmmeriet langt ind i Venstres egne rækker.

- Jo tættere vi kan komme på, hvad tingene betyder, jo bedre er det, og jo mere ærligt er det at gå til valg på, lød det eksempelvis fra Venstres viceborgmester i Billund, Uffe Schmidt.

Omstridt V-kampagne

I marts i år lancerede Venstre så en kampagne på busser og togstationer. Reklamen indeholdt kun tallet: 454.215 kroner. Beløbet er det, som en familie med tre børn får per år - inklusive boligsikring, tilskud til dagtilbud og 'børn og unge-ydelser'. Og det er for højt, fastslog Venstre.

Daværende politisk ordfører Inger Støjberg (V) mente, at der er blevet skabt et samfund, hvor det ikke altid kan betale sig at arbejde. Det budskab gentog Lars Løkke Rasmussen utallige gange i løbet af valgkampen i forsommeren. Men der kom aldrig et konkret bud på loftet.

Venstre-kampagnen fik hård kritik fra flere sider. Det blev blandt andet påpeget, at beløbet 454.215 kroner kun er så højt, fordi det indeholder alle de tilskud og rabatter, som også forældre i lavtlønnede job modtager.

Et svar fra Beskæftigelsesministeriet til Folketingets Finansudvalg har også vist, at det i 2022 reelt kan betale sig for alle danskere at arbejde - og Løkkes problem med, at det ikke kan betale sig at arbejde, forsvinder dermed automatisk.

Af svaret fremgår det, at der om syv år - på det tidspunkt, hvor skatte- og kontanthjælpsreformen er fuldt indfaset - kun vil være 50 kontanthjælpsmodtagere i Danmark, som får en økonomisk gevinst på under 1.000 kroner ud af at være i arbejde.

I dag ligger tallet på 1.800.

K trumfede i valgkamp

Midt i valgkampen kom de Konservative på banen med et konkret forslag.

Partiformand Søren Pape Poulsens bud lød, at der altid er mindst 3.000 kroner i forskel på offentlig forsørgelse og arbejde.

Pape forklarede, at det vil betyde, at en enlig forsørger med børn vil miste 2.000-3.000 kroner om måneden efter skat.

Venstres daværende finansordfører, Peter Christensen, afviste forslaget og kaldte det "i den ambitiøse ende".

Ikke desto mindre burde beløbet være dobbelt så stort, mente Dansk Folkepartis Peter Skaarup, da han i en interviewbog for et år siden fastslog:

- Man skal have 5.000 kroner ekstra om måneden efter skat ved at tage et job. Den garanti skal vi give.

Det gamle kontanthjælpsloft, som SR-regeringen afskaffede i 2011, gav kun godt 300 millioner kroner, og forventningen er, at det nye ikke vil give mere end 600 millioner kroner.

Bruger man de penge på at hæve beskæftigelsesfradraget, vil en kassedame få 25 kroner i skattelettelse hver måned, har en beregning fra Beskæftigelsesministeriet vist.

Først når skattereformen er gennemført til foråret, er vi klogere på, hvor stor den økonomiske forskel mellem job og kontanthjælp ender med at blive.